Stinne Bay:
"Kreativitet har altid været en del af mit liv....

Efter en del år i forskellige jobs med stress, udbrændthed og depressioner har jeg nu (endelig) erkendt, at kreativiteten er så stor en del af mig, at den er nødvendig for min trivsel.
Det er i kreativiteten jeg har det godt, det er her jeg finder ro og det er i kraft af kreativiteten jeg vokser som menneske. Og så er det det kreative jeg brænder for!
Jeg nyder at skabe rolige og inspirerende omgivelser og nyder at kunne give det til andre i kraft af undervisning og workshops i mit galleri.
Det er mit håb og ønske, at jeg via butikken kan motivere og inspirere andre, til at finde deres eget stille og smukke rum, hvor de kan vokse og trives."
Stinne Bay er medlem af Skanderborg Kunstnerforum.
KURSER i Stinnes GallerI:
Du skaber selv de stier du vælger at bevæge dig henad. Nogle gange er stierne i tankerne, men du mangler mod og handling for at turde at tage de første skridt. Det vil vi gerne hjælpe dig med.
Andre gange kan du ikke se, i hvilken retning stien er. Vi hjælper dig med at få øje på den.
Samtale med pårørende til stressramte!
"Med min personlige erfaring som stressramt har det flere gange frustreret mig, at der tilsyneladende ikke findes tilbud til pårørende til stressramte.
Desværre ses det meget ofte, at en skilsmisse kommer i kølvandet på stress og depression.
Som stressramt er det nærmest umuligt at sige noget om, hvordan omgivelserne kan hjælpe.
Det vil jeg gerne tage en snak med partneren om, så denne kan få en større forståelse for, hvad det er der sker når man er ramt af stress og depression.
For det er ikke "kun" mor eller far der er ramt, det er hele familien...."
Prisen på samtale er 995,- for den første time og efterfølgende 395,- pr. påbegyndt halve time + kørsel. Har det interesse er du altid velkommen til at kontakte mig, så finder vi ud af det.