T

Om os

Jeg hedder Ida og er sygeplejerskestuderende, og min kæreste Søren er uddannet productiondesigner. Vi bor i et rækkehus i Valby sammen med vores to skønne katte Leonora og Villads. Villads er en Hellig Birma og bliver 'udelukkende' brugt til kæl, Leonora er vores Norske Skovkat som bruges i vores opdræt. 
 
Vi har indtil videre kun haft et kuld og har virkelig fået blod på tanden efter at have oplevet glæden ved at følge de små killingers opvækst, være med til at "forme" dem og give dem en god start på livet. I vores opdræt prioriterer vi velsocialiserede killinger højt - de vil i al den tid vi har dem være med os i huset, de vil få timevis af daglig kontakt og vænnes så godt som muligt til børn og hverdagens lyde. De vil selvfølgelig tidligst blive solgt når de er 12 uger gamle.
 
 
Vi er medlem af katteklubben DARAK og Norsk skovkattering, og med vores  killinger vil der følge en FiFé stamtavle, sundhedsbog fra dyrlægen, købskontrakt og mad til den første tid med. Vi vil lægge vægt på at vores killinger er sunde og raske, vaccineret 1. gang og har fået ormekur efter lægelige anvisninger. Killingerne vil være opvokset med kvalitetsfoder.
 
-Og til sidst er det selvfølgeligt vigtigt for os at killingerne kommer videre til nogle kærlige og trygge hjem hvor de kan blive en del af familien : )