Det gamle og det nye menneske
v17 Det siger jeg da og vidner om i Herren: Lev ikke længere som hedningerne, tomme i deres tanker, v18 formørkede i sindet og fremmede for livet i Gud i deres uvidenhed og deres hjertes forhærdelse. v19 I deres afstumpethed har de hengivet sig til udsvævelse, så de af griskhed begår alle slags urene handlinger. v20 Sådan har I ikke lært om Kristus, v21 så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandhed i Jesus, v22 at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, v23 og at I skal fornyes i sind og ånd v24 og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.
Det nye liv
v25 Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer. v26 Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, v27 og giv ikke plads for Djævelen. v28 Den, der stjæler, må ikke mere stjæle, men skal tværtimod slide i det og selv frembringe noget godt med sine hænder, så han har noget at give af til den, der har behov for det. v29 Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det. v30 Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningens dag. v31 Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab; v32 men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.
Romerbrevet kap. 6
Frihed fra synden
v1 Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? v2 Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? v3 Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? v4 Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. v5 For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. v6 Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; v7 den, der er død, er jo frigjort fra synden. v8 Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. v9 Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. v10 For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. v11 Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
v12 Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster.
v13 Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed. v14 Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.
v15 Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke! v16 Ved I ikke, at den, I stiller jer til rådighed for som trælle og viser lydighed, må I også være trælle for og vise lydighed, hvad enten det er synden, og det fører til død, eller det er lydigheden, og det fører til retfærdighed? v17 Men Gud ske tak for, at I, der var syndens trælle, er blevet lydige af hjertet imod den lære, I blev indført i! v18 Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden v19 – jeg bruger et udtryk fra dagliglivet, fordi I er skrøbelige mennesker. For ligesom I lod jeres lemmer trælle for urenheden og lovløsheden, så I blev lovløse, skal I nu lade dem trælle for retfærdigheden, så I helliges. v20 Dengang I var syndens trælle, var I frie over for retfærdigheden. v21 Hvad fik I da? Frugter, som I nu skammer jer over; de ender jo med død. v22 Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. v23 For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.
Kolossenserbrevet kap. 2
Livet i Kristus
v6 Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham, v7 rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres tak. v8 Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus. v9 For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod, v10 og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med den. v11 I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, v12 da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. v13 Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. v14 Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; v15 han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.
2 Timotheus kap. 2
Formaninger til Timotheus som en Herrens tjener
v1 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! v2 Hvad du har hørt af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at undervise andre.
v3 Vær med til at lide ondt som Kristi Jesu gode soldat. v4 Ingen, der går i krig, og som vil vinde anerkendelse hos den, der hvervede ham, lader sig hindre af dagliglivets gøremål. v5 Ingen idrætsmand vinder sejrskransen, hvis han ikke følger reglerne. v6 Den bonde, der har sliddet, bør have først af høsten. v7 Læg mærke til, hvad jeg siger! For Herren vil give dig indsigt i det alt sammen.
v8 Husk på Kristus Jesus, opstået fra de døde, af Davids slægt, ifølge mit evangelium; v9 for det lider jeg ondt, ja, er i lænker som en forbryder. Dog, Guds ord er ikke bundet. v10 Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes skyld, for at også de kan få frelsen ved Kristus Jesus med evig herlighed v11 – troværdigt er det ord!
For er vi døde med ham, skal vi også leve med ham;
v12 holder vi ud, skal vi også være konger med ham;
fornægter vi ham, vil han også fornægte os;
v13 er vi utro, forbliver han dog tro,
thi fornægte sig selv kan han ikke.
v14 Det skal du minde alle om, og du skal for Guds ansigt indskærpe dem ikke at indlade sig i ordkløverier, som ikke er til nogen nytte, men kun til ulykke for tilhørerne. v15 Stræb efter at stå din prøve for Gud som en arbejder, der ikke behøver at skamme sig, men som går lige på med sandhedens ord. v16 Hold dig fra den ugudelige, tomme snak, for de vil komme længere og længere ud i ugudelighed, v17 og deres lære vil brede sig som kræft. Til dem hører Hymenæus og Filetus, v18 som begge er kommet bort fra sandheden ved at påstå, at opstandelsen allerede har fundet sted, og de nedbryder troen hos mange. v19 Dog, den grundvold, Gud har lagt, ligger fast, og den har et segl med denne indskrift: »Herren kender dem, der hører ham til,« og: »Enhver, som påkalder Herrens navn, skal afstå fra uretfærdighed.«
v20 I et stort hus er der ikke kun redskaber af guld og sølv, men også af træ og ler, og den ene slags er til fint brug, den anden slags til dagligt brug. v21 Den, der holder sig fri af det, som jeg her har talt om, bliver et redskab til fint brug, helliget, nyttigt for husets herre, anvendeligt til alt godt arbejde.
v22 Sky de ungdommelige tilbøjeligheder, og stræb efter retfærdighed, tro, kærlighed og fred sammen med dem, der påkalder Herren af et rent hjerte. v23 Hold dig fra de tåbelige og hidsige diskussioner; du ved, at de kun fører til stridigheder, v24 og en Herrens tjener skal ikke strides med nogen. Han skal være venlig mod alle, være en god lærer og finde sig i ondt. v25 Han skal med mildhed irettesætte dem, der siger imod, om dog Gud vil få dem til at omvende sig, så de kommer til erkendelse af sandheden v26 og igen besinder sig og slipper ud af den fælde, hvor de holdes fanget af Djævelen, så de må gøre hans vilje.
