G

Om kunstneren

Torild Marie Vikanes
 
Jeg giver slip på alle de gamle definitioner af mig selv. De begrænser mig. Jeg er en del af Alt Som Er, derfor indeholder jeg alt som er. Jeg specialiserer mig på bestemte områder. Andre omkring mig specialiserer sig på andre områder.
 
Det hele handler om oplysning, om at samle viden om verden omkring os og om os selv. Vi er alle unikke skabelser, der  skaber den verden vi lever i, og jo mere vi "vågner op", jo nemmere har vi for at skabe den bedste verden for os selv. Vi samler en masse erfaringer.  Erfaringer vi har fået ved at være gode til at spille spillet "illusionen i 3D" og glemme hvem vi egentlig er, en uendelig bevidsthed. En bevidsthed der aldrig kan forsvinde, kun forvandles, ligesom alt andet i vores verden. Intet forgår, alt forbliver energi, bare i en anden form.
 
Vi er sååå gode til at leve i 3D, i denne krop, på denne jord, med disse begrænsede muligheder. Leve med skyklapper for øjnene, og kun se det vi vil se. Og tro at vi ser alt, hvis bare vi ser "lyset". Men det er kun den halve sandhed.
 
Nu er det på tide at se det hele lidt fra oven, og forbinde de små prikker, skabe overblik og se hele billedet. Se hvad der sker med os og mod os. Den bedste løsning vi kan give os selv og vores fremtid, er oplysning om fortiden og nutiden.
 
Det jeg er i dag, kan jeg ændre i morgen. Hvis jeg har lyst skaber jeg bare det hele om igen og om igen og...............
 
Jeg har valgt at komme til jorden denne gang for at gå foran og bane vej. Give de oplysninger videre som jeg har erfaret, vågne flest mulig op, for hvad der foregår omkring os, så opstigningen til de næste dimensioner bliver nemmere for alle. Jeg er lærer og deler gerne mine erfaringer.
 
Vi er alle lige gode skabere af vores egen verden, nogen har bare ikke fået øjnene op for det endnu. Det er ok, alt er som det skal være, altid.
 
 
 
 
 
Torild Marie Vikanes