Foreningen

1, 2, Perform!
 
- Hvorfor denne musical/teater-forening?

Jeg (foreningens formand, Marie Glud), har spillet teater siden jeg var 8 år, og elsker alt ved det. På min efterskole, Tølløse Slots Efterskole, blev jeg grebet af musical-genren, og i gymnasiet kunne jeg slet ikke lade den være. Jeg var derfor med alle tre år i musicalen på Roskilde Katedralskole.

Nu holder jeg sabbatår i år, og ville gerne spille en masse teater. Problemet var bare, at der ikke rigtig var et sted at gå hen i Roskilde.

DERFOR oprettede jeg med nogle andre musical-interesserede denne forening, som skal få teater- og musicals til at blive stort i Roskilde igen.

Roskilde er en musisk by, og derfor vil vi udnytte musikken til at løfte teateret, dansen, scenografien, og alle de andre kreative aspekter af en musical. Det er slut med at flygte væk fra Roskilde for at spille teater. Nu er teateret igen kommet til byen.


- Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Cecilie Høg (Næstformand)

Andreas Holm (Kasserer)

- Hvem er vi egentlig som forening?
 
I vores vedtægter er vores formål beskrevet således:
 

§2. Foreningens formål:

Foreningens formål er at arrangere kulturarrangementer med fokus på teater, dans, musik, scenografi og lyd og lys og hvordan disse kan komplimentere hinanden. Formålet er heri at give interesserede mulighed for at blive medlem af foreningen, deltage i arrangementerne og være med til at arrangere dem, og derved tage aktiv del i civilsamfund- og lokalsamfundet i Roskilde. Foreningen tilbyder altså interesserede at skabe kultur i Roskilde med udgangspunkt i kultur for unge af unge. Heri kan medlemmerne udvikle ansvarsfølelse og engagement i lokalsamfundet.


- Hvorfor navnet 1, 2, Perform!?


Foreningens navn er fundet med inspiration fra Jackson 5-sangen: "ABC", hvor der synges: "ABC, easy as 1, 2, 3". Altså både noget lethed men også referencen til Michael Jackson.

Derudover ville vi gerne have "perform" med i bydeform, da vi opfordrer unge til at være med i foreningen, eller deltage i vores events og "performe".

Der er altså lethed og leg over vores navn, men samtidig et ordspil når de siges på engelsk: "1, 2, Perform!" kan nemlig lyde som: "Want to perform?".

og JA! det vil vi :-)

1 2 Perform | CVR: 35195823  | Tlf.: 60857023 | 12perform@gmail.com