Logbog / 2014 og 2015

2014 og 2015

4/8: Aalborg:
Her i morges sejlede vi til Mou, hvor vi samlede Malene og Lasse op, og så drev lige så stille for sejl mod Aalborg og mødte så samtidig alle Tallship skibene som var for udadgående, fantastisk flot syn. ;-) Vi kom desværre for sent til kl. 15 åbningen af broen, så vi måtte vente til kl. 17, så Malene og Lasse blev sat af ved det gamle Rosdahl, og vi sejlede hjem til vores plads i As.

3/8: Vejdybet Hals:
Vi blev på ankerpladsen en dag mere, og nød stilheden endnu en dag, var en tur i land og gik en god tur ind til Langør, for at se på havnen, som er en fin lille havn. Vejrmeldingen så fin ud her til mandag, for at gå nordpå, måske til Bønnerup eller Mariager fjord, men det gik så godt at vi fortsatte helt til vejdybet. Tror det er første gang jeg har oplevet medstrøm hele turen fra Samsø til Hals.

1/8: Armhoved bugt ved Samsø:
Vi tog som planlagt en overligger dag i går i Reersø, fik gået en god lang tur, og set på nogle af de gamle gårde og huse. Og så kom vi lige til at købe et stykke ny varmrøget ørred til frokost. Købmanden havde tilbud på friske kantareller, så aftensmaden blev fløde/rødvins stuvede kantareller, marineret lamme fillet, og fritter, det smagte rigtig godt, med en god chilener til ;-D. Her til morgen skinnede solen og vinden var faldet til 3-4 m/s, så vi motorsejlede her til Samsø, og har smidt ankeret på 4 m. vand, og den eneste støj lige nu er klukkene fra gummibåden, som ligger og vugger bagved.

30/7: Reersø
Efter 3 dage i Skælskør, ”ja det er næsten en gentagelse” vi kan sige at vi var blæst inde, der var for meget vind til at sejle videre, hvilket vi havde gjort hvis muligt. Ikke fordi Skælskør ikke er et dejligt sted, for det er det, og det er helt sikkert turen ind af renden til byen værd. Men en by tager sig aldrig så godt ud, når det blæser og regner det meste af tiden, og havnen var meget urolig, vi hoppede og dansede, og det bankede fra hækken når søerne slog op under i alle 3 dage, det er noget trættende. Men så her til morgen vognede jeg kl. 4, der var helt stille båden lå stille og ingen banken og hylen, og 5.30 vågnede Eva også, og vi bestemte hurtigt at nu var det afgang, Ronja var lidt svær at få op, hun nød der var ro i båden. Og vi har haft en fantastisk sejlads, dog for motor indtil Storebælts broen, derefter kunne vi glide af sted med 4-5 knob til Reersø, i flot solskin, dog med truende skyer i vest. Vejret har nu holdt sig indtil nu kl 18.00 hvor det som forudsagt er begyndt at blæse op. Havnen her og byen er meget hyggelige, her på havnen er et stort fiske firma, som også har forretning og laver fiskeretter som kan medbringes, eller spises på stedet, vi fik ny stegt fiskedeller til frokost, og skal have pandestegte fiske filletter med nye kartofler til aften ;-) I morgen bliver en overligger, der loves igen meget vind, men derefter skulle det blive fint i næste uge.

27/7: Skælskør 
Efter 3 dage i Nakskov sejlede vi videre i dag til Skælskør, 34 sm. Vi fik set Eriks hus og var ude og spise sammen med ham. Nakskov er en rigtig hyggelig by, og marinaen vi lå i er også fin, så vi kan godt anbefale andre at sejle turen derind, som også er flot.
Nå men vejrmeldingerne sagde jo at skulle vi derfra, skulle det være i dag, ellers risikerede vi at blæse inde der indtil lørdag. Vi var klar ved 8.30 tiden men da blæste det op, og der var stød på 11m/s lige fra siden, vi ventede en times tid, men det blev ikke bedre, vi bestemte os til at sejle. Da vi så kom et godt stykke ud i renden faldt vinden til de 8 som var lovet. Senere da vi kom fri af Lolland fik vi frisk vind med stød op til 12, så vi rullede storen halvt ind, og gik så mellem 7 og 8 knob, resten af turen indtil vi komi læ ved Stignæs værket. Da fik vi vinden næsten agten fra, så det var læns op til anduvning bøjen indtil Skælskør. Der var nogen buler derude og de kom ind agten for tværs så vi rullede lidt, men Ronja klarede det fint i dag og det gjorde vi også ;-) Vi var heldige at få en af de sidste brede pladser her i sejl klubben, som jo er frihavn, så det koster også kun 30 kr. pr nat her ;-)

24/7: Hestehoved marina ved Nakskov

Vi Sejlede videre til Orth i går, dog efter at have gået ind til Burg, og fundet ud af at byen var meget hyggelig. Orth var meget hyggelig, og vi var heldige at få en af de sidste pladser der var, derefter begyndte bådene at ligge i lag inderst i havnen.
I dag sejlede vi så til Nakskov, vi havde en fin tur med godt vejr, men mest for motor, vinden forsvandt helt. Marinaen her er rigtig hyggelig, og så er det en frihavn, så nu var det 90 kr. for 3 dage ,-) Det er nu mest fordi, at der er lovet meget vind de næste dage, og så er det tryggest at ligge på en plads med en fortøjning i fire hjørner, i stedet for at ligge og hoppe op af en by kaj. I morgen skal vi ind og se Eriks hus i Nakskov.

23/7:Burgstaaken

Vi tog endnu en dag i Heiligenhafen, det blæste lidt meget og Eva var lidt utidig med feber. I går sejlede vi så 9 mil til Burgstaken på Femeren, som viste sig at være den dyreste havn indtil nu, 22 euro plus strøm. Her er som end meget hyggelig men selve byen Burg ligger langt fra havnen. Der er et lille ubåds muserum her , og nogle restauranter.
Vi regner med at sejle til Orth i dag og så videre til Nakskov i morgen, inden der eftermeldingerne skulle komme meget kraftig blæst.

21/7:Heiligenhafen
Vi bestemte os til at blive en dag mere her i Heiligenhafen, og det var godt. Byen og stedet er meget hyggeligt da vi fik set nærmere på det, og der ikke blev spillet høj rockmusik til at forstyrre. Derimod var der i aftes irsk folkemusik og det er meget bedre at høre på og ikke nær så højt. Der var koteletter på tilbud i Sky så den stod på hvidløg/Lemmon marinerede koteletter med kartoflerne skåret i tern og vendt i stegeskyen, ikke så ringe.
Her til morgen regner det, så vi ved ikke endnu hvad vi gør:

19/7: Heiligenhafen
Fik hul på tanken i går, da vore naboer var sejlet ;-), det drillede lidt, men det nyindkøbte rensebånd fik hul på bylden. Ellers gik dagen med” lang” gåtur, det er lige ved at Ronja og jeg fortryder at Eva fik det Vitofit ur i fødselsdags gave, nu skal vi partu gå mindst gå 10000 skridt hver dag puha, det er hårdt. Nøjes med ost og god rødvin til aftensmad.
Her til morgen startede vi kl. 9 mod Heiligen hafen , vejrmeldingen havde lovet 3 til 5 m/s fra syd/ syd west og sol, men vi fik regn og vind fra øst altså lige imod, da vi var ude af fjorden. Så vi motorsejlede det meste at turen, heldigvis stoppede det med at regne lige da vi kom til marinaen, og vi fandt en plads, det skulle også være muligt, der er 1000 pladser her. Der er byfest her i byen, så der er gang i den, hele ugen, så vi sejler nok videre i morgen, da vejrmeldingen har ændret sig, så der ikke vil komme kuling. Aftensmaden stod på steak med nye kartofler og salat.

17/7: Eckerförde:
Eva, Ronja og jeg er nu alene på skibet igen, dagen er gået med at skrubbe Mette Wuns ren, og en lang gåtur langs havnepromenaden inde i byen.
Hanne og Peter kom som aftalt forbi til aftensmad onsdag, efter de havde været ude og se Mie konkurrere i marine femkamp. Vi fik en mosarella- parmaskinke salat med hjemmerørt aioli og brød til, og så grillede lamme filetter med salat, kartoffel salat og tzasikki.
I går spiste vi ude til frokost, og Rie, Mille og Ammar kørte så hjem sidst på eftermiddagen, og vi hyggede os med Hanne og Peter og fik lidt ost og pålæg til aftensmad. I dag har vi fået Civapsipi med salat og tzasiki og brød.
Har ikke fået gjort noget ved tanken i nu, har nabo både helt tæt ved, de sejler vist nok i morgen tidlig, så skal der gøres et forsøg.

15/7:Eckernförde

Rie Ammar, hundene og jeg havde en super sejltur her til, med sejl hele turen og 5 til 8 m/s foran for tværs til halv vind. Eva var kørt i bilen og havde handlet ind på vejen, og hun havde fundet en ledig plads til os, som hun sad vagt ved indtil vi ankom. Nu hvile's der ud efter sejltur og frokost, og så kommer Hanne og Peter og spiser sammen med os til aften. 
Morgenen startede ellers træls, toilet tanken er stoppet :-( og helt fuld fandt jeg ud af, og de små fif jeg plejer at bruge virkede ikke, så nu er Rie og Ammar oppe i byen for at købe en svupper, for at prøve om den kan give luft, der stod endda i havne lossen der skulle være en tømmestation her i havnen, men vi kan ikke finde den.

14/7:Kappeln

Eva og hundene og jeg havde en fin tur til Kappeln i går, Rie og Ammar kørte i bilen. vi havde alt fra ingen vind til 8 m/s sidst på turen, det meste af tiden agten for tværs til halv vind. og flot vejr. Så vi fik endelig sejlet for sejl ;-D. Kappeln er meget hyggelig, men det er der også en hel masse andre som synes, så alle pladser tæt på byen var optaget, så vi ligger ude ved et af værfterne, som laver de flotteste træsejlbåde. Aftens maden stod på spagetti med luxus kødsovs, og så en is inde i byen senere.
Senere den 14, vi havde bestemt at vi skulle have fish platte mit bratkartoklen på havnen til frokost, og det fik vi, kæmpe portioner så selv om vi motionerede noget senere blev det "kun" til nybagt brød med ost og oliven ;-D til aften.

12/7: Vi ligger nu for anker her i Dyvig, her er meget hyggeligt og pænt, der er helt fyldt i marinaen op ved broen, og så er der nok 30 ankerliggere, men alligevel virker det stille og roligt. Gummibåden blev prøvet af i går med sin nye træbund, det har helt sikkert hjulpet på sejlegenskaberne. Det klarede op hen på eftermiddagen solen kom frem, så det blev en dejlig aften. 

Aftens mad: Hjemmelavede burgere på grill, med salat spejlæg og ost, og kaffe med chokolade til dessert ;-D

Vi valgte at sejle tilbage til Aabenraa her sidst på eftermiddagen, fordi vi så vil sejle til Kappelen i morgen, og Rie og Ammar tager bilen, så er det nemmere når de skal videre. Det blev en tur for motor, med vinden lige imod, op til 12 m/s og regn, så det var helt fint at komme i havn igen. Under vejs stod der en gryde og simrede med en herlig Beuf Bourguignon, dog med en shiraz! men det smagte godt med salat og kartoffelmos til.

10/7: Stadig frisk vind, så Eva og jeg kører til Sønderborg for at se Sus og Klaus og Hanne og Peter give danseopvisning på sports højskolen.

Rie, Ammar og Eva er kørt til Tyskland for at proviantere, vinden er ved at lægge sig, så i morgen sejler vi nok til Dyvig.

9/7: Så startede ferien rigtigt, vi er tilbage i båden sammen med Rie og Ammar, so sejler med den første uge, hvorefter de kører hjem. Det blæser kraftigt, og det loves også i morgen, så vi bliver nok her i Aabenraa.

5/7: Rie skrev at hun var ved Hobro i bilen da vi sad i cockpittet, og fik æg og bacon, så vi var lige ved at blive stressede ;-) for at nå ind til Aabenraa for at møde hende. Hun kom først, vi tankede Diesel og sejlede ud for anker, for at spise frokost og bade. kl. 14.00 begyndte de andre anker liggere at sejle i havn, og hørte så også i vejrmeldingen at der ville komme regn og torden ret hurtigt, så vi fulgte efter. Vi nåede lige at komme ind og få det meste pakket ned før det begyndte, det var kun mig som blev rigtig våd da jeg var oppe og betale havnepenge.

3/7-4/7: Rie kørte Eva og jeg til Mou da vi fik fri fra arbejde, og kl 14.10 kastede vi fortøjningerne og sejlede sydpå. Det første stykke til Grenå, var vinden lige imod 6 m/s så vi styrede ind mod Randers, ind til vi kom i læ af " næsen" og kunne så gå mod Forsnæs, som vi passerede lige ved solnedgang. Havde en fantastisk natsejlads, og om morgenen selvfølgelig modstrøm i Lillebælt, men fik udnyttet strømskellene godt, så det gik fint der igennem. Passerede senere Melges feltet som sejlede Vm, Eva talte mere end 90, flot felt. 26 timer efter vi startede, kastede vi anker i Genner bugt, som er et meget smukt sted, og vi slappede af og badede, vandet var 21 g. 

2/7: Tyvstart på sommerturen, sejlede skibet til Mou sammen med Rie og Ammar, havde frisk vind foran for tværs med stød op til 18 m/s så vi skar op, måtte rulle genuaen halvt ind. Eva tog i mod i Mou og havde aftensmaden med ;-)


2014

23/7:Dagen efter havde de skiftedag på Aski, Anna og Ida stod af og Hanne og Peter stod på, og senere på dagen sejlede vi til Glomstrup Vig og ankrede op for natten, Rie fik øvet sig i at styre hun styrede hele vejen, så jeg koncentrerede mig om at justere sejl.

22/7: tilbage til Glyngøre havn for at proviantere, og få ladet lidt på batterierne. Var oppe og spise på havne cafeen, kan anbefales, god mad til prisen.

21/7: Glyngøre - Harre vig: På grund af stadig Ø vind lagde vi os ind i bugten lige til bagbord , når man er kommet ind gennem indsejlingen til Harre Vig, her var helt læ for bølger og vind og meget flot, vi lagde os på 3 m. men kunne sagtens have gået længere ind, det gjorde Sus og Klaus uden problemer, da de kom senere. Flot sted med små anløbsbroer, man kan gå ind til med gummi båden.

20/7: Skive - Ankerplads ved Glyngøre: Bittevind op til Hvalpsund, så agten for tværs til Fur og læns til Glyngøre, fantastisk tur med pust op til 11, men middel 7-8 rigtig Mette Wuns vejr. og når solen så samtidig skinner, kan det ikke blive bedre. Ankerpladsen i bugten vest for Glyngøre over mod broen er rigtig god i Østen vind og man kan komme meget tæt på land hvilket jo er vigtigt for os, da vi skal have hundene ind nogle gange om dagen, men vores nye elmotor fra Biltema har gjort det godt.

17/7: Rønbjerg - Skive: Flot tur ned gennem Skive fjord, stoppede ved Grønning Øre og spiste frokost, en time før skive, hvor det godt nok blev til en sildemad med en enkelt porsesnaps til, og en middags lur. Der ligger ankerbøjer på begge sider af Tangen, men man kan fint gå meget tættere til land og smide sit eget anker. Masser af ledige pladser i Skive marina, som ligger rigtig flot, og har gode forhold. Dagen efter kom Rie og Mille og påmønstrede, og senere ankom Aski med Sus, Klaus Ida og Anna og vi hyggede sammen og fik noget godt mad.

14/7: Aalborg - Rønbjerg: Fin tur for sejl næsten hele vejen. 

Så kom vi endelig afsted ;-) Efter 85 års fødseldag lørdag og styrtende regn Søndag kom vi af sted mandag. Vi fik en fin sejltur til Rønbjerg, hvor vi de næste dage spiste os igennem fiskehandlerens udvalg, så nu kan vi godt undvære fisk i nogle dage.

16/6

Så har vi haft Mette Wuns på land, og fået renset bunden, poleret fribordet og ny bundmaling, og søsat igen, så den var klar til Pinseturen.

                                 

 Sådan så roret ud før afrensning.         Og klar til søsætning ;-)

Som det kan ses på det første billede, var der en grund til at vi manglede 1½ knops fart, på turen før vi fik den på land. Men det var også 3 år siden, den sidst var blevet malet og været oppe af vandet. Men nu er det en fornøjelse at mærke accellationen i vindpustene igen.

Pinseturen gik ikke til træf i Øer som planlagt, vindretningen var træls, hvis man skulle den vej Grundlovs dag, så vi valgte at sejle ind i fjorden i stedet, med første stop i Løgstør, som var helt fyldt, vi lå i flere lag. Dagen efter sejlede vi mod Fur og valgte at ligge for anker inden for Ds bøjerne, så var der ikke så langt at ro Ronja i land ;-). Lørdag sejlede vi videre til Glyngøre, det var vores første besøg der, men helt sikkert ikke det sidste, meget hyggelig havn med god plads fordi alle er flinke til at vende deres skilte. Om søndagen gik vi til Ejerslev, hvor vi heller ikke havde været før, og det var også en positiv oplevelse, selv om den var godt fyldt. Det var en rigtig god Pinsetur, hvor vinden blæste den rigtige vej alle dagene, dog var der ikke så meget af den, men hellere det end for meget lige imod.

13/5 

Mette wuns har igen i år ligget i vandet vinteren over, men i år skal hun op og bundmales, der er en hel muslinge koloni på bund og skrue ;-( Vi har brugt båden som sommerhus med vandudsigt her i foråret, men i weekenden skal vi på tur, og så må vi håbe at klubbens lift snart kører igen, så vi kan få renset det hele af og malet og poleret inden pinsetræf i Øer.

 
Jan H. Drejer