Hotel Amerika - er et hotel beliggende i et naturskønt område i Østerskoven ved Hobro, med små grusbelagte stier ned mod Hobro Havn og Mariager Fjord.
Hvorfor navnet? 
Stedet blev i de første mange år kaldt "amerikanerhusene". Navnet skyldes en mand der i sidste del af 1800-tallet, var vendt tilbage til fædrelandet efter at have været bosat i Amerika i en årrække. Han byggede nogle huse i området, og når bekendte fra Hobro skulle besøge "amerikaneren", sagde man at man skulle ud og besøge "Amerika" - heraf navnet.