1/11 2011 Spørgsmål fra en borger:
1. Hvem afholder omkostningerne til det nye vejanlæg, der bliver af ca. 1,3 kilometers længde?
2. Hvem betaler for udarbejdelse af lokalplan?
3. Hvordan tages der stilling til anlæggets indpasning i landskabet set i lyset af, at det er placeret på det højeste punkt i området - i kote 44, selve Andivej ligger i kote 16.
Anlægget kommer dermed til at ligge meget højt i landskabet og vil med sinw 27 meter høje bygninger blive meget dominerende i det omgivende lave ådalslandskab. Hvornår tages der stilling til den problemstilling? Eller anses den landskabelige påvirkning at være af mindre betydning?
4. Hvor mange af Biogasanlæggets medlemmer bor indenfor den radius, der er sat for medlemmers afstand til anlægget? (Skulle de ikke bo max. 15 eller 25 km fra anlægget for at transporten ikke skulle blive alt for ubæredygtig og belastende for bl.a. vejnet og øvrige trafikanter.?)
5. Bliver der indskrevet en paragraf i lokalplanen om pligt til bortskafning af biogasanlægget og samtlige bygninger m.m. i tilfælde af konkurs? Der er et biogasanlæg i Favrskov, der lige er gået konkurs. Biogasanlæg patinerer generelt meget uskønt.
6. Bliver støjkravene fastsat som i boligområder (45-40-35 dB(A)) eller som i erhvervs- og industriområder (70-70-70 dB(A))? Eller noget andet? På side 13 i jeres afgørelse om VVM-pligt af 13. maj 2008 står der, at det er oplyst fra leverandøren, at anlægget vil kunne overholde disse to kategorier af støjkrav. Men det er noget sludder. Enten overholder man det ene eller det andet. Hvis de støjer med 70 dB(A) kan de ikke samtidig overholde de 45 dB(A) for boligområder.
Svar fra kommunen:
Med hensyn til spørgsmål fra i går eftermiddags, så skal jeg forsøge at svare så fyldestgørende som muligt, ud fra det lidt sparsomme materiale som kommunens Plangruppe på nuværende tidspunkt har til rådighed fra ansøgerne. Plansagen er jo ikke sat i gang endnu. Først i næste uge, den 9. november 2011, tager politikerne i PUK (Udvalget for Plan, udvikling og kultur) stilling til om kommune- og lokalplanlægning skal igangsættes.
Ad. 1. Så vidt jeg er orienteret fra Syddjurs Kommunes Team Veje og Trafik, v. vejingeniør Peter Sandell Casper, psc@syddjurs.dk, så er det ansøgerne selv, der skal betale alle omkostninger til omlægning af Andivej.
Ad. 2. Oprindeligt havde Syddjurs Kommune fra 2007 den praksis, at ansøgere selv skulle betale en konsulent for at udarbejde et udkast til forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, for ansøgte projekter, jf. planlovens § 13, stk. 3, om at kommunen kan forlange at bygherre yder teknisk bistand. Det blev imidlertid vores erfaring gennem de første tre år af den nye kommunes levetid, at bygherre næsten altid valgte meget billige konsulenter, der tit ikke havde ret meget erfaring med kommune- og lokalplanlægning, og at vi som planlæggere derfor brugte rigtig rigtig meget tid på at vejlede disse konsulenter i hvordan man udarbejder planforslag. Uanset vejledning blev resultatet dog meget ofte, at bygherre ikke gav konsulenter timer nok til at lave planarbejdet tilstrækkeligt grundigt, og derfor alligevel afleverede udkast til planforslag, som i indhold og kvalitet ikke lever op til hvad man bør forvente af et planforslag, og som vi derfor efterfølgende skulle bruge rigtig meget tid på at rette op på. Fra og med i år har vi derfor valgt at udarbejde lokalplaner og kommuneplantillæg selv, og fokusere samarbejdet med evt. konsulenter på, at de efter planlovens § 13, stk. 3, skal aflevere konkrete nøgleoplysninger til planlægningsarbejdet - som f.eks. visualiseringer, udstykningsplaner, bygningstegninger, osv.. Ansøger afholder altså stadig alle udgifter til at fremskaffe alle nødvendige oplysninger til planlægningen, men det er kommunens egen plangruppe, der udarbejder selve plandokumenterne, og som derved fra starten sikre, at kvaliteten af indholdet er i orden.
Ad. 3. Ja. Anlægget kommer til at ligge meget højt i landskabet, og Plangruppen anser det for at være et stort problem, i forhold til de konkrete landskabelige interesser i området, og i forhold til den praksis for landskabsadministration, som er udviklet i Danmark i de sidste 40 - 50 år. Hvis PUK den 9. november 2011 træffer beslutning om, at der skal igangsættes en planlægning for det ansøgte anlæg på det ansøgte sted, så foreslår Plangruppen, at der i forbindelse med planlægningen tages en række skridt til at dæmpe og sløre anlæggets meget dominerende virkning på det omgivne landskab. Beplantningsbæltet rundt om anlægget kan udvides i forhold til de 7 meter som ansøger selv har foreslået. Der kan stilles betingelser om, at der etableres flere rækker af træer, som kan opnår en større højde. Der kan stilles krav om etablering af en jordvold, der er højere end det som ansøger selv foreslår, og der kan stilles krav om at bygninger opføres i ikke-reflekterende materialer, som fx. males i lyse gråblå farver (som fx. Studstrupværkets bygninger), sådan at anlægget ikke bliver unødvendigt iøjnefaldende eller skæmmende i området. Endeligt er der muligheden for at stille krav til at fx. den 27 m høje reaktor graves lidt mere ned i jorden, end de to meter, som ansøger selv foreslår. Det er dog politikerne i PUK, der træffer beslutningen om hvorvidt planlægningen skal sættes i gang, og om der i denne forbindelse evt. skal stilles betingelser om landskabelig tilpasning.
Ad. 4. Jeg ved ikke noget om hvor biogasselskabets medlemmer bor. Men det er muligvis et forhold som skal indgå den VVM-redegørelse for anlægget, som Djurs Bioenergi stadig arbejder på. Jeg videresender hermed dit spørgsmål til Natur- og Miljøafdelingen, Team Miljø, v. Teamleder Susanne Kornvig, sko@syddjurs.dk, som muligvis kan svare. Jeg ved heller ikke om man generelt kan sige, at biomassen til anlægget skal komme fra bestemte områder, inden for en bestemt radius af anlægget. Biogasanlægget i Thorsø modtager fx. en del biomasse i form af slagteriaffald, der køres til Thorsø fra Horsens. I ansøgningen om biogasanlægget ved Andi tyder det også på, at en del af den årlige 180.000 tons store biomasse, der søges behandlet på stedet, bliver noget andet end gylle. Det kunne fx. være majs, som for så vidt måske kan være dyrket længere væk end 25 km fra anlægget.
Ad. 5. Så vidt jeg ved, har kommunerne gennem planloven ret til at stille betingelser om, at fx. gyllebeholdere, der opføres på baggrund af en landzonetilladelse, kan kræves fjernet, når de ikke længere anvendes til opbevaring af gylle. Jeg mener ikke, at den samme betingelse kan stilles for et helt industrianlæg til fx. 50 - 100 mio. kroner. Jeg har i hvertfald aldrig hørt om det. Normalt sker der jo det, ved udlæg af nye erhvervsområder gennem lokalplanlægning, at ejeren af den ejendom, som lokalplanen omfatter, opnår en permanent ret til at udnytte lokalplanområdet til erhverv, inden for de bestemmelser som lokalplanen indeholder. Lokalplanen udgør den investeringssikkerhed, som en investor har brug for, at sikre sine investeringer i bygninger og anlæg, i rigtig mange årtier fremover. Selv om et biogasanlæg går konkurs, så vil der som regel stadig være bygninger og anlæg på stedet, som udgør en stor samfundsmæssig værdi, og som derfor tit ofte kan bruges til andre erhvervsformål. (Fx. fremgår det også af planlovens § 37, at landbruget har ret til uden videre at etablere andre erhverv end landbrug, i overflødiggjorte landbrugsbygninger - uanset hvor store disse bygninger er, eller hvor de er beliggende). Hvis et industianlæg helt skal fjernes igen, så vil jeg umiddelbart mene, at det ville kræve ekspropriation fra det offentlige - mod fuld erstatning fra det offentlige til den private ejer. Derfor er det også rigtig vigtigt, at planmyndigheden, ved udlæg af nye erhvervsområder til store bygninger og anlæg, er helt sikker på, at de områder der udlægges, er de best egnede til formålet - inden man binder meget store investeringer permanent til området. Planmyndigheden er i dette tilfælde Byrådet i Syddjurs Kommune.
Ad. 6. Mht. støjkrav er jeg endnu ikke helt sikker på, hvordan dette vil blive håndteret i en evt. kommende planlægning. Det vil under alle omstændigheder ske i et tæt samarbejde med Natur- og Miljøafdelingen, Team Miljø, som har spidskompetencen vedr. håndtering af industristøj.
25/10 2011:
Til orientering.
Syddjurs Kommune har i dag, den 25. oktober 2011, modtaget en ansøgning fra PlanEnergi og Djurs Bioenergi, om igangsætning af kommune- og lokalplanlægning for et biogasanlæg ved Andi. Jf. vedlagte kopier af ansøgningen.
Til orientering:Borgermødet i Lime Forsamlingshus, mandag den 5. december 2011, kl. 17.00, er annonceret i avisen i dag. Jf. vedlagte dok.
Til orientering:Borgermødet i Lime Forsamlingshus, mandag den 5. december 2011, kl. 17.00, er annonceret i avisen i dag. Jf. vedlagte dok.
Til orientering:Borgermødet i Lime Forsamlingshus, mandag den 5. december 2011, kl. 17.00, er annonceret i avisen i dag. Jf. vedlagte dok.
Kommunens Plangruppe går nu igang med at formulere et dagsordenspunkt om sagen, sådan at kommunens politiske Udvalg for Plan, udvikling og kultur (PUK) kan tage stilling til det ansøgte biogasanlæg, på udvalgets førstkommende møde, den 9. november 2011.
Hvis byrådspolitikerne i PUK træffer beslutning den 9. november, om at igangsætte kommune- og lokalplanlægning for det ansøgte biogasanlæg, så vil der sandsynligvis komme en otte uger lang forudgående offentlig høring, fra november 2011 til december 2011 / januar 2012, om det ansøgte anlæg.
Derpå vil Plangruppen i løbet af nogle måneder udarbejde et lokalplanforslag og et forslag til kommuneplantillæg, som derpå vil blive sendt i en ny otte ugers offentlig høring, i løbet af foråret 2012.
12/10 2011 Spørgsmål vedr. leverandørliste:
I forhold til dit spørgsmål om en leverandørliste, så mener jeg umiddelbart, at det må være oplysninger, som muligvis skal indgå i VVM-redegørelsen.
Det er ikke oplysninger, som indgår i den evt. kommende kommune- og lokalplansag.
Jeg videresender derfor din henvendelse til Team Miljø, v. Susanne Kornvig, der muligvis har oplysninger om hvor biomassen kommer fra.
30/9 2011:
Til orientering.
I sagen om et ansøgt biogasanlæg ved Andi, afventer Syddjurs Kommunes Natur- og Miljøafdeling fortsat de endelige versioner af ansøgninger fra Djurs Bioenergi, vedr. VVM, SMV og miljøgodkendelse.
Samtidig afventer kommunens Veje- og Trafikafdeling et konkret vejprojekt for den omlægning af Andivej, som Djurs Bioenergi også søger om.
Endelig afventer kommunens plangruppe en konkret ansøgning om evt. igangsætning af kommune- og lokalplanlægning for det ansøgte biogasanlæg.
