Roskilde 2015

Bliv frivillig!!
Vi kvitterer med et armbånd til festivalen, super kollegaer, motiverede og kvelificerede vagtledere samt ikke mindst en enkelt kølig efter endt vagt :-)

Der vil ydermere være vand, kaffe samt te og mad på alle vagter, så du ikke skal tænke på det.

De forskellige stillinger:

Servicevagt:

32 timer af din festival! Det er hvad du skal være aktivt på vagt i for at kunne være med på holdet :-) . Det vil være fordelt på 4 vagter af 8 timers varighed. Påregn at hver af dine vagter tager 8,5 time ialt. Der skal laves vagtskifte, og alle folk skal på plads, inden du har fri.
Det skal siges at Roskilde Festival kræver at alle vagter har været på et 2 timers kursus inden de får lov til at være frivillige. Dette gælder naturligvis også dig som sidder og læser det her nu. De 2 timer kommer oveni den tid du aktivt skal være på vagt.
Et kursus gælder 3 år. Du skal således ikke tage kurset igen, medmindre det er over 3 år gammelt.

Du skal stille 100% upåvirket/ædru og i nogenlunde præsentabel tilstand.


Kursus
Du skal have et sikkerhedskursus inden du må være på servicevagt. Dette er noget festivalen står for og foregår online. Kurset er obligatorisk og er “holdbart” i 2 år. Derefter skal det genopfriskes.


Registrering

For at få et armbånd skal vi være helt sikre på at du er den du siger du er. Du skal derfor være forberedt på at du skal fremvise billedelegitimation i form af kørekort eller pas som dokumentation.

Alt efter hvad det er du fremviser af legitimation, nedskriver vi kørekortnummer eller pasnummer. Dette kan ikke misbruges og vil blive destrueret efter endt festival. Du skal ydermere fremvise et gyldigt sygesikringskort.


Ved udeblivelse

Ved udeblivelse vil der blive pålagt dig som person et gebyr som svarer til festival billetten.Det er Ribers kreditinformation der sammen med festivalen står for inddrivelse af gebyret.

ASF kan samtidig opkræve 1000 kr. pr udeblivelse.


Ved sygdom

Alle kan blive syge. Det har vi selvfølgelig forståelse for. Hvis du bliver syg, skal du kontakte ASF og så finder vi en løsning sammen. Vær dog forberedt på at du skal kunne fremvise en lægeerklæring, hvis det ikke er en tydelig samt betydelig skade du har.


Faciliteter

Køleskabe og kaffemaskiner, vandkogere, stik til opladning af telefoner og andre gadets, toastmaskine mm.
Alle tingene er til jeres disposition, så længe det har noget med vagt at gøre. Man kan altså ikke opbevare hele lejrens ølforsyning i køleskabene.
Camperen til udelukkende til administration. Man kan således ikke få opbevaret sine ting herinde.

Forplejning

Når du er på vagt vil du få noget at spise og drikke. Det er ikke et hovedmåltid, så lad være med ikke at spise i 2 dage inden du skal på vagt, fordi du så regner med at vi har mad til at dække dit behov.
Vi forsøger at have tilbud til dem med særlige krav. Såsom vegetarer mm.


Lidt om jobbet

Jobbet består af flere forskellige ting.
Da vi har et servicetårn vil folk automatisk søge os, hvis de har spørgsmål, leder efter noget, har problemer eller lign. Det er derfor vi er der.
Vi skal sørge for at de orange veste er noget folk kan stole på, er noget de kan søge hjælp hos.
Af konkrete opgaver kan der nævnes: brandvagt, opsyn med kogeøerne, let renovationsarbejde, tårnvagt.
Det vigtigste er at vi er synlige og kan svare på spørgsmål og være hjælpsomme.

Disse ting går vi meget op i, og det er et klart krav at du også gør det. Du skal være serviceminded og imødekommende.

Det er vagtlederen der bestemmer hvilken opgave du kommer til at lave på din vagt. Der kan selvfølgelig ønskes, men da det er et større puslespil der skal gå op, er det vigtigt at du er fleksibel. Så vil vagtlederen også være det.


Vil du med på holdet?

Så tøv ikke med at melde dig til :-)
Find siden “tilmelding" og udfyld felterne, så hører du fra os hurtigts muligt.
Hvis I er flere som gerne vil på vagt samtidigt, så husk at ønske de samme vagter. Når en vagt er fuld kan der ikke være flere på, så jo før i tilmelder jer jo bedre.
Vi har fuld forståelse for, og ved at alle gerne vil have fri mens musikken kører, men der skal jo være nogen på vagt.
Vi kender ikke programmet før jer…. desværre. Så vi kan ikke sige hvornår hvem spiller, og kan derfor heller ikke lægge vagtskema efter dette.
Man kan ikke ønske kun at have vagter inden musikken spiller. Du skal forudse at have to vagter på musikdagene.

Du vil få tilsendt en mail efter du er skrevet op i systemet. Her vil være info om kurser mm.