A

Tricks & lege

 Vi har valgt at lave videoundervisning for, at det er lettere at udføre de tricks og øvelser vi beskriver korrekt, - det er ikke altid lige let at læse sig til hvordan man skal gøre. Derfor kom vi frem til at videoundervisning måtte være den ideelle mulighed for at forklare det vi laver. Tricks og andre øvelser fra jorden kan være en rigtig god idé, især til afveksling fra den normale træning.

Når man laver tricks eller andre øvelser med sin hest, er det meget vigtigt at huske på, at alle heste er forskellige - akkurat ligesom os mennesker. Nogle heste lærer hurtigt andre ikke.


Lær din hest at ryste på kommando

For at lære sin hest at ryste hovedet på kommando, kan man altid starte med at kilde heste ved øret, med en finger. Hvis hesten ikke reagere på dette ved at ryste på hovedet, kan man prøve med et halmstrå eller lignende. Når halmstrået rører hårende omkring øret vil den tro det er et insekt, og vil af naturlige årsager ryste på hovedet for at få det væk. Derfor er det meget vigtigt, at ligeså snart hesten ligger an til at ryste fjerner du din finger eller halmstrået fra dens øre. Lige efter roses der, de fleste heste vil hurtigt lære at når du løfter din hånd op mod dens øre, skal den ryste på hovedet og bliver derved belønnet. Senere kan du begynde selv at ryste på hovedet, samtidig med du løfter hånden op mod dens øre. Efter nogen tid vil hesten finde ud af at ryste når du selv ryster på hovedet.
Vær opmærksom på, at hesten skal vænnes til at røres ved ørene uden at ryste også. Derfor er det en meget god idé at fravænne at den skal ryste når du rører ved dens øre. Dette kan tage længere tid, men er klart værd at bruge tid på.

Her kan du se en video af hvordan tricket udføres:
http://www.youtube.com/watch?v=xIQKdf5zzDc&feature=plcp 

 

Lær din hest at smile på kommando

For at lære sin hest at smile på kommando, benytter vi os af dens naturlige flehmen. Når hesten flehmer gør de det oftes på grund af en ny smag, eller en ny lugt. Man kan starte med at holde en godbid ovenpå hestens mule, ligeså snart den løfte overlæben bare lidt, belønnes der ved, at hesten for godbidden – selvfølgelig roses der også med stemmen. Det er ikke alle heste man behøver at bruge metoden med en godbid over mulen. Nogle heste løfter overlæben ligeså snart man kilder dem der med en finger, hvis dette er tilfældet roses der når hesten løfter overlæben. Med tiden øger du afstanden fra godbid til mule og hesten vil måske søge efter godbidden ved at fører overlæben mod den. Husk alle heste er forskellige, og ikke alle heste lærer derfor lige hurtigt.

Vær opmærksom på at hesten ikke snapper ud efter dig, for at få godbidden. Meningen er ved dette trick at hesten skal løfte overlæben, ikke åbne hele munden og bide ud efter godbidden eller dig.

Her kan du se en video af hvordan tricket udføres:
- Kommer

 

Lær din hest at gabe på kommando

For at lære sin hest at gabe på kommando, starter man med at fører to fingre ind i hestens mundvig, de fleste heste vil naturligt åbne munden når de mærker de to fingre. Ligeså snart hesten åbner munden skal der roses, hvad enten det bare en lidt eller om den gaber rigtigt. Senere overføres de to fingre i mundvigen til at man i stedet kilder dem ved kindbenet.

Vær opmærksom på at lære hesten at den ikke skal gabe ligeså snart den får noget i munden.

Her kan du se en video af hvordan tricket udføres:
http://www.youtube.com/watch?v=ApDC3mUS9qE&feature=plcp 

 

Lær din hest at kysse på kommando

For at lære sin hest at kysse på kommando kan man starte ud med at enten holde en godbid i munden eller ved munden. Der peges på munden med hænderne og når hesten opdager godbidden vil den søge mod din mund og tage godbidden. Når hesten har lært at den får en godbid ved at søge mod din mund, kan man prøve at have godbidden i lommen eller i hånden i stedet. Når du giver kommandoen og hesten søger mod din mund skal du være hurtigt til at rose den.

Vær opmærksom på at hesten ikke kommer til at bide dig, når den vil tage godbidden. Sørg for den er ekstra lang hvis du ved din hest er god til ”at få fat” med tænderne. En gulerod ville være en oplagt mulighed her.

Her kan du se en video af hvordan tricket udføres:
http://www.youtube.com/watch?v=p2dN6KqXE1g&feature=plcp