Der findes en utal af måder, hvorpå en tekst kan udformes og det er derfor vigtig, at I ved på hvilken måde I skal læse teksten.
Den overordnende betegnelse sammenhængende tekster kan man benytte til fortællende og informative tekster. Den fortællende tekst har et narrativt forløb og er ofte kronologisk opbygget mens den informerende teksts formål er at oplyse om et emne.
Eksempler for teksttyper:
- Beretning: begivenheder der bliver genfortalt med formålet at underholde eller informere. Et eksempel på en underholdende berettende tekst kunne være et brev eller et dagbogsnotat. En informerende berettende tekst kunne være en avisartikel.
- Rapport: en beskrivelse af hvordan noget er. F.eks en beskrivelse af et dyrs karateristika, adfærd eller leveform.
- Forklarende tekst: forklarer hvordan noget fungerer, eller en forklaring af biologiske eller sociale processer. En tekst om en dyrearts udvikling er et eksempel på en forklarende tekst.
- Instruerende tekst: en trin for trin beskrivelse hvordan noget skal udføres. Dette kunne f.eks være en opskrift.
- Overtalende tekster: et synspunkt/argument en afsender argumenterer for. F.eks et læserbrev i avisen eller andre debatindlæg.
- Diskuterende tekster: en præsentation af nogle argumenter eller synspunkter før man når til en konklusion baseret på beviserne. Dette kunne igen være et læserbrev i f.eks en avis eller en blog.
Mening med læsning af sammenhængende tekster er, at I skal læse stort set alt for at forstå tekstens udsagn. Derfor er indholdet af disse teksttyper også opbygget i en kronologisk orden/struktur.
Læsestrategier
Når man først kan læse, læser man alt. Det er en automatisk hændelse som vi slet ikke tænker over, vi læser bare. Læsning er en integreret og nødvendig del af vores hverdag og er en aktiv og meningssøgende proces. For at I får så meget som muligt ud af læsning kan I bruge forskellige læsestrategier.
I skal tilpasse jeres læsemåde til teksten. Det betyder, at I skal være klar over hvilken type tekst I læser, og om hvad I skal være opmærksomme på. Det betyder, at I justerer jeres læsehastighed efter behov. Det kan være vigtigt, at I fordyber jer i en tekst for at finde mening i den. Men nogle gange er det lige så vigtig at I bare hurtiglæser eller skimmer teksten igennem for at få nogle detaljer fra teksten I kan arbejde videre med.
I kender det sikkert..... I den tid I læser, danner I nogle indre forestillingsbilleder i jeres hoveder. Med disse billeder og tekstens informationer skaber I en sammenhæng i det I læser. Hvis det er ordene I ikke forstår, finder I måske mening mens I læser videre (i konteksten). Hvis ikke det, så skal I finde ud af hvad ordet betyder. På den måde udvikler I jeres ordforråd og samtidig jeres viden. Samtidig får I også et større udbytte af faglig læsning.
En god læseforståelse kræver bl.a:
- At I kan identificere de enkelte ord i teksten.
- At I kender betydningen af tekstens nøgleord.
- At I kan aktivere indre forstillingsbilleder og kan drage følgeslutninger af dem.
I skal være bevidste om jeres formål med netop den tekst I er i gang med og skal finde de rigtge læsestrategier til den rigtige tekst. Og hvordan I gør, det kan i bl.a lære her.
Kilde: Faglig Læsning; Elisabeth Arnbak. Genreskrivning i skolen; Mette Kirk Mailand.
