Musik er noget af det bedste jeg
ved. Siden jeg var lille har jeg haft et keyboard. jeg har mange gange i træk
hørt ”de super gode” demoer og sat der og klippede med til dem. Aldrig havde
jeg troet jeg kunne spille en god sang på et keyboard. Når jeg er trist finder
jeg fred i musikken jeg finder en hvis ro i 80-90 musik. Den gamle musik som
den gang betød noget for dem som skrev den. Ikke fordi at dem i dag ikke har
indlevelse i deres sange men måske fordi der kommer dårlige pop sange og mange
flere hardstyle sange som ikke giver en menig i hjertet i mig. Sangene i dag er
gode når man står på danse gulvet og har fyldt 10 shot af blå gajol i sig, så
forstå jeg godt hvorfor de syntes at musikken er god. Men når jeg sidder på mit
værelse og høre musik skal den gerne give en mening for mig . Jeg kan godt lide
at høre en sang som for eksempel – how do i, fordi sangen giver mig en følelse
og sørg over noget på samme tid. Min musiksmag er meget bred og jeg kan høre
alt bare det passer til mit humør og giver mening for mig. Jeg laver også min
egen musik og jeg elsker at sidde på mit musikværelse med et gals vand og mit
keyboard. Bare side og improvisere, synge de mest syge ting. De ting som man
lige kommer på. Tanker ud gennem mikrofonen, tanker omdannet til sang. På den
måde kan jeg blive befriet for ting. Bare ved at synge dem. Jeg synger dog for
det meste når jeg er alene hjemme fordi jeg ikke vil have at nogen skal høre
hvad jeg synger og tænker. musikken har gennem en tid været det der fik mig op
når jeg var nede og det der gav mig troen tilbage til mig selv. Grunden til at
jeg fik troen på at jeg også kunne noget. En af de sange som har givet mig mest
og som jeg har hørt flets gange er bamses venner med spillemanden den afspejler
min bardom.