|
|
|
|
|
|
|
Den nyindrettede tagetage danner rammen om en interaktiv lys- og lydfortælling om tiden fra Arbejderbevægelsens begyndelse, hvor stikkeri og overgreb fra politiet var dagligdag, til Slaget på Fælleden i 1872 og forsamlingsbygningen i 1879.
Her kan du møde Louis Pio og hans indædte modstander politimester Crone, som med alle midler forsøgte at bekæmpe socialismens fremmarch. Du kan høre stikkeren, der hviskende beretter om sine observationer i Dansesalon Phønix, og du kan stå på Fælledens græs og fornemme de voldsomme kampe omkring dig.
Fortællingen er udarbejdet i samarbejde med Dokumentariatet, der har skabt et dramatisk lydunivers understøttet af lys- og videoinstallationer. En oplevelse der bringer historien til live!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|