2. Dansematematik

 
En nytænkende, kreativ og logisk undervisningsform, som har eksisteret siden 2008 i Sverige. Danselærer Ninnie Andersson har i samarbejde med speciallærer Carina Andersson udviklet denne undervisningsform.

Ninnie har siden 2008 afviklet en masse studiebesøg og er blevet synliggjort i tv og i adskillige svenske aviser.

 
Eleverne får via krop og bevægelse en forståelse for, hvordan man gestalter matematiske begreber i grupper, individuelt og i forhold til rummet og andre og udvikler derigennem kreativiteten i samarbejde med andre.

 
Momenter, som indgår i årsplanlægningen for matematikken, tages op på dansematematiklektionerne - geometri, brøk og procentregning, ligninger o.s.v.

Efter dansematematiktimen vil eleverne blive bedt om at svare på, hvad de lærte i timen, hvad der var matematik, og om de kan se ligheder med det, som de arbejder med i matematiktimerne.

På denne måde får de mulighed for at reflektere over, hvad de har arbejdet med.
 
Der findes ofte skolebørn, der blokerer for logiske og matematiske begreber, når de skal sidde stille. Dansematematik kan være et redskab til at lukke disse børn op.
 
• Alder: 1. - 4. klasse
• Antal elever: 1 klasse
• 1 lekt./dag pr klasse i en uge.
• Lokalebehov: 1 stort lokale med anlæg/ghettoblaster
• Formål: At give eleverne en anden vinkel på matematik og dermed større forståelse for faget.