4. Historie på musikkens vinger

Formålet er at give eleven en erkendelse af, hvad kultur er og afspejler. Hensigten er, at den følelsesmæssige dimension skal få eleven til at forstå, hvorfor historie er vigtig for at kunne forstå sin samtid.

Metoden er, at musikskolelæreren definerer kulturbegrebet og med billeder og video viser de enkelte perioder i Europas historie igennem de sidste 1000 år. Herefter spilles musikeksempler fra perioderne som eleverne selv skal definere.

Når værktøjerne til dette er på plads sættes fokus på deres egen musik. Musikskolelæreren griber sit instrument og giver den musik, som eleverne selv sætter på, en ny dimension. Ud fra denne oplevelse defineres hvad mennesket i dag er styret af.

Undervisningen skal ses som et supplement til den eksisterende undervisning og foregår bedst i den fagopdelte historieundervisning – men kan også ske i den understøttende UV.

• Alder: 5. - 9. klasse
• Antal elever: 1 klasse
• 1 lektion i 4 uger
• Lokalebehov: 1 lokale
• Formål: Via en indsigt i at kommunikation har afsender, modtager og formål gives en ny dimension til forståelse af sig selv i sin samtid.