I løbet af forløbet lærer klassen et uddrag af en kendt musical, som de til sidst fremfører for et indbudt publikum. Eleverne inddeles i grupper med sang, dans, drama, musik, PR, scenografi og kostumer og arbejder intensivt frem mod en færdig forestilling.
Musical-pakken skræddersyes, så den passer til niveau, elevernes ønsker og til antallet af elever. Der kræves ingen forkundskaber. Der bliver derimod mulighed for eleverne at stifte bekendtskab med sang, dans og musik og indgå i en større sammenhæng.
Eleverne får sociale, organisatoriske og musiske kompetencer, som de vil kunne bruge i en lang række fag senere hen.
• Alder: 4. - 7. klasse
• Antal elever: 1 klasse
• 30 lektioner i en uge
• Lokalebehov: 2-3 lokaler, heraf 1 musiklokale.
• Formål: Ved at tage ansvar og hjælpe hinanden oplever klassen synergieffekten og får sammen skabt en flot forestilling.