Ud fra en sportsklubs faciliteter, kan du fortælle en masse om succesen i klubben. Her er FC Barcelona uden tvivl ingen undtagelse. Med opbygningen af Camp Nou, blev prikken over i’et sat for FC Barcelona.
Man kan nemt opdele Barcas historie i 3 hovedfaser. Den første var i klubbens barndomsår da Joan Gamper og hans holdkammerater, skiftede hjemmebane alt efter hvor der var plads. Anden fase var opførelsen af Les Corts, som blev indviet i år 1922. I den tredje fase, blev opførelsen af Camp Nou en realitet, det nye stadion afspejlede og er et symbol for Barcas udvikling på en global skala.
Det gamle stadion Camp de Les Corts, blev indviet i 1922, senere blev det ombygget flere gange, for at finde plads til Barcas konstant voksende fanskare. Efter den spanske borgerkrig, som sluttede i 1939. Begyndte klubben at tiltrække flere og flere medlemmer hvert år, hvilket også betød et betydeligt større antal tilskuer til kampene. Den øgede støtte var grundlag for flere ekspansions projekter, sydlige mål (1946), nordlige mål (1950), og tribune kapaciteten (1944). Efter flere udvidelser og et fortsat stigende medlemskab, gik det op for bestyrelsen at hvad klubben i virkeligheden behøvede, var et helt nyt stadion.
Fra 1948, blev folk mere og mere opsatte på at bygge et helt nyt stadion. Det var dog ikke en nem ting at gøre på daværende tidspunkt. Da de lokale myndigheder havde store planer med den nordlige del af Diagonalen, som Camp Nou skulle passe ind i.
Rygter siger senere at det der i sidste ende overbevidste bestyrelsen, var ankomsten af den nu legendariske Ladislau Kubala, en af de bedste spillere i Barca nogensinde. Selvom der ikke hersker nogen tvivl om at den store ungarer trak meget opmærksomhed til klubben. Blev beslutningen også taget på baggrund af de to ligatitler holdet vandt i årene 1947-48 og 1948-49.
Da bestyrelsen den 9. februar 1951, besluttede sig for at placere det nye stadion i toppen af Diagonalen. Kom der i kølevandet på dette en lang række forhandlinger med myndighederne, om hvor stadionet skulle placeres. Sagen syntes at blive lagt på hylden, men da Francesc Miró-Sans den 14. november 1953 vandt præsident valget. Blev det for alvor begyndelsen på en ny hjemmebane. Efter hans tiltrædelse den. 18. februar 1954. Fandt han straks et supplement til stadionets beliggenhed. Og allerede den 28. marts, foran en menneskemængde på 60.000 fans, blev den første sten lagt på plads af formand Felipe Acedo Colunga, og med velsignelse af ærkebiskoppen af Barcelona, Gregorio Modrego. Arkitekterne bag det nye stadion blev Francesc Mitjans Miró, Miró-Sans fætter, og Josep Soteras Mauri i samarbejde med Lorenzo García Barbon.
Den 24. september 1957, var Barca klar til at indvie Camp Nou. Gaderne i den Catalanske hovedstad var dækket i blaugranas farver. Tilstede på stadion var prominente personligheder fra sportens og det politiske liv. Som præsident Francesc Miró-Sans , ministeren for sport José Solís Ruiz, guvernør Felipe Acedo, og ikke mindst borgmester Josep M. de Porcioles.
Selvom arbejdet på stadion endnu ikke var afsluttet, var mere end 90.000 fans til stede for at overvære indvielse af Camp Nou. Tilstede på det nye stadion var repræsentanter fra alle de store fodboldklubber i Catalonien, såvel som medlemmer af klubbens øvrige sportshold og fanklubber. Herefter blev Barcas nye slag sang spillet, og det nye stadion var klar til at blive indviet, kl. 15.30 den 24. september 1957.
Modstanderen af denne kamp var polske Warszawa. Barca stillede op med en start 11’er hvorefter en helt ny opstilling løb ud på banen til anden halvleg. FC Barcelona vandt kampen med 4-2 og Eulogio Martinez mål efter 11 minutter, blev det først scoret mål på Camp Nou. I halvlegen dansede 1.500 medlemmer af Agrupación Cultural Folclórica de Barcelona og sendte 10.000 duer ud over Camp Nous tribuner. Et nyt kapitel i Barcas historie var begyndt!
