Shih Tzu, eller løvehunden, formodentlig opstået ved krydsninger mellem Lhasa Apso, bragt til Kina i 1700 tallet og indfødte pekingesere. Shih Tzu blev farvorithunden hos det Kinesiske hof. Racen var reserveret til hoffet i mange år efter at Kineserne begyndte at handle med vesten."
Racen, som vi kender den idag i Vesten, har sin fortid i det kejserlige Kina. Men Shih-tzu'ens historie strækker meget langt tilbage i tiden. Hvordan racen egentlig er opstået ved vi ikke med sikkerhed. Der er i tidens løb skrevet og fortalt meget om, hvordan racen kan være opstået. F.eks. om den er resultat af opdræt i Kina på en kortsnudet hund af kinesisk afstamning og en tibetansk hund. Eller om det er en ren tibetansk race, der er opdrættet videre på i Kina. Der er i hvert fald næppe nogen tvivl om, at Shih-tzu'ens forfædre oprindelig stammer fra Tibet, hvor den hørte til den omfattende gruppe af "hellige hunde" eller "løvehunde", som de tibetanske munke, opdrættende i klostrene og holdt strengt afsondrede fra omverdenen. Kun sjældent blev de givet væk som et tegn på særlig agtelse, heraf navnet "Lykkebringeren". Løvehundens tilknytning til den tibetanske Buddhisme, der bygger på er reinkarnationsprincip, kan spores tilbage til det 7. - 8. århundrede e. Kr.. De små hunde blev behandlet som om forskellige personer havde taget ophold i deres kroppe. De blev desuden anvendt i religiøse ceremonier, bl.a. som en vigtig bestanddel i begravelsesceremonier og heraf Løvehundens tilnavn "Dødsdragehunden"; der jager den onde ånd ud af den døde.
Men det var i Manchu-kejserdynastiets tid ( 1583 - 1912 ) og især under den sidste kejserinde Tzu-Hsi, at shih-tzu fik sin storhedstid. Det fortælles, at kejserinden Tzu-Hsi skal have været meget interesseret i opdræt på farver og skal have foretrukket honning eller den kejserlige gyldne farve. Hun lagde meget vægt på farveaftegningernes symmetri og symbolikken, f.eks. den stærkt ønskede hvide pandeblis, den symboliserede et af de 42 overordnede Buddha-tegn. Efter kejserindens død i 1908 og Manchu-dynastiets fald i 1912 fortsatte eunukkerne i paladset i Peking opdrættet af shih-tzu. Da opdrættet ikke længere var undergivet kejserindens strenge kontrol. Hændte det, at hunde blev smuglet ud af paladset, solgt af palads-eunukkerne til den kinesiske adel eller givet som gaver til betydningsfulde udenlanske besøgende i Kina.
Op igennem tiden har Tibets åndelige overhoved Dalai Lama foræret små hunde af »løvehunde«-gruppen til de kinesiske kejsere. Og på denne måde kom shih-tzu'en til at gøre sin entre i den vestlige verden i 1930'erne
Hvordan er en Shih-Tzu? Der findes mange dejlige hunderacer, men ingen så dejlig og bedårende som Shih-Tzu'en.
Den elsker alle mennesker, og den er en stor børneven. Dog må man beskytte den mod alt for livlige små børn, men det er jo tilfældet med alle hunde og børn. Barn og hund skal lære at omgås hinanden. Ansvaret er forældrenes.
Shih-Tzuen er meget lærenem og efter en kort indlæringsperiode, hvor man roser meget og har en lille godbid parat, når den kommer styrtende, kommer den altid, når man kalder.
Desuden elsker de fleste Shih-Tzu'er at spille bold, at hente ting, og de kan være hele cirkusartister, der springer over små forhindringer, står på bagbenene og danser.
Den gøer ikke, eller kun meget sjældent, så den passer fint ind i en lejlighed. Da den ikke kræver meget lange motionsture, egner den sig også fortrinligt til ældre eller gangbesværede mennesker.
Da Shih-Tzu'en er en lille hund, kan man sagtens have den med på familiebesøg, og den nyder at komme med på ferie. Der er som regel ingen problemer ved at have dem med på hotel eller restaurant, hvis blot man spørger pænt og har hunden i snor.