Kære veteranspiller
Selvom der meldte sig en spiller til at varetage posten som holdleder for et veteranhold, har en gennemgang af spillerpotentialet foretaget af kyndige veteranspillere m.fl. vist, at der ikke er grundlag for at stille veteranhold i denne sæson.
På baggrund af den indstilling har bestyrelsen besluttet at trække de to tilmeldte veteranhold i +40 og +50.
Bestyrelsen beklager dette, men der skal naturligvis være det fornødne spillergrundlag og lyst til at deltage i holdkampene for, at ABC kan stille med hold.
Vi håber til næste sæson, at ABC igen kan detlage i holdturneringen med et veteranhold. Det skal dog understreges, at lysten skal være der blandt spillerne, og der skal være de fornødne ressourcer blandt veteranerne til at bære et hold igennem, og vi håber fra bestyrelsens side, at der vil være veteranspillere, som tager initiativ til dette og herefter kontakter et bestyrelsesmedlem.
Tilmeldingen til næste sæsons holdturnering af ultimo april 2016.
Skulle der være veteraner, som ønsker at detlage på seniorhold, vil der være mulighed for dette i det omfang, der er ledige pladser på holdene, hvilket vi ved erfaringsmæssigt, at der altid vil være i løbet af sæsonen. De respektive holdledere kan kontaktes herom.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
|