CONTACT / Newsletter

Newsletter

Name
Company
E-mail
:
CAPTCHA Image
Newsgroups
Unsubscribe here
19/9 2011 - Veteran nyhedsbrev 1-2011

Opstartsbrev

 
 
Kære ABC veteraner

Velkommen til sæson 2011/2012. Så er vi så småt ved at komme i gang med at spille lidt fjer igen.Nogle skal måske lige lukke kolonihaven, andre skal have deres gamle kroppe smurt lidt ekstra ind i varmesalver, eller købe nye neoprenbind til at holde sammen på de gamle skader.


 
Ny hjemmeside

Når du læser dette, ved du allerede, at vores hjemmeside har fået et nyt ”look”. Vi håber, I kan lide det og vil føle jer ekstra fristede til at besøge siden.Som noget nyt kan man tilmelde sig nyhedsbrevene og dermed automatisk modtage disse på mail, når de lægges op på siden.

Hvis I har billeder af os til kampe eller træning, vil webredaktøren rigtig gerne modtage dem på mail marianne@brygge.dk.


 
Fredagstræning

Vi har tidligere med succes lavet et par fredagstræninger med spisning. Dette vil vi også prøve at gennemføre i år. Vi kommer tilbage hurtigst muligt med datoer for de forskellige hold.


 
Holdkampe

Holdkampsdatoerne er allerede fastsat og kan findes her på siden for alle holdene. Find dit eget hold og noter datoerne. Kan du allerede nu fortælle din holdleder, hvis der er kampe, du må melde afbud til, så vil det lette arbejdet for dem betydeligt.

 


 
Kontingentopkrævning er på vej

I år har vi besluttet, at vi vil have pengene ind til tiden. Vi kan ikke bruge en masse tid på at rykke for kontingentet. Det er stort set de samme spillere som gang på gang ikke kan finde ud af at betale til tiden. Derfor vil det i år blive således, at man får en enkelt rykker, og betales der ikke, risikerer man, at banen sættes ud til ny udlejning. Så står du på en doublebane, så sørg for, at dine medspillere betaler til tiden.


 
Og så i baren...

Restauranten har også fået et ”facelift” i sommerens løb, og Anders Bay er ny restauratør i vores små, men hyggelige omgivelser. Vi skal hermed opfordre til at støtte op.

God sæson til alle i ABC

Mange hilsner

Jan og Martin


Amager Badminton Club | VAT number: 15796219 | Markmandsgade 8, 2300 København S.  | Phone: 3295 5002 | mail@amagerbadmintonclub.dk