Problemer med udsendelse af kontigent opkrævning.
Vi har desværre haft problemer med udsendelse af kontingent opkrævning via pbs. Det betyder i først modtager opkrævning for første halvår omkring 1. december. Betalingsfristen vil være 10 december.
Vi opfordrer alle til at overholde betalingsfristen, da det har stor betydning for kommunetilskuddet og vores årsregnskab.
Allan Thomsen
Hovedformand
Deltagelse i Vojens CUP blev også en succes
U16 drengene, U16 pigerne samt U14 pigerne deltog i Vojens Påskecup
Vojens Påskecup 2011 er netop blevet afholdt i påskedagene 20. – 22. april 2011.
BR66 deltog i år med 3 hold: U16 drenge og U16 piger samt U14 pigerne fra holdsamarbejdet med Marslev GIF, i daglig tale kaldet MBR (dem der spiller i lyseblå trøjer).
U16 drengene og U16 pigerne spillede sig efter indledende kampe flot i A-puljespillet.
Her endte begge som nr. 4 i deres respektive puljer.
U14 pigerne spillede sig i B-puljespillet. Her vandt de deres pulje og kvalificerede sig dermed til B-finalen, som de efter forlænget spilletid vandt med 8-5. Se andet referat.
Alle 3 hold var utrolig gode til at bakke hinanden op på sidelinien – En stor tak til Jer alle sammen for udvist klubånd.
U14 pigerne vinder B-finalen i Vojens Påskecup
Mindre end en uge efter, at U14 pigerne tabte A-finalen i VGIF-cup i Vissenbjerg har de fredag den 22. april taget revanche ved at vinde B-finalen over Thisted IK i Vojens Påskecup, der blev afholdt i dagene 20. – 22. april 2011, i en meget tæt og spændende kamp.
U14 pigerne kom hurtigt foran med 2 mål, men så gik det galt. Thisted IK indhentede dem, og ved halvleg førte Thisted IK 5-3. Dette resultat holdt det meste af 2. halvleg. Med ca. 1½ minut tilbage fik Thisted IK udvist én spiller, der efter ca. 20 sekunder fik følgeskab af en holdkammerat. Med 2 udviste modspillere og ca. 1 minut og 10 sekunder igen beordrede Briand pigerne til at udøve helbanepres. Denne taktik lykkedes til fulde, da pigerne fik erobret bolden 2 gange – begge gange endte med en scoring. Kampen ender efter ordinær spilletid 5-5. Dermed reddede pigerne sig 1 x 5 minutter forlænget spilletid, som de ved fælles hjælp, samt ikke mindst endnu en gang Briands taktiske udspil, vandt med 8-5. Dermed sikrede pigerne sig den eftertragtede finalesejr. Og det gamle ordsprog om at en kamp aldrig er slut før sidste fløjt viste igen sin berettigelse.
Et stor tillykke til pigerne samt Briand for endnu et godt resultat.
Se billederne i galleriet.
BR66's U14 piger og drenge i finalerne ved Visssnbjerg CUP
Kun en uge efter at BR66's u12 hold fik medaljer ved VGIF CUP fulgte U14 holdende flot efter. U14 pigerne kom i A-finalen efter 6 flotte sejre og tog sølvmedaljen med hjem, efter en rigtig flot spillet kamp. U14 drengene kom i B-finale spillet og gik fra banen med guldet om halsen. To flotte præstationer at BR66's U14 hold.Se billederne fra VGIF CUP her.
På vejne af pigerne skriver Sara Knudsen følgende:
MBR10 Langeskov, tog af sted fredag D. 15 April til Vissenbjerg cup, med et hold på 10 spillere, blandet A række hold og 2 Division, de havde Martin Poulsen og Kim Kirkhammer, vores U16 holds trænere, med sig til at hjælpe og holde dem i ørerne. Den første kamp blev spillet klokken halv ni, MBR10 skulle lige i gang, og var bag ud med to-tre kasser efter seks minutter, de kom hurtigt ind på BK Ydun og kampen endte 11-9 til MBR10. Lørdag gik endnu bedre end fredag, først sejrede MBR10 over Børkop HK 3, så Frem Thyregod, så Vissenbjerg 2 og så Brøndby 2. Endnu en dag fyldt med sejre. Søndag kæmpede MBR10 et brag af en kamp, da de skulle slå de ubesejrede mestre Århus i semifinalen, det blev en spændende og nervepirrende kamp. Da der i de sidste fem sekunder, skulle tages straffe, vores super målmand Sandra Rasmussen, redder og pigerne ryger direkte i finalen. MBR10 kæmper, men ender med at tabe til Brøndby 1. Det er ingen skam, at tabe til nogen der er bedre. Og pigerne var glade og tilfredse med deres velfortjente sølv medalje i A rækken.. Alt i alt har det været en god, sjov og hyggelig weekend, mener både pigerne og trænerne. MBR10 Langeskov, vil gerne sige tak til Martin og Kim, for at de hjalp dem, tak til alle dem der støttet dem og hjalp til under weekenden.
BR66's U12 piger og drenge i A-finalerne ved Vissenbjerg CUP
Ved dette års Vissenbjerg CUP for U12 hold deltog BR66 med et drengehold og 2 pigehold. Vores andet hold piger fik en mellem placering i B-finalerne, alle pigerne har i årets løbe udviklet sig rigtig meget og dette kunne også ses på deres flotte spil. 1. holds pigerne spillede sig i A-finale puljen og som i de indledende kampe gik de overbevisende videre til finalen og kunne meget fortjent tage pokalen med hjem som vinder, en kamp som BR66's piger havde under kontrol fra start til slut. U12 drengene gik ubesejrede gennem puljespillet og videre til A-finalen hvor en meget tæt kamp desværre ikke fald ud til drenges fordel. Men superflot spil gjorde at drengene kunne tage hjem med en flot sølvmedalje.
Dame Serie 4 Fynsmestre 2010/2011
Efter en hyggelig morgenmadsseance hos Helle, løb vi, BR66s dame serie 4 hold søndag d. 3. april kl. 10.30 på banen i Langeskovhallerne, klar til at spille finalen om fynsmesterskabet 2010/2011 imod nogle ganske unge piger fra Årup. Vi kom hurtigt foran 3-0, hvilket tilsyneladende lidt tog modet fra de unge piger og resten af kampen var der ikke den store tvivl om resultatet. Kampen endte med en sejr til os på 14-10 og dermed kan vi nu kalde os fynsmestre ;-)
Alle vi spillere og vores træner vil gerne sige tusind tak til det fremmødte publikum og til vores klub for opbakningen.
Sidste hjemmesøndag sæson 2010/2011
Sidste kamp dag for BR66 i denne sæson - kom i hallen på søndag.
Nu på søndag den 27/3 spiller alle hold hjemme i hulen, og der kåres årets ungdomsspillere i pausen ved herre fynsserie, og derfor vi vi selvfølgelig gerne have så mange i hallen som muligt.
Efter herre kampen spiller U16 drenge, og dem skal vi da også gi en ekstra hånd i bestræbelsen på at slutte godt af.
Når herre kampen er færdig spillet er der gratis slush ice oppe ved helle til alle ungdomsspillere!
Vi ses på søndag allerede fra kl. 9.00 i begge haller.
Stor dag for BR66 Langeskov i Pokalfinalerne i Gudme
U14 pigerne vandt deres finale 17-12, en spændende kamp med god fighter vilje fra pigerne. Kampens absolut bedste spiller Caroline Assersen MBR10 Langeskov blev fortjent kåret som kampens pokalfighter.
U12 pigerne tabte deres finale 14-18, men også her blev der kæmpet fra start til slut, kampens pokalfighter blev meget fortjent BR66's Marie Sørensen.
Også to helt unge dommertalenter fra BR66 Langeskov var udtaget til at dømme to af lørdagens finaler. De to unge drenge Nikolai Ladebo og Steffen Lie Toft deltog på dommerkursus i sæson 2009/2010 og startede med et par hjemmekampe i Langeskov, men deres store talent har givet dem mulighed for at komme videre i systemet, og en udtagelse til Pokalfinalerne er kun en begyndelse for de to drengene, så læg godt mærke til dem på vores hjemmebane i Langeskov, så i kan huske dem når de en dag løber på banen til en liga kamp på tv.
U12 pigerne er klar til pokalfinalen
Torsdag den 10. februar spillede U12 pigerne pokalsemifinale mod Faaborg HK, kampen var spændende lige til sidste minut hvilket også kan ses på kampens resultat som endte 16-15 til BR66 Langeskov. Der var mange flotte mål og gode målmands præstationer fra begge hold. Pigerne tager den 12. marts til GOG for at spille finale mod Svendborg.
Endnu en sæson sikret med succes træneren.
BR66 Langeskov har sikret sig endnu en sæson med succes træner Michael Jacoby til 1. Herre, selvom der var rift om ham fra andre klubber.
"Vi føler os heldige over at vi har faciliteterne og omgivelserne der gør at Michael har valgt at forlænge sin aftale med os, selvom Michael har haft en del tilbud fra andre fynske klubber" siger håndbold formand Martin Poulsen.
BR66 Langeskov mangler dog stadig træner til 1. damer, og både 2. herrer og damer.
Ekstraordinær generalforsamling i BR66-Langeskov
Da HU formand Martin Poulsen ikke stillede op til genvalg på den årlige generalforsamlingen onsdag den 26. januar 2011, og der blev ikke fundet ny HU formand, indkaldes der til ekstraordinær generalforsamling, hvor den ene punkt på dagsordenen vil være at finde en ny Håndbold Udvalgs formand.
Dette vil højst sandsynlig blive onsdag den 2. marts, men hold øje med siden her, og Kerteminde avisen.
BR66-Langeskov takker Martin for det store stykke arbejde han har gjort i sin tid på posten.
R66's Fynsserie Herre vandt lokalbrag mod SUS
Søndag var der vaskeægte lokalopgør - naboklubben SUS kom på besøg i Langeskovhallerne. Efter en flot sejr ude over N. Aaby og et lidt ærgerligt hjemmenederlag til Stenstrup, var holdet opsat på at få point mod oprykkerne fra SUS. Både Thomas Berthelsen og Hjalte” Bo” Hartmann og Martin Jørgensen var forhindret i at spille, så derfor måtte vi have alternative opstillinger på banen. Derfor startede vi også svagt og vi hang efter SUS det meste af halvlegen, men trak dog fra, med et par mål, få minutter før pausen. Efter pausen, hvor SUS kun havde en mand på bænken, skulle man tro, at vi ville løbe fra dem. Dette var dog ikke tilfældet. SUS spillede fornuftigt og førte pludselig med to mål. Efter en lang stillingskrig, hvor vi skiftes til at føre, vågnede vi op, og fik bygget vores angreb fornuftigt op til mere sikre afslutninger. Derfor kunne vi sikre os en sejr på 25 – 22, som set over hele kampen lige så godt kunne have endt til SUS fordel. Det var dejligt med en sejr, men vi kan slet ikke være tilfredse med vores spil, både i angreb og i forsvar. Vi skal arbejde videre på træningsbanen, hvis vi vil blive i fynsserien og så skal gejsten til vores kampe, op på et helt andet niveau. Der skal kæmpes i forsvar og om hver bold i fremtiden, så får vi også endnu en sæson i denne række – holdet har niveauet, ingen tvivl om det. Men som sagt, skal der mere vildskab til, både i forsvar og angreb, det savner jeg!
Kampens spiller blev fortjent Jacob Lorentzen og Anders Heimann blev holdets topscore med 8 mål.
Næste kamp er søndag d. 30 januar ude mod Veflinge – mød op og bak drengene op – det får vi brug for.
Næste hjemmekamp er søndag d. 13 februar mod rækkens tophold Svendborg - derfor får vi brug for al den støtte vi kan få.
U12 drengene vandt pulje 4 i B-rækken
Efter endnu en flot kamp i søndags mod Kraup/Espe kunne BR66's U12 drenge række armene i vejret og konstatere at de blev vindere af pulje 4 og har dermed sikret sig en plads i A-rækken efter jul.
Drengene har spillet en flot sæson med 8 sejre og kun 1 uafgjort kamp. De har fightet og udviklet sig utrolig meget i dette halvår, så vi glæder os til at forsætte udviklingen efter jul og ser frem til en række spændende kampe.
En tiltrængt fynsserie sejr.
Efter to nederlag i træk, var BR66 opsatte på at få en sejr på hjemmebane mod Tommerup. Tommerup som på forhånd kun havde tabt en enkelt kamp i denne sæson af Fynsserien, mødte op med en god portion selvtillid og fulgte også godt med de første 6-8 minutter. Derefter fik vi forsvaret på plads, der kom lyd og bevægelse på og der blev tacklet igennem – dejligt drenge, fortsæt med det : ) Derfra gik det stærkt, kontraen og 2. bølgen blev effektiv og vores systemer gav huller i Tommerups forsvar. Derfor kunne drengene gå til pausen med en ni måls føring 17-8.
Efter pausen startede vi igen stærkt ud forsvarsmæssigt og Kim Støchkel tog stadig godt fra i målet. 10 min. inden i 2. halvleg begyndte koncentrationen og intensiteten at falde. Vi brænder for meget bl.a. tre straffekast, samtidig begynder forsvaret at halte – tacklinger, lyd og bevægelse er pludselig væk! Dette gør at Tommerup henter 5 mål på os og da der er ca. 5 minutter igen er vi kun foran med 4. Heldigvis får vi fightet godt til sidst både forsvars og angrebsmæssigt og vinder fortjent 27-22. Konklusionen er: fantastisk flot første 40 min – de sidste 20 min arbejder vi videre med. Det såkaldte bundniveau skal vi få gjort højere. Hvis det lykkes, skal vi nok være i toppen i næste halv sæson. Målscore: Anders Heimann 8, Jacob Lorentzen 5, Kasper Nordtop 3, Rune Preisler 3, Thomas Berthelsen 3, Jesper Kyed 2, Michael Jacoby 2, Emil Kongsmark 1. Dagens spiller blev fortjent Kasper Nordtop.
Tilbage på 1. pladsen.
Efter torsdagens nederlag mod GV.Ejby var BR66 opsatte på og gøre en god figur mod rækkens tophold Assens. I første halvleg var vi hele tiden bagefter med et par mål. Assens var effektive i deres angreb og udeholdets målmand havde godt fat i vores afslutninger. Derfor gik vi til pausen bagud 16–18. Efter pausen – fik vi bedre styr på angrebet og Jan Lindemann fandt flere flotte redninger frem. Resten af 2. halvleg var en intens affære, hvor BR66 i det sidste kvarter havde et lille overtag – 2. bølgen begyndte at give mål og den store bredde begyndte at blive afgørende. Men alligevel blev kampen i de sidste minutter utrolig nervepirrende. En føring på tre mål blev pludselig til uafgjort pga. dumme fejl i angrebet og derfor måtte det ende med en simpel tremeter til BR66 i kampens sidste angreb. Her blev rutinen afgørende Jesper Kyed havde det kølige overblik og servede bolden under muren, som til stor jubel i Langeskovhallen gik i mål til resultatet 31-30. Derfor er BR66 igen på førstepladsen i Fynsserien. Målscore: Anders Heimann 7, Jesper Kyed 5, Thomas ”Balle” 4, Rune Preisler 3, Henrik Wilhelmsen 3, Emil Kongsmark 2, Martin ”Jønne” 2, Jacob Lorentzen 2, Michael Jacoby 2 og Hjalte ”Bo” Hartmann 1. Dagens spiller blev fortjent Jan Lindemann.
Næste hjemmekamp er allerede nu på tirsdag mod Kerteminde i pokalen – vi håber, vi får ligeså stor opbakning som vi fik i dagens kamp.
Endnu en Fynsserie sejr.
Efter tre flotte sejre skulle BR66 møde Veflinge Morud - der før dagens opgør lå i midten af Fynsserien. Første halvleg var præget af godt forsvarsspil fra hjemmeholdet samt utålmodigt angrebsspil med forkerte beslutninger og for lidt udnyttelse af vores fløje. Derfor måtte BR66 gå til pause med et enkelt mål bagud 9 - 10. Efter pause fik drengene styr på angrebsspillet med mere tålmodighed og systemer. Samtidig stod BR66 stærkt i forsvaret, hvor sidste skanse Kim Støchkel tog godt fra. Derfor kunne drengene tage endnu en sejr på 22 - 18 og ligger stadig i spidsen af rækken. Alt i alt en godkendt indsats, hvor alle byder ind og hjælper holdet til sejr.
Målscore: Rune Preisler 5, Jacob Lorentzen 4, Anders Heimann 4, Martin "Jønne" 3, Per Lindemann 2, Hjalte Hartmann 2, Henrik "Wille" 1 og Thomas "Balle" 1. Dagen spiller blev fortjent Kim Støchkel - der for anden gang tog holdets trøje.
Sikker sejr til Herre Fynsserie.
Så blev sæsonen kastet igang, og hvilken sæson start for herrene.
Faaborgs Divisions reserver blev sendt hjem med et 30 - 16 nederlag, som godt kunne have været større.
U14 Pige til Elite kval.
MBR10 Langeskov spiller søndag den 5/9 3 kampe om at komme i eliterækken, og vi håber på opbakning i Ullerselv hallen.
10.45 spiller vi mod Tommerup HK, 13.00 mod Faaborg HK, og til sidst et brag af en kamp mod SUS Håndbold kl. 15.15.
U12 pigerne til FM i strandhåndbold.
Søndag den 6/6 spiller U12 pigerne Fynsmeterskab på Nyborg badestrand kl. 11.00, 14.00 0g 15.00 på bane 4.
Vi håber på stor opbakning til pigerne.
2 x Michael til 1. holdene.
Næste sæson bliver det, på herresiden Michael Jacoby som skal styre tropperne, Michael kommer fra Nyborg hvor han sidste sæson trænede herre serie 1.
På dame siden er det Michael Gertz der vender tilbage som træner i BR66 efter en længere håndbold pause, men brænder igen for træner gerningen.
U14 drenge til FM.
Med en klar 24 - 10 sejr over krarup/espe, og dermed 1. pladsen i puljen, kom chancen for at vinde Fynsmesterskabet den 10. April i ullerslev hallen mod Fåborg.
U14 drenge i pokal finale.
Tirsdag d. 9/3 kom finale pladsen i hus efter en stor sejr på hele 22 - 10 over DHG.
Efter 8 - 8 ved pausen kørte drenge fuldstændig odenseaner i 2. halvleg og vandt denne 14 - 2!.
Finalen spilles i Højby hallerne lørdag d. 13/3.
Vigtig sejr til Herre Synsserie.
BR66s herrer sikrede sig søndag eftermiddag to vigtige point, da holdet vandt over Svendborg med 25-24 efter en målfattig og spændende afslutning.
Således var de to mandskaber helt lige med 24-24, da haluret viste 25.48. Næste scoring i kampen faldt da uret viste 29.54 og til Langeskovs store jubel, så var det Hjalte Hartmann som scorede på et flot overtalsangreb fra venstre fløj.
Ellers var det Andres Klausen i målet, som gjorde det godt defensiv, mens det var Lasse Nielsen, som gjorde det godt i angrebet, hvor han på den uvante plads som stregspiller blev BR66s topscorer med 5 mål.
Øvrige målscorere: Jacob Lorenzen og Henrik Vilhelmsen 4, Jesper Kyed og Per Lindemann 3 samt Martin Andersen, Hjalte Hartmann og Simon Rasmussen 1.
Sikker sejr til Herre Fynsserie.
BR66 fik tirsdag aften to meget vigtige point i herrernes Fynsserie, da gæsterne fra Thurø blev sendt hjem med et nederlag på 29-21, men forud var gået en kamp, hvor begge hold havde deres stærke perioder.
Således var Thurø det dominerende hold i de første 20 minutter, hvor gæsterne var foran med 13-9 inden især hjemmeholdets forsvar vågnede op og sammen med målmand Kim Støckel fik standset gæsternes lette scoringer. Dermed lykkedes for BR66 at få først kontakt og til slut en smal halvlegsføring på 16-15.
Straks i anden halvleg blev Kim Støckel skadet og Anders Klausen kom atter på mål. Og denne gang fik han godt fat i Thurøs skytter, som holdt en scoringspause på næsten 18 minutter midt i halvlegen og først scorede på straffekast til slut da kampen var afgjort.
Målscorere: Henrik Vilhelmsen 7, Hjalte Hartmann 6, Per Lindemann 5, Martin Andersen og Jacob Lorenzen 4, Jesper Kyed 2 samt Lasse Nielsen 1.
Nederlag til SUS i Fynsserien.
BR66s herrer fulgte med topholdet SUS i 40 minutter, men så måtte hjemmeholdet slippe taget og se naboerne afgære kampen til egen fordel.Dermed beholder SUS også førstepladsen i Fynsserien efter sejren på 30-23.
BR66 fulgte godt med gennem det meste af første halvleg, ikke mindst takket være godt forsvarsspil og en veloplagt Kim Støckel i målet. SUS var dog gennem det meste af halvlegen lige et mulehår foran og i de sidste minutter lykkedes det at komme foran med to mål ved pausen. Og havde SUS været bedre til at score fra venstre fløj så havde forspringet været større.
I anden halvleg fulgte BR66 med i de første 6-7 minutter, men så kunne hjemmeholdets forsvar ikke holde tempoet oppe på det nødvendige niveau længere, og da samtidigt SUS-spillerne begyndte at trække deres skud tilbage i målet, så fik de samtidigt skud Kim Støckel i sænk og dermed var kampen reelt afgjort, så det sidste kvarter var det reelt kun et spørgsmål om sejrens størrelse og den blev altså på 30-23.
Målscorere for BR66: Anders Heimann 5, Martin Andersen, Per Lindemann og Henrik Vilhelmsen 4, Jacob Lorenzen 2 samt Jesper Kyed, Simon Rasmussen, Hjalte Hartmann og Lasse Nielsen 1.
Første sejr til Herre Fynsserie.
BR66 vandt søndag eftermiddag bundopgøret mod Assens med 30-22 og fik dermed sin første sejr efter oprykningen ved juletid.
Kampen startede ellers dramatisk med et direkte rødt kort til en Assensspiller efter bare fire minutter for en meget hård tackling af Anders Heimann. Trods dette så var det ellers gæsterne fra Assens som var et mulehår foran i de første 20 minutter af kampen, men da først hjemmeholdet kom foran i slutningen af 1. halvleg, så slap de aldrig styringen af kampen igen.
Via føring på 13-11 ved pausen, øgede BR66 føringen gennem hele anden halvleg med godt varieret angrebsspil, samt solidt forsvarsspil.
Målscorere: Jacob Lorenzen 6, Hjalte Hartmann og Anders Heimann 5, Martin Andersen og Henrik Vilhelmsen 4, Per Lindemann 3 Jesper Kyed 2 samt Lasse Nielsen 1.
Sejr til Dame fynsseriekvalifikation.
Damerne fra BR66 vandt søndag med 28-20 over Bolbro efter en kamp som svingede meget op og ned rent kvalitetsmæssigt. Det ene øjeblik spillede damerne flot håndbold mens de tekniske fejl stod i kø i det næste øjeblik. Heldigvis havde hjemmeholdet flest af de gode øjeblikke og vandt da også fuldt fortjent kampen.
Det første kvarter af kampen var der ellers ikke meget som tydede på en sikker hjemmesejr, men fra stillingen 6-6 midt i halvlegen, så styrede BR66 kampen. I målet leverede Nina Pedersen en god præstation med mange redninger, mens det i det offensive var Ellen Malmqvist og Lene Kjær, som var skarpskytter.
Målscorere: Ellen Malmqvist 11, Lene Kjær 7, Julie Fakkenor og Birgitte Qvist 4 samt Dorthe Jørgensen og Kirsten Schønbeck 1.
Generalforsamling i BR66.
Onsdag den 27/1 2010 er der generalforsamling i Langeskov Idrætscenters cafeteria kl.19.00.
Fynsserie håndbold i BR66.
Trods nederlag i nyborg søndag aften er BR66's 1. herre i fynsserien, da Spurvene tabte til Skårup, og Svendborg ikke kan rykke op, tar BR66 2. pladsen i rækken og rykker derfor op.
Tillykke med det drenge.
Pokal kampe i Langeskov Idrætscenter.
Torsdag d. 3 december er der igen pokal kampe i hallerne. U 16 Pige Elite ligger ud mod He-Ry 67 fra A rækken kl. 19.00.
20.15 er det Herre serie 1 som tager imod middelfart også fra serie 1.
Så kom op og se noget god håndbold og støt tropperne.
Team lejre for stærke.
Tirsdag d. 1 december havde dame serie 1 besøg af team lejre fra 3. division, og det blev til et nederlag på 16 - 32, hvilket var et ok resultat set kampen over.
Dame serie 1 mod 3. divisions hold.
Tirsdag d. 1/12 spiller Dame serie 1 mod Team Lejre Håndbold fra 3. division.
vi håber selvfølgelig på stor opbakning til en forhåbentlig god kamp.
Vi ses tirsdag d. 1/12 kl 19.30 i langeskov idrætscenter.
Dame serie 1 skal forsvare 1. pladsen.
Tirsdag d. 3/11 Kl. 20.00 spiller 1. damer hjemme mod TPI, og med en sejr der ligger pigerne stadig rigtig godt til i tabellen.
Kom op og gi pigerne en hjælpende hånd og vær med til gi dem en sejr.
Fornuftig hjemmesøndag d. 1/11.
Søndag den 1/11 var alle hold på hjemmebane, og det var en rigtig god søndag med både sejre og nederlag, men en masse håndbold i hallerne.
Herre Serie et stod for den største sejr på hele 41 - 17 over Stenstrup. Se andre resultater her.
Elite håndbold i BR66.
I den kommende sæson spiller U 16 pige i Eliterækken efter en god indsats til elite kval lørdag den 5/9.
Følg med her på siden.
U12 drenge søger en målmand.
Vi er en flok friske markspillere, som søger en målmand. Er det noget for dig, eller kender du nogen, som kunne være interesseret, så ring til vores træner på 22314950. Du kan også komme op i hallen og se os træne tirsdag eller torsdag 14:30-16.
Vi ses :)
Elite kvalifikation for U16 i Langeskov hallerne.
Lørdag den 5. september er der Elite kvalifikation for U16 drenge og U16 piger. Vi håber på stor opbakning til vores egne U16 piger i deres placerings kampe. Vel mødt.
Program i Hal 2:
715040 10:00 U-16DEkv, Pulje 1 TPI-Odense - Vindinge BK
715030 11:00 U-16PEKv, Pulje 1 BR 66 Langeskov - Korup IF
715041 12:00 U-16DEkv, Pulje 1 Vindinge BK - Hjemly IE Hillerslev
715031 13:00 U-16PEKv, Pulje 1 Korup IF – Skt.Klemens/Fangel
715042 14:00 U-16DEkv, Pulje 1 Hjemly IE Hillerslev - Ollerup/Skerninge
715032 15:00 U-16PEKv, Pulje 1 Skt.Klemens/Fangel - BR 66 Langeskov
715043 16:00 U-16DEkv, Pulje 1 Ollerup/Skerninge - TPI-Odense
Sommer træning
Herre Senior: mandage fra 19.00 - 20.30
Dame Senior: tisdage fra 19.30 - 21.00
U 16 Herre/Dame: Torsdage fra 17.30 - 19.00
Fuld drøn i hallerne søndag d. 29/3.
Så er er der fuldt program denne søndag, hvor der også kåres årets ungdoms spillere mellem 1. damer og 1. herre. Så kom i hallen allerede fra kl. 9.00, og så slutter vi af med fællessspisning, husk tilmeldingen hos helle torsdag d. 26.
Se alle kamp tidspunkter her.
U10 Drenge og Pige til Fynsmesterskaberne.
Fra Trænerne:
U10 Drenge blev vinder af B-rækken og dermed videre til Fynsmesterskaberne.
Lørdag den 7. marts sluttede drengene turneringen af med manér, ved at besejre både Sdr. Nærå og Vindinge. Det blev fejret med ”we are the champions” og champagne, subel og klapsalver.
Op til denne sidste spillerunde, havde vi brugt træningstiden på at få vores systemer til at køre optimalt, og til at få styrke til at stå godt i forsvaret.
Det lykkes i stor stil begge dele.
Nu træner vi til Fynsmesterskaberne som afholdes fredag den 27. marts. Vi håber på det bliver på hjemmebane, men det vides ikke endnu.
Op til Fynsmesterskaberne skal vi have endnu mere styr på vores systemer og vores contraløb, vi skal have gang i vores trepres, og ikke mindst skal vi øve forsvar.
Vi spiller første kamp mod Otterup, som er vinder af B-rækkens pulje 1. Vinderen af denne kamp spiller finale mod vinderen af kampen mellem pulje 2 og pulje 3.
Finalekampen bliver afviklet kl. 20:00. Vi håber selvfølgelig at tage del i denne finale. Ligesom vi håber på opbakning fra forældre, søskende, bedsteforældre, venner og klubben til først og fremmest den første kamp mod Otterup kl. 17:00.
Mandag den 16. Marts kl. 16:00 spiller nogle af spillerne træningskamp mod SUS 1+2 i Ullerslev.
Tirsdag den 17. Marts kl. 14:45 spiller nogle af spillerne træningskamp mod Bellinge i Langeskov.
Tirsdag den 31. Marts spiller alle spillere træningskamp mod DHG i DHG kl. 16:30.
Vi har disse træningskampe til at slutte af med, dels for at alle får kamptræning, da vi har fået mange spillere og nogle må sidde over til turneringskampene, og dels for at træne til vores afslutning til VGIF CUP den 3. – 4. og 5. April 2009.
Vi spiller i Vissenbjerg Hallerne på følgende tidspunkter Lørdag den 4. April:
Kl. 08:22 SH Svendborg – BR66 Langeskov (hal 2)
Kl. 11:40 BR66 Langeskov – Søndersø IF (hal 1)
Kl. 13:30 Bakkelandets HK2 – BR66 Langeskov (hal 2)
Kl. 15:42 BR66 Langeskov – Børkop HK1 (hal 1)
Søndag den 5. April bliver der spillet A og B slutspil. Vores kamptidspunkter vil afhænge af resultaterne om lørdagen.
Vi håber på at mange forældre, søskende, bedsteforældre, venner og BR66 medlemmer vil slå et smut fordi Vissenbjerg denne weekend, for at bakke os op.
Vi glæder os til en sjov, hyggelig og spændende weekend. :-) Nikolaj og Marianne
U10 pige.
U-10 piger består af 2 hold delt op i årgange, 10 spillere på yngste årgang 99, og 8 spillere på årgang 98.
Alle pigerne har været stabile til træning, og resultaterne er derfor heller ikke udeblevet.
Den yngste årgang, havde alle deres første sæson på stor bane, og spillede i C-gruppen her efter jul.
I modsætning til andre klubber, har pigerne stillet op til kamp hver gang og har spillet nogle flotte og spændende kampe,
og sluttede rigtigt flot, som nr. 2 i deres pulje,
Jeg (René) glæder mig allerede til næste sæson.
Årgang 98 tog d.7.3 til Højby-hallen for at spille turneringens 2 sidste kampe.
Vi havde forinden spillet nogle gode kampe, hvor vi hidtil var u-besejret, og undervejs havde slået et hold fra Nyborg
to hold fra SUS, og haft nogle spændende kamp mod Rolfsted, Kerteminde og Stjernen1.
Lørdag gjaldt det så de sidste kampe, hvor pigerne lagde lidt nervøst ud mod Stjernen2, men resultatet var dog aldrig i
fare og en sejr på 9-0 kom i hus..
I den anden kamp, viste pigerne hvorfor de ligger nr.1, og udspillede Østfyn totalt, med en sejr på 19-3.
Hermed havde pigerne vundet gruppen, med en målscore på 90-27 og kvalificeret sig til kampen om Fyns Mesterskabet.
Champagnen (jordbær) blev fundet frem sammen med kagen, og så blev der sunget sejrssang,
og tilsidst gik pigerne så i bad med tøjet på.
Et stort TILLYKKE til jer alle
Se billeder
her.
Anders, Anne Mette og René
Udskiftninger i bestyrelsen.
Onsdag d. 28/1 blev der lavet et par udskiftninger i bestyrelsen, da Allan Thomsen, Hanne Thomsen, Tenna Jørgensen og Judy Glosted har valgt at stoppe.
Afgående Håndbold Formand Allan Thomsen og afgående Kassér Hanne Thomsen.
Afgående Håndbold Udvalgs medlem Tenna Jørgensen og afgående Aktivitet Udvalgs medlem Judy Glosted.
Ny Håndbold udvalgs medlemmer: Jens Rasmussen, Ann-Britt Andersen, Anne-Birgitte Rasmussen og ny Kassér Kasper Kaysen.
Ny Håndbold Formand Martin Poulsen
U14 Drenge videre i ungdomspokalturneringens 4. runde
Torsdag den 22. januar 2009 tog U14 Drenge A imod Gudme HKs eliterækkehold i pokalturneringen. Vi vidste vi ville møde et talentfuldt hold, som ligger niveauer over os.
Vi havde ingen store forventninger til os selv, andet end vi skulle følge med så godt vi kunne.
Vi havde intet at tabe, men alt at vinde. Vi gik ind til kampen fuldstændig upåvirket af, at det var et elitehold vi stod overfor.
Vi får en super start på kampen, vi får markeret os ved at score mål, stå kampklar i forsvaret og i målet! De første par minutter følges vi godt ad, og vores drenge får blod på tanden, da de mærker, at dette ikke er en umulig opgave. Kampgejsten har bredt sig til hele holdet og snart er vi foran med 4 mål, vi øger med 2 mål, og holder kampen ud med en føring på 6.
Drengene ender med at slå Gudme HK Elite ud af pokalturneringen med en sejr på 22-16
Det er drengenes holdpræstation der går ud over alle grænser, og gør denne sejr til virkelighed. En drøm vi ikke vidste vi havde, gik i opfyldelse, med denne sejr.
Fokus på hver enkelt spiller:
Andreas Rasmussen får rykket i hullerne på stregen, og dækker solidt op i forsvaret. Andreas er god til at se hullerne, og god til at skabe dem for sine holdkammerater.
Jon Schønbeck bliver kaldt ind til kamp samme eftermiddag, og formår alligevel at sætte sig op og kæmpe for sejr i begge ender.
Emil Toft får sendt nogle kanoner af sted med sit utrolig hårde skud, og får dækket godt op i både 5-1 og 6-0 forsvar. Emil er med i alle kontraløb, og er god til at læse spillet i offensivt forsvar.
Nikolai Ladebo får lagt nogle gode pres i angrebet, og får bakket godt op i forsvaret. Nikolai er god til at se og spille ind til stregen, samt selv at lave overgange hullerne.
Simon Larsen spiller kun de første par minutter af kampen og må gå ud med smerter i benene. Simon formår af tage godt ved i forsvaret inden han må gå ud. Fra bænken er Simon en god støtte til spillerne inde på banen.
Mike Hansen står som en drøm. Han er som en mur der er umulig at bekæmpe. Mike viser i denne kamp, hvilket kæmpe talent han er i besiddelse af.
Mathias Jacobsen er holdets traktor. Modstanderne slår sig på ham, når de kommer ind under tremeteren, og i angrebet formår Mathias med sit store overblik at spille medspillerne gode. Mathias tager imod mange tæsk i denne kamp, men lader sig ikke ryste.
Andreas Hjort er trods sin størrelse en stærk dreng. Han tager ved, når de kommer ind til ham. Andreas tager ansvar i både forsvar og angreb ved at forsøge at komme igennem med de efterfølgende skruede bolde, som han øver meget til træning.
Steffen Lie lader sig ikke snyde i forsvaret, han er ligesom Andreas Hjort stærk trods sin størrelse. Og i angrebet udfordrer han modstandernes forsvar, uanset hvilken størrelse han bliver stillet overfor.
Anders Slavinsky spiller med en fantastisk vilje, han bryder gennem modstandernes forsvar, snupper boldene i modstandernes angreb og kører kontra, og han giver ingen lov til at komme igennem forsvaret.
BR66 Langeskov U14 Drenge A
2009 startede godt for de fleste BR66 hold.
BR66 1. herre og damer fik en god start på 2. halvdel - begge hold vandt klare sejre og altså en god start for "overlevelse" i serie 1. Herrerne slog i torsdags Nyborg med 28-25. Det faktum at holdet tabte til dem før jul og de måtte stille op med en noget afbudsramt hold grundet sygdom, gjorde sejren ekstra dejlig. Damerne lod heller ingen tvivl komme til i udekampen mod søndersø og fik spillet en sikker 22-16 sejr hjem.
Derimod løb dame serie 2 endnu engang ind i en ordentlig lussing - men nu skal det altså være - holdet er for godt til disse resultater og arbejdshandskerne skal på for alvor. 2. herre vandt sikkert med 27-19 mod Holluf Pile, mens 3 herre fik lidt smæk i Munkebo. Dame serie 4 fortsatte med at vinde og spillede en flot 16-10 sejr hjem mod Brændeskov. Alle hold spiller igen på søndag i Langeskovhallen.
Drenge Puslinge B tabte med et enkelt mål i deres første kamp, så på søndag skal holdet rejse sig mod rivalerne fra SUS Ullerslev. Holdet spiller kl. 10.30
Drenge Puslinge C vandt den første kamp 15-4 over Nordfyns HK. På søndag gælder det Ebberup kl. 9.00, hvor holdet også gerne skal have en sejr i hus.
Puslinge Pige B 2 kom skidt fra start da holdet tabte til GOG i søndags. Kl. 9.45 på søndag møder holdet endnu en svær modstander fra SUS, men mod ikke at holdet kan tilkæmpe sig et godt resultat?
Pige Puslinge B 1 spiller allerede tirsdag i Nymarkshallen. Holdet er rykket en række op, så det er nu de skal vise hvad de kan. På søndag tager holdet imod SUS kl. 10.30.
Drenge A er kommet godt fra start med en pligtsejr over Højby 25-11. På søndag skal holdet følge den gode start op, mod Stenstrup. Holdet spiller kl. 13.00
Pige A og B vandt begge deres første kamp. På søndag tage B holdet imod Kølstrup/Rynkeby kl. 9.45 og A holdet møder SUS kl. 11.15
Dame Junior A har stadig deres første sejr til gode. De spiller på søndag kl. 12 mod Stenstrup. Sidste de to hold mødtes var for to måneder siden, hvor det blev til uafgjort. Så en spændende kamp er det er vente.
Vi glæder os til at se mange mennesker i Hallen på søndag til forhåbentlig en dejlig håndboldsøndag.
Begge 1. hold videre i pokalen.
Tirsdag aften var henoldsvis DSIO og Haarby på besøg i Langeskov hallerne. Herrene lagde ud mod DSIO som ligger i den bedste halvdel af Fynsserien, og den kamp blev vundet 19 - 17. Kampen blev især vundet i forsvaret som stod solidt hvor Kim tog fra inde på kassen også. i angrebet blev det psyken som tog over, og det lykkedes os at holde hovedet kold. God kamp, og velfotjent sejr.
Damerne tog imod haarby som ligger i toppen af serie 1, dog modsatte pulje af vores. Efter at have været bagud 10 - 13 ved pausen, tog de "gamle" igen fat og vi kom hurtig igen og var foran med 4 midt i 2. halvleg. Men som kom Haarby igen og nåede 25 - 25 ved slutfløjt. Det resulterede i 2 x 5 minutters folængelse som vi dog vandt, og det hele sluttede 30 - 29. godt kæmpet piger.
16/12 - 08 22.14
God håndboldsøndag
Damerne er sporet ind. Med 3 sejre i træk, sidst i søndags over Østfyn, har de sikret sig forbliven i "serie 1" Ja faktisk kan de med en sejr på søndag og hvis resultaterne flasker sig, sikre sig deltagelse i kvalifikationsspil til fynsserien. En flot slutspurt af dem. Herrerne spillede sæsonens bedste kamp - det blev desværre til et 1 målsnederlag til Svendborg. Det betyder at holdet pinedød skal have 2 point i sidste kamp på søndag mod Ollerup/Skerninge for ikke at rykke i serie 2. Det burde der også være gode muligheder for, hvis de kan fastholde de gode takter fra søndagens kamp.
HAR DU HUSKET AT MELDE DIG TIL JULEFROKOSTEN - SIDSTE FRIST PÅ TORSDAG. VI ER NU 40 DELTAGERE
U 14 Drenge
Torsdag den 11. december 2008 spiller U14 Drengene deres sidste turneringskamp. Det bliver hjemme i Langeskovhallerne mod Kerteminde.
Kerteminde mødte vi først på sæsonen i en kamp, hvor ingen af BR66-spillerne var oplagte, og resultatet af dét blev et nederlag.
Meget er sket siden da. Vi har haft mange op og nedture. Vi og drengene mener selv, at vi nu er klar til kamp. Alle er motiverede og vi vil bare have den sidste sejr i hus!!
Efter kampen har vi inviteret vores forældre, søskende og bedsteforældre til spisning i hallens cafeteria, så vi regner med en stor opbakning.
Vi vil alligevel opfordre alle klubbens medlemmer til at slå et smut fordi og bakke os op til denne kamp. Vi lover til gengæld at være topmotiveret, vise flot håndbold OG vi giver Kerteminde kamp til stregen.
Næsten