Racen

Hunderacen flat-coated retriever er kendt som en glimrende jagthund og er samtidig en meget intelligent hund, som går godt i spænd med de fleste andre hunderacer og ikke mindst mennesker.
 
Zenta i haven med boldenBilledet: Zenta i haven med bolden
 
Ydre kendetegn

Flat-coated retriever er én af de tre mest kendte retrievere. De to andre meget velkendte former for retrievere er golden retriever og labrador retriever. Racen flat-coated retriever er kendetegnet ved at have at langt hoved, en stor næse og nogle meget solide kæber, der bl.a. kommer til deres ret i forbindelse med jagt. Tænderne er ligeledes meget stærke, ligesom racen har et stærkt bid. Ørerne er som regel relativt små.
 
En flat-coated retrievers vægt bør som udgangspunkt være et sted mellem 30-35 kg for hanhunde og mellem 25-30 kg for tæver. Ideelt set er racen mellem 56-62 cm høj. Farvemæssigt har racen enten en sort, brun (leverbrun) eller gul pels. Den gule pels anses for at være en fejlfarve, og som man så vidt muligt ikke avler videre på.
 
 
 
Billedet: Skønne Zenta
 
Kilde til billedet: dogbreedslist
 
Derudover er pelsen tæt og fin i struktur. Dens kropsbygning er elegant uden at være decideret spinkel og solid uden at være klodset. Halen er relativ kort. På både ben og hale har hunden faner, som er et af racens kendetegn, og som er med til at understrege den elegance, der er så typisk for denne type hund, fx når hunden er i løb. Alt i alt en atletisk hund med en glimrende fysik.
 
Temperament

Det er karakteristisk for flat-coated retrievere, at de generelt er ret tillidsfulde og præget af optimisme og venlighed. Ofte vil man opleve en flat-coated retriever logre med halen som et tegn på den begejstring og den iver, som præger racen. Derudover er racen intelligent, hvilket især kommer til udtryk i dens evner som jagthund. 

En flat-coated retriever er en pligtopfyldende arbejdshund, som ivrigt tager fat, indtil opgaven er løst. Hunden er med andre ord et oplagt valg for dem, der ønsker en hund, der både kan være en børnevenlig familiehund og en intelligent og nyttig jagthund på én og samme tid. 
 
 Billedet: Zenta som hvalp
 
Specielt for racen

Som nævnt er flat-coated retrievere fra naturens side velegnede som vagthunde. De har et naturligt behov for næsten konstant aktivitet samt mentale udfordringer hvor de får mulighed for at bruge deres intelligens.
 
I det hele taget er det en lærenem hundetype. Noget af det bedste, man kan byde en flat-coated retriever, er at lege apport. Man behøver ikke være jæger for at stimulere hunden både fysisk og intelligensmæssigt. 

Aktivitet og motion er ét af nøgleordene. Begynder en flat-coated retriever at kede sig, eller bliver den ikke stimuleret tilstrækkeligt, vil den naturligt finde på forskellige aktiviteter, som fx at grave haven op eller bide i alt, hvad den kommer i nærheden af.
 
Racen kræver dog en del opdragelse. Hvis den ikke allerede som hvalp lærer, at det ikke er alle ting, der skal hentes tilbage til ejeren, vil den bruge dette instinkt til også at bringe dig dine nye sko eller en masse andre ting - i en god mening vel at mærke.
 
Kilde til billedet: dodogs