Galleri / Billeder fra 2010 / Redningshundeprøven

Redningshundeprøven

28. marts 2010
 
Endelig oprandt dagen hvor Caddy og jeg skulle i ilden og vise hvad vi indtil nu har gået og trænet frem mod... Redningshundeprøven stod for døren  på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Der ligger bl.a. den store prøveruin som er standard til prøven.
 
Efter morgenmad blev vi budt velkommen og skulle derefter trække B-prøven, som kan være alt fra en poteforbinding til et sporsøg, en terræn rundering, et bygningssøg og en færdighedsbane...som jeg så trak inkl. mit C-spørgsmål/teorien dertil.
 
Vi blev listet op i den rækkefølge som var mest hensigtsmæssigt, if. til både ruinsøget og de øvrige B-prøver, som de forskellige hunde skulle op i. Caddy og jeg var nr. 5 til ruinsøg og nr. 3 på færdighedsbanen... Vi startede på færdighedsbane og jeg fik mit teori spørgsmål bagefter Caddy's udførelse. Vi bestod begge vores del og kunne glad gå op mod ventepladsen og få en kop kaffe og en skål vand + en lille godbid.
 
Vi sad så der og hyggede med øvrige prøvedeltagere og andre observante. Jeg havde min egen personlige hjælpere og fotograf med - Gitte Gehrt som ejer en skøn, skøn golden Samson. Hun var taget den lange tur fra Nordjylland for at støtte, hjælpe og observerer... om ½ år er det hende og Samson som står dernede og skal til prøve... Tak endnu engang til hende og de gode billeder hun fik taget. Jeg skal nok stå der til efteråret og give tilbage til hende og Samson.
 
Vi bestod ruinsøget og fandt alle 3 figuranter på omkring 10 min., (har 15 min. til rådighed der). Caddy havde spottet dem alle i deres skjul inden for 4 min., men skulle være sikker i sin sag, inden han startede halsgivning... sådan arbejder han i hans søg og jeg tror det er hans stil... i øjeblikket. Han er utrolig selvstændig og arbejder næsten ud hans ænser mig, selv om jeg er overbevist om, han ved hvor han har mig ((o;
Jeg er SÅ stolt og glad over hans præstation.
 
Vi arbejder nu videre med stabilisering og har fokus på nye mange nye mål... I Påsken tager vi til Sverige sammen med bl.a. Gitte og Samson... De har bedt os om at komme derop for at hjælpe dem med at Rädda Påsken! så det gør vi da... og VI GLÆDER OS (o:  
 
Herunder ser i en lille billedeserie som Gitte tog mens vi var i "æteren"... har desværre ingen fra prøven på Færdighedsbane, (selvom Gitte rigtig gerne ville have haft mig i kravleposition)... det er jeg nu glad for hun ikke fik (o;
 
 
Ønsker alle en dejlig Påske
 
Copyright by Helga Thorstein