Jensen-familien består af ægteparret Pia og Allan, deres to adoptivdøtre - Lea og Maiken, der er biologiske søstre - samt hunden Bella og kattene Garfield og Putte.
Lea og Maikens oprindelige efternavn er Lyshøj.
-o-
Pias virkelige kærlighed er Brian Andersen. De ses engang imellem, og det bliver til mere end tantekys, men Brian er ikke klar til et egentligt forhold. Pia er dybt forelsket i ham, og nægter at tro på sladderen om, at han tager en ny pige med hjem fra byen hver lørdag aften... og søndag, mandag, tirsdag...
Men så er det godt, at Pia har Allan!
Men de er mere bedstevenner end kærester, selv om de har været gift i mere end ti år.
Det er de begge to indforståede med, og Allan ved godt, at Pia ser Brian.
-o-
Allan er direktør i Simfoss - en international koncern, der bl.a. arbejder med pumpesystemer. Dem aner han dog ikke meget om, for han arbejder mest med papirer, tal og computer, og forsøger at holde styr på sine medarbejdere, så de ikke laver alt for meget ballade!
Hans mål er at nå til topstillingen i Simfoss - for så at trække sig tilbage fra kontoret og begynde på noget helt andet - selvfølgelig med pension, bestyrelsespost og aktier i Simfoss.
Han kunne godt tænke sig at prøve et lederjob indenfor sygehusvæsenet, for han synes ikke lægerne er for gode til at tage sig af driften af så store virksomheder, som et sygehus er - der skal en rigtig forretningsmand til!
-o-
Lea går på SCU, og bor på Rødkær kollegiet.
Hun er meget pligtopfyldende, og hendes karakterbog er fuld af 13-taller.
Hun drømmer om at følge i Allans fodspor, og blive ansat i Simfoss, men først skal hun være færdig med studiet.
Lea er lidt genert, og har endnu ikke haft nære veninder eller kærester, foruden sine søstre. Til gengæld har hun et fortroligt forhold til hunden Bella.
Det betyder meget for Lea at kunne bryde den sociale arv.
Hendes børn skal ikke mangle kærlighed, og de skal i hvert fald aldrig på børnehjem, ligesom hende selv og hendes søskende!