REGULERING OG ARBEJDSGLÆDE PÅ SOCIALOMRÅDET

Interviewguide for interview med administrative ledere

Teoretisk
interview guide 

Operationel
interviewguide 
 
Teoretisk begreb:

Interviewspørgsmål:

Briefing 

Formål: At gøre interviewpersonen tryg ved interviewet ved at informere om formålet med interviewet samt om anonymitet.

Først og fremmest tak fordi du har valgt at afsætte tid til at deltage i dette interview. Undersøgelsen, jeg er i gang med, er en del af mit speciale i statskundskab ved Aarhus Universitet. Mit speciale handler overordnet set om, hvordan regulering som kravet om de sociale handleplaner påvirker offentlige ansattes arbejdsmotivation, og hvilken betydning implementeringen af de sociale handleplaner har.

Spørgsmålene til dig som administrativ leder vedrører særligt forskellige forhold ved afdelingen og implementeringen af kravet om de sociale handleplaner. Mit formål med dette interview er at afdække, hvilke initiativer kommunen har taget i forhold til at informere og uddanne socialrådgiverne i handleplansarbejdet og eventuelt særlige forhold i afdelingen, som jeg skal være opmærksom på, når jeg interviewer socialrådgiverne.

Jeg optager interviewet på bånd og i min analyse vil jeg eventuelt anvende citater fra interviewet, men jeg gengiver ingen navne i mit speciale. Jeg kan dog ikke sikre den samme anonymitet for dig som administrativ leder, som for socialrådgiverne, da det vil fremgå, at det er den administrative leder fra Haderslev / Norddjurs Kommune, hvorfor også udenforstående eventuelt vil kunne finde frem til, hvem der er tale om.

Du skal endelig sige til undervejs i interviewet, hvis du har nogen spørgsmål eller hvis der er nogen af mine spørgsmål, som du ikke synes giver mening.


Indledende spørgsmål

Formål: At lave en blød opstart på interviewet og at opnå information om faktuelle forhold i afdelingen.

De første spørgsmål, jeg har, vedrører afdelingen og dig som administrativ leder.

  • Hvor mange ansatte er der i kommunens Handikap og Psykiatriafdeling?
  • Hvordan er fordelingen mellem socialrådgivere og administrativt personale?
  • Hvor længe har du været ansat som administrativ leder i afdelingen?
Afdelingens arbejde med sociale handleplaner

Formål: At afdække, hvordan afdelingens arbejde med kravet om de sociale handleplaner foregår, og om der er nogle særlige forhold i afdelingen, som jeg skal være opmærksom på i interviewene med socialrådgiverne.

De næste spørgsmål, jeg har, handler lidt mere specifikt om afdelingens arbejde med de sociale handleplaner.

  • Hvordan har i organiseret arbejdet med de sociale handleplaner?
    • Hvis IP ikke selv kommer ind på det: Udarbejder alle socialrådgivere sociale handleplaner eller er arbejdet specialiseret, således at det kun er enkelte medarbejdere, som tager sig af de sociale handleplaner?
  • Hvor mange handleplaner har socialrådgiverne typisk i løbet af en måned?
  • Har afdelingen udviklet handleplanskonceptet i forhold til lovkravene ved eksempelvis at lave særlige skabeloner for de sociale handleplaner, eller at tilføje yderligere krav eller retningslinjer for arbejdet med de sociale handleplaner?
    • Hvis ja: Hvordan er processen foregået? Har medarbejderne haft indflydelse herpå? Og hvad har været formålet hermed? 
Anvendelsen af kapacitetsopbyggende tiltag

Formål: At afdække, afdelingens anvendelse af kapacitetsopbyggende tiltag i implementeringen af de sociale handleplaner, herunder afdelingens brug af uddannelse og sparring.

Jeg vil nu gerne høre lidt nærmere om, hvorledes de sociale handleplaner er blevet implementeret i afdelingen.

Afdelingens udannelsesinitiativer:

  • Har der været afholdt kurser, temadage, workshops, foredrag eller lignende i forbindelse med implementeringen af de sociale handleplaner?
    • Hvis ja: Hvilke? Og hvad har været hensigten hermed?
  • Er afdelingens medarbejdere blevet introduceret til pjecer, håndbøger eller anden form for vejledning og informationsmateriale omkring de sociale handleplaner?
  • Har kommunen selv udarbejdet vejledning eller informationsmateriale i forbindelse med implementeringen af de sociale handleplaner?
  • Har afdelingen anvendt sidemandsoplæring i forbindelse med implementeringen af de sociale handleplaner?
    • Hvis ja: Hvordan er det mere præcist foregået?
  • Har kommunen taget nogen andre uddannelsesinitiativer i forbindelse med implementeringen af de sociale handleplaner end dem vi har været inde på ind til nu?

Sparring i afdelingen:

  • Har kommunen haft evalueringer med medarbejderne om arbejdet med de sociale handleplaner?
  • Har afdelingen haft faste møder for udveksling af viden og erfaring om ud-arbejdelsen af de sociale handleplaner?
  • Har afdelingen haft faste arbejdsgange for udveksling af viden og erfaring om udarbejdelsen af de sociale handleplaner?
  • Er det din oplevelse, at socialrådgiverne bruger hinanden i forhold til at udarbejde de sociale handleplaner?
    • Hvis ja: Kan du komme med nogen konkrete eksempler på hvor-dan?
  • Benytter I andre former for sparring omkring de sociale handleplaner i afdelingen, som vi ikke inde på? 
Øvrige forhold 

Formål: At afdække om der er øvrige økonomiske, organisatoriske, politiske forhold eller lignende i kommunen, som kunne have en særlig betydning for kommunens arbej-de med de sociale handleplaner.

Afslutningsvist kunne jeg godt tænke mig at høre, om du mener, der her i kommunen er nogle særlige omstændigheder eller forhold som har indflydelse på, hvordan I her i afdelingen arbejder med sociale handleplaner? 


Debriefing 

Formål: At afrunde interviewet og give interviewpersonen mulighed for at komme med tilføjelser eller spørgsmål.

Det var de spørgsmål jeg havde. Er der noget, du gerne ville have sagt, men som du ikke fik mulighed for, eller andet, som du tænker, der er relevant for mig at få med omkring de emner, som vi har været inde på? Ellers vil jeg gerne sige tusinde tak, fordi du havde tid og lyst til at deltage i dette interview!