Der knytter sig mange myter til tarotkortenes oprindelse. En religiøs teori går ud på, at på det tidspunkt Atlantis var spået til at synke, samledes de okkulte mestre i Atlantis for at finde en måde at bevare byens hellige visdom på. De mente, at uanset hvad der ville ske i fremtiden, ville mennesker altid have lyst til at spille spil, og de udviklede derfor et sæt spillekort, som i symbolsk form indeholdt hele universets visdom. Kortene blev malet på læder, undgik ødelæggelse under oversvømmelsen og blev efterfølgende spredt af sigøjnere.
Andre kilder mener, at tarotkort stammer fra den gamle ægyptiske gud Thot, fra biblioteket i Alexandria eller fra vægmalerier i det ægyptiske tempel Memphis. Den mest sandsynlige forklaring er at tarotkort stammer fra det femte århundredes Italien, hvor de blev udviklet som en okkult udgave af almindelige spillekort.
Der findes et rigt udvalg af tarotkort. Foruden den almindelige rektangulære form kan man få cirkelrunde kort eller enorme rektangler og man kan få tarotkort hvis valg af motiver spænder fra inspiration over sagnhistorier om Kong Arthur, til nutidige motiver af biler og højhuse.
Netop symbolikken i kortene og herunder deres tolkning har ikke overraskende altid været et stort diskussionsemne. Et af de første sæt tarotkort vi kender til var et usædvanlig smukt sæt kort, fremstillet i år 1428 af maleren Antonio Cicognara til fyrsteslægten Colleoni fra Bergamo i Italien. De italienske miniaturemalerier var flotte, men svære at tolke og i takt med at tarotkortene blev mere udbredte og populære var der behov for at få kort der var lette at fortolke. Dette ledte i slutningen af det femte århundrede til skabelsen Marseilles tarotsættet af B.P. Grimaaud, der netop koncentrerede sig om at være let at fortolke. Sættet blev hurtigt populært og benyttes den dag i dag.
Et andet hovedsæt af tarotkort, der har inspireret til mange andre sæt kort er det tarotsæt som A.E.Waite udgav i 1910 i London. Kortene blev tegnet af Pamela Colman Smith, udgivet af forlaget William Rider and Son. og kaldes for Rider-Waite kort. Dette var det første sæt kort hvor der også var billeder på den del af tarotsættet, der kaldes "Den lille Arkana". Førhen var illustrationerne på disse kort blot kortfarven og antallet - f.eks. på kortet Tre Bægre var der kun et billede af tre bægre.
Et andet populært sæt tarotkort er Aleister Crowleys. Crowley havde beskæftiget sig med tarotkort fra omkring år 1900 og var utilfreds med kvaliteten af de dengang eksisterernde kort, så da han mødte kunsteren Freida Harris i år 1937 bad han hende om at tegne et nyt sæt. Dette arbejde kom til at vare over fire år og selv om bogen "The Thoth Tarot Deck", som beskriver og illustrere kortene udkom i år 1947, udkom selve kortsættet først i slutningen af tresserne. Men det var en udgivelse præget af meget dårligt fotografisk arbejde og først i 1977, da der blev lavet en ny reproduktion ud fra orginaltegningerne, var der tale om en udgivelse, der yder de flotte malerier retfærdighed.
Foruden disse tre hovedsæt; Marseilles tarotsættet, Rider-Waite kort og Aleister Crowleys, findes der rundt omkring mange spændende, kreative og sjove eksempler på tarotkort. Nogle af disse har valgt katte, dyr, kvinder, stemningsbilleder fra byer og meget andet, som deres gennemgående tema.
Dit valg af tarotkort bør foretages ud fra hvilken type, du umiddelbart føler dig fortrolig med og som du instinktivt føler noget for. Af praktiske retningslinier kan dog skelnes til at kort indenfor hovedkategorierne letter din egen mulighed for at hente tolkningsmuligheder fra diverse kilder og at for store eller for små kort er upraktiske. Kreativiteten og mangfoldigheden blomstre når vi kigger på hvilke tarotkort, der findes. Der findes utallige, nogle med dyr, nogle med kvinder, nogle med motiver inspireret af børnehistorier og eventyr, etc. |
