I starten af denne måned, begyndte jeg at ride Angels Envy. Han er en 4 års vallak e. Blue Hors Develino og med Landstreicher til morfar. Envy er en fantastisk dejlig hest; super nem at ride, og virkelig skøn at være på. Det er ikke så tit man støder på en ung hest med så meget arbejdslyst, så jeg må sige, at jeg nyder turene på ham.
Til dagligt har han været redet af hans ejer Angelika Nallino, og trænet af Anne Søndergaard. Grunden til, at jeg er blevet hentet ind fra sidelinjen er, at Angelika er gravid i 5. måned, og Anne har født for blot en uge siden. Derfor er der ingen af de to der kan ride ham til egnethedstesten i slutningen af oktober.
Men nu træner vi altså på livet løs, og vi har liiidt travlt idet, vi ikke engang når at få en måned sammen, inden vi skal ride på banen d. 27-28 til egnethedstesten på Møllebakken. Jeg glæder mig meget og håber vi når at blive klar, for han er en skøn hest med rigtig meget kapacitet. Det er nu blot spørgsmålet om vi kan nå at hente tilstrækkeligt meget frem, og om vi kan tøjle det på banen - men vi satser på at alt kommer til flaske sig :-) Vi øver os i hvert fald, for at nå dette mål ;-)
Idag red jeg den første undervisningstime på ham hos Rune, og jeg synes virkelig han klarede det godt.

Skønne Envy og hans mor Angelika
Envy i ridehuset på Atterup efter en hård ridetur :-)
Tak til Angelika fordi hun tager den lange tur hver dag, for at Envy og jeg kan øve os til egnethedstesten!