Lidt mere om D-dur

 
D´dur består af lærerparret Mette Dam og Brian Svendsen. Vi er gift og bor i Aars. Vi er begge uddannede musiklærere og arbejder til dagligt i skoleverdenen.
Vores fælles interesse omkring sang, musik og teater stopper dog ikke ved arbejdslivet, også i fritiden fylder musikken en stor del af vores liv.

Det kommer bl.a. til udtryk på Knaberscenen i Aalestrup og i
ALFA - Vesthimmerlands musikhus, hvor vi flere gange har optrådt i forskellige sammenhænge.

D´dur står for det enkle - Brian spiller på klaver og Mette fremfører de smukke danske sange. D´dur står også for musik der har kvalitet - sange og viser som har vist sig at kunne holde i mange år og som igennem tiden er blevet en del af vores kulturarv.

En aften med D´dur og Kai Normann Andersen bliver en skøn blanding af solosang og fællessang - en tur tilbage i igennem musiklivet de sidste 60 år.

Mette Dam og Brian Svendsen | Solbakken 14, 9600 Aars  | Tlf.: 40 47 77 37 | brian.svendsen2@skolekom.dk