Om mig:
 
Mit navn er Birgitte Hansen.
Gennem rigtig mange år har jeg siddet ved klaveret og formidlet højskolesangen i ord og toner.
Min baggrund er den, at jeg har været højskolelærer på Grundtvigs Højskole, Gerlev Idrætshøjskole og Ryslinge Højskole og var i femten år forstander for Skælskør Folkehøjskole, hvor jeg etablerede en stærk musik-tradition med bl.a. kor-kurser og internationale kammermusik-kurser.
Jeg har nu hele landet som min arbejdsplads og besøger gerne foreninger, sognehuse, biblioteker m.v. over hele landet med mine sangforedrag.
 
 
 
Anmeldelse:
 
Birgitte Hansen er en passioneret og dygtig foredragsholder. Hun kalder sine optrædener for ”sangforedrag”, fordi de netop kombinerer fællessang med fortællinger om de begivenheder i danmarkshistorien, som er inspirationskilden til de valgte sange.
På baggrund af et mangeårigt arbejdsliv i højskolen har hun et indgående kendskab til højskolesangbogens repertoire. Med en dyb forståelse for dansk kultur og historie, bringer Birgitte hver sang til live med sin levende fortælling og indgående viden.
Kendt for sin evne til at engagere og inspirere sit publikum, formår Birgitte at skabe en atmosfære, hvor sange ikke kun er tekst og melodi, men levende fortællinger, der vækker følelser og eftertanke. Hendes unikke evne til at fortælle små anekdoter og sætte musikken i et bredere kulturelt perspektiv, gør hvert foredrag til en uforglemmelig oplevelse.
Som en dygtig pianist er Birgitte ikke bare en fortæller, men også en mester i at akkompagnere fællessangen, hvilket giver en ekstra dimension til oplevelsen. Hendes musikalske talent og evne til at føre publikum gennem fællessangen gør hende til en uundværlig del af foredraget.
Birgitte Hansens sangforedrag er ikke bare informative, de er inspirerende og underholdende. Hendes passion for dansk musik- og kulturhistorie er smittende, og hendes evne til at formidle dette gennem fællessang og fortælling er både imponerende og medrivende.
 
---
 
Hilsner fra deltagere:
 
Kære Birgitte Hansen!

Har blot lyst til at sige tak for en meget herlig sangaften i Smørum Kulturhus.
Dit engagement, viden og varme gennemsyrede denne aften og jeg gik opløftet derfra.
Som ung var jeg 10 måneder på højskole og blev helt nostalgisk, da det er en af de bedste beslutninger jeg har taget i mit liv

En kæmpe ros til ”tonelejet”, som passede perfekt. Jeg har ofte været til sang arrangementer, hvor tonelejet enten har ligget for højt eller lavt og det tager ligesom toppen af fornøjelsen.

Jeg håber meget du kommer igen en anden gang.

Venlige hilsner
Käte Hall
 
 
Hej Birgitte
Du har lige været i Sindal i ældresagen til en sang aften og jeg kan varmt anbefale dig, du har fået så meget ros herfra os efter den aften, vi har aldrig været så mange før, og der er blevet spurgt, om du kommer igen, jeg tror vi lige må vente til næste år, hvis vi må kontakte dig igen.

Hilsen fra
Astrid Petersen
Ældre sagen Sindal
 
Tak til en dygtig foredragsholder
Birgitte levede op til mine forventninger. Hun kan sit kram og gør det godt. Inspirerende og velformuleret er det hun siger og hun spiller dejligt til fællessangen.

Anmeldt af Inger Laursen.
 
 
Dejlig aften med fortælling og fællessang
En dejlig aften med Birgitte Hansen, der fortalte og spillede til nogle dejlige fællessange fra Højskolesangbogen.

Anmeldt af Jette Højberg.
 
 
 
Birgitte Hansen er en medrivende foredragsholder med stor indsigt og viden. Hun fortæller levende, krydret med små anekdoter og begejstring. Hendes højskole baggrund gør, at hun har en kæmpe viden, og kan sætte tingene i perspektiv. Jeg nød kombinationen af foredrag og relevante sange. Super interessant. Jeg har nu haft fornøjelsen af to af hendes foredrag - og ser frem til det næste.

Mvh
Britta Wichmann

---
 
Hej Birgitte.

Hermed tusind tak for en dejlig eftermiddag hos Ældre Sagen, lokalafdeling Mors.

Foredrag og sang med base i højskolesangbogen, kan for nogen lyde lidt tungt.
Men du fortalte på en meget levende måde om digternes bevæggrunde
for at skrive netop disse sange for ikke at tale om komponisterne.
Vi sang både kendte og mindre kendte sange, hvor du selv sad ved
klaveret og sang for.

På vegne af publikum (72 personer) kan hermed takke dig endnu engang for en dejlig eftermiddag.

På bestyrelsens vegne


Leo Kristensen
formand for Ældre Sagen Mors
 
---
 
Kære Birgitte Hansen
Lidt forsinket, men en lige stor tak for en spændende – interessant og fornøjeligt musik og sang eftermiddag for Ældre Sagen Vallø.
Vi har fået mange positive og glade tilkendegivelser om dine fortællinger og viden om musikkens og sangenes historie.
Vi kan bestemt anbefale andre, at nyde denne oplevelse. Endnu en gang tak for en herlig eftermiddag.

Mange hilsner fra Ældre Sagen Vallø.
Peter M. Grønvold
 
 --
 
Musikpædagog Lise Mehlsen, Aarhus: Med Birgitte Hansen får I en sangtime på højt fagligt og musikalsk niveau. Det kan I glæde jer til.
 
--
 
Deltager i OK-klubben: Birgitte er en god fortæller og en sikker pianist, som kan skabe en sangtime med indhold. Jeg bliver aldrig træt af at nyde fællessangen, når Birgitte sidder ved klaveret.
Højskolesangbogen får nyt liv og teksterne får ny mening, når de bliver sat ind i en historisk og musikalsk sammenhæng.
 
-
 
Bodil Gulev Vogel, Det danske mindretal i Flensborg: Tak til dig kære Birgitte for en helt igennem skøn eftermiddag. Det var så dejligt at høre dine fortællinger og få sunget nogle smukke højskolesange.
 
 
 
 
Birgitte Hansen | Ringgade 115, 7600 Struer  | Tlf.: 28 404 304 | sangforedrag@gmail.com