I sommeren 2011 fik jeg efter flere års tilløb og et kæmpe skub fra Helle Juul og min familie, taget mig sammen og sendt papirene om optagelse på pædagoguddannelsen. - Dette resulterede i at den dag jeg blev 30, modtog jeg brev om at jeg var optaget på uddannelsen og kunne starte 1. februar 2012 i PVV12X, på
VIA UNIVERSITY COLLAGE i Viborg.
16. august 2012 startede jeg så i min første praktik under pædagoguddannelsen. Jeg havde fået praktiksted i børnehaven Spurvehuset på Papegøgestuen, som var de mindste og dem der kom fra vuggestuen. Her tilbragte jeg 3 lærerige måneder, men en masse sjove projekter. Bl.a lavede jeg er projekt om bondegårdens dyr.
1. februar 2013 startede jeg i min anden praktik og her havnede jeg i SFO, også kaldet Mølleriet på Møllehøjskolen i Bruunshaab. Frisk og fuld af gå-på mod, blev jeg stillet overfor nye udfordringer, hvilke der var en hel del af. Pga. sygdom kom 3.årgangs pædagog til at stå alene i et andet hus. og selvom jeg primært havde været tilknyttet 1. årgang, blev jeg nærmest basisvoksen for 3. ved siden af. Jeg havde 6 super skønne måneder på Møllehøj og var rigtig ked af at forlade både børn og personale.
Efter anden praktik vendte jeg tilbage til studiet og begyndte på linjefaget; Udtryk, Musik og Drama - i daglig tale kaldet UMD.
UMD handler om at kvalificerer sig til pædagogisk arbejde med udtryk, drama og musisk-æstetiks udtryk. Faget har fokus på evnen til at udtrykke sig og på æstetiske erfaringer- og erkendelsesprocesser inden for musik og drama. Selvom der i faget er mest fokus på den aktive og udøvende del, handler linjefaget også om at se, lytte og opleve musik og drama. Både live og gennem medier, akkurat som det foregår blandt de forskellige pædagogiske målgrupper og i samfundet i øvrigt.
Gennem faget fik jeg bl.a. værktøjer til at anvende og udvikle æstetisk skabende processer med musik, drama og andre udtryksformer. værktøjer til at tilrettelægge forløb under hensyn til varierende forudsætninger og til at forstå skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. Se mere på
umdkvartetten, som er en hjemmeside vi lavede i forbindelse med et UMD-projekt.
1. august 2014 blev det tid til at starte i min tredje og sidste praktik som pædagogstuderende. Jeg startede i klubben på Lyngvej, i hvad der skulle vise sig at blive en turbolent og omtumlet praktik. Midt i min praktikperiode, blev Klub Lyngvej og Klub Søndagård lagt sammen til en ny klub på Hybenvej, og vi blev altså til Klub Hybenvej. Mange ting blev forandret og en ny kultur skulle grundlægges. Jeg er virkelig glad for at have været en del af den proces, det er de færreste studerende, der er med til at starte en ny institution op og jeg lærte virkelig meget i 6 måneder, jeg var en del af klubben. Et af mine læringsmål i denne praktik, var et fælles mål som blev lavet sammen med Kasper. Her lavede vi improteater på tværs af de to klubber, vi var i praktik i (Klub Lyngvej/Hybenvej & Klub Vest). Et forløb som vi begge havde meget sjov med og som endte ud i en improdyst mellem de to klubber.
Efter tredje og sidste praktik på pædagogstudiet, var det tid til at vende tilbage til skolen og en forår fuld af prøver og eksamener.
Vi startede ud med specialiseringsopgaven, som omhandlede vores praktik.
Her skrev jeg om, hvorfor relationer med en professionel pædagog er så vigtige i et klubtilbud. Jeg nåede bl.a. frem til følgende: Klubpædagogens opgave er at tage udgangspunkt dels i gruppen, dels det enkelte hele menneske og her kan dannelsesopgaven i det pædagogiske arbejde have afgørende stor betydning for børn/unges samfundsmæssige socialisering. Klubpædagogen bør sikre at børn/unge har mulighed for at lære, afprøve, eksperimentere og erfare via aktiviteter og socialt samvær. Ligeledes er forebyggelse og tidlig indsats en grundlæggende pædagogisk opgave, der skal sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte,
får samme udviklingsmuligheder som andre borgere. En klubpædagog kan tilrettelægge, igangsætte, gennemføre, reflektere over, dokumentere og evaluere aktiviteter, der får barnet eller den unge til at opleve aktiviteten som meningsfuld og engagerende. Klubpædagogers overordnede kompetence ligger i at handle og reflektere på forskellige niveauer i forskellige praksiskontekster. Endvidere er jeg nået frem til at relationer er fundamentet for vores klubpædagogiske arbejde, de skaber nærvær, tryghed og glade børn og gør at barnet eller den unge vil bruge os når noget er svært og så skaber relationer den gensidige respekt, der gør at man kan udvikle sig både som barn, ung og klubpædagog. Hvis man ikke tør at gå i relation med klubmedlemmerne, får man ikke det spil bordtennis, der kan være starten til en tættere relation.
Efter specialiseringsopgaven, var den næste opgave der skulle skrives Linjefagsopgaven (UMD). Her skrev jeg sammen med Kasper og vi skrev om; Hvilke kvaliteter den skabende æstetik har i skolen og hvad dets berettigelse i understøttende undervisning er. Vi kom bl.a. frem til følgende: Æstetik i skolen er et emne der enten kan diskuteres i en uendelighed eller noget man finder totalt umuligt, men sanselighed, æstetik og læring hænger unægtelig sammen.
Der er generelt mange forskellige vinkler man kan have på at tage æstetikken med i UU, man kan gøre det for at øge børnenes livslyst og deres glæde for at være i skolen. Man kan bruge æstetikken til at øge sammenholdet i klassen, eller for at lære børnene noget om dem selv eller et emne. En anden vinkel kan være blot for at give dem lyst til at være kreative og øge deres viden om æstetikken, men uanset hvilket fokus man har på æstetikken, vil alle grunde samles i kulturel refleksion.
Den æstetiske dimension i undervisningen er med til at udvikle elevernes erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne udvikler arbejdsmetoder og udtryksformer, de lære med andre ord at lære. Kreative, praktiske og musiske aktiviteter medvirker til at alle elever, får mulighed for at udvikle flest mulige sider af sig selv.
Linjefags eksamen blev klaret med bravur og det var straks videre til pædagogik eksamen. Den blev også skrevet sammen med Kasper og handlede om: Hvorfor konflikter opstår i en 5. klasse og hvordan man som pædagog, kan arbejde med de konflikter der opstår. Vi kom her bl.a. frem til følgende: Vi kan tale om to forskellige konflikttyper, den åbne som handler om åbne stridigheder eller en skjulte, som kan udarte sig i mobning og eksklusion af gruppen.
Der er findes ingen universel løsning på alle situationer og konflikter. En konflikt er som ofte en kompleks sag med flere ubekendte og den løsning som ”virkede” torsdag, virker måske slet ikke mandag i nøjagtig samme situation. Vi har fundet ud af at et godt og nærværende forhold elever imellem, altid er et godt udgangspunkt for succesfuld konfliktløsning.
En vigtig faktor i social mestring er følelserne, der både kan være inspirerende, men også konfliktskabende hvis de tager overhånd. Derfor er det vigtigt at man som pædagog tager hånd om det enkelte barn og arbejder på forbedringer af barnets social mestrings strategier. Da social mestring og dannelse mange gange bliver blandet sammen, er det vigtigt at understrege at social mestring består af en række strategier, hvorimod dannelse er en livslang proces, som hele tiden udfordres og ændres i takt med at vi udvikler os som mennesker. Vi er som pædagoger med i en stor og vigtig del af det enkelte barns opvækst og derfor er vi som pædagoger også med til at danne barnet til at skabe egne holdninger og forestillinger, samt til at deltage selvstændigt i et fælles samfund.
Også pædagogik eksamen kunne vi går tilfredse fra. Nu ventede kun det sidste og afgørende bachelorprojekt. Da samarbejdet mellem Kasper og jeg fungerede ganske udmærket, skrev vi også dette sidste projekt sammen. Vi havde i løbet af foråret 2015, haft mulighed for at afprøve hvordan drama kunne hjælpe med konfliktløsning i en klasse og på baggrund af denne empiri, valgte vi at skrive om: Hvordan de dramapædagogiske læreprocesser i det pædagogiske arbejde, kan have betydning for skolebørns udvikling og hvordan pædagogen kan anvende drama til konflikthåndterende arbejde.
Projektet ledte os bl.a. frem til følgende: Vi kan konkludere vigtigheden i et didaktisk forløb, der har fokus på børnenes resurser og kompetencer, netop giver børnene mulighed for at opdage flere af deres egne resurser, og lære dem at frigøre, udvikle og beherske disse resurser. Derfor skal vi som pædagoger give eleverne passende udfordringer, hvor vi tilstræber os, at eleverne er i flow, så de føler at opgaven er kontrolleret eller at de er tændt på opgaven. Dette kan f.eks. gøres ved at se på, hvilke læringsrum vi som pædagoger bevæger os i. Går vi som pædagoger foran barnet, hvor aktiviteten er meget voksenstyret. Går vi ved siden af barnet og er støttende i forhold til aktiviteten eller går vi bagved, hvor det er barnets spontane oplevelser og leg der er styrende. Vi kan igennem konfliktknuserprojektet, konkludere at vi som pædagog konstant bevæger os mellem de tre læringsrum.
Sanselighed, æstetik og læring hænger unægtelig sammen, i forhold til den æstetiske dimension i undervisningen, der er med til at udvikle elevernes erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne udvikler arbejdsmetoder og udtryksformer, de lærer med andre ord at lære.
Små 14 dage før vi skulle aflevere projektet, blev der udskrevet folketingsvalg og da Kasper var folketingskandidat, blev det småt til småt, hvad vi efterfølgende så til hinanden. Heldigvis havde vi været forudseende og var stort set færdig med projektet, så vi mødes et par formiddage og så var vi klar til aflevering d. 12. juni.
Tirsdag d. 23. juni kl. 13.25 gik jeg så ind i ”Drama” (D260 på VIA – Campus Viborg), for at forsvare vores projekt og kl. 14.10 kunne jeg gå ud af døren med et 12 tal og kalde mig pædagog.
