N
  

Dysleksi

Hvad er dysleksi

Dysleksi, eller ordblindhed, er en indlæringsvanskelighed, der kommer til udtryk i skrive- og/eller læsevanskeligheder, der skyldes fonologiske (sproglyde) begrænsninger og en begrænset arbejdshukommelse. De fonologiske begrænsninger gør det svært at omsætte lyde til bogstaver, og bogstaver til lyde. Det første gør stavning besværlig, og det andet gør det svært at læse ukendte ord. Den begrænsede arbejdshukommelse, gør det svært at fastholde information mens denne bearbejdes, f.eks. mens man læser eller skriver. Dette kan derfor medføre langsom og usikker læsning, begrænset læseforståelse og upræcis skriftlig formidling. Alt dette kommer til udtryk i problemer med at omsætte sproget til tanke (hvilket sker når man lytter og læser) og problemer med at omsætte tanke til sprog (hvilket sker når man skriver og taler).

Men dysleksi handler ikke kun om vanskeligheder ved at læse og skrive, men om særlige måder at behandle informationer på. Derfor handler dysleksi hverken om dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller lign. Dysleksi er heller ikke en sygdom, og derfor kan det ikke kureres. Dysleksi kan være arveligt, og der findes derfor ofte lignende læse- og skrivevanskeligheder i den nærmeste familie.

Forskning om dysleksi

Der forskes i dysleksi inden for mange forskellige fag, f.eks. neurologi, genetik, psykologi, sprogvidenskab, pædagogik og sociologi. Årsagerne til dysleksi findes inden for flere niveauer:

- Det sproglige/kognitive niveau: vanskeligheder med sprogets enkeltlyde.

- Det neurologiske niveau: handler hovedsageligt om nedsat aktivitet i venstre hjerne halvdel.

- Det genetiske/biologiske niveau: ifølge forskningen relateres dysleksi til bestemte kromosomer (f.eks. 1, 2 og 6)

Ifølge dr. Phil. Carsten Elbro er man kun handicappet i det omfang man konfronteres med det, dvs. at læse- og skrivevanskeligheder ikke er et handicap hvis man f.eks. lever i et illitterært nomadesamfund. Således oplever man kun at have vanskeligheder, når de faktiske færdigheder ikke lever op til de krav man møder (Elbro, 1991). I dette er Dr. Ross Cooper, leder for Dyslexia, Literacy and Learning Styles Division ved London South Bank University, I England, enig. Han mener at det er de sociale værdier og forventningerne til et individ, der gør at læse- og skrivevanskeligheder bliver et handicap. Desuden mener han at dyslektiske vanskeligheder er et resultat af et misforhold mellem personen med dysleksi og forventningerne til denne (brainhe.com).

…we are not ‘disabled’ by our dyslexia, but by the expectations of the world we live in. There is nothing ‘wrong’ with being dyslexic per se.” (Ross Cooper, Januar 2006, fra brainhe.com)

Symptomer på dysleksi

Dysleksi er en funktionsnedsættelse, der har forskellige symptomer og påvirker et individ med dysleksi hele livet igennem. Nogle af disse symptomer kan være frusterende, mens andre faktisk kan være styrker.

Nogle svagheder man kan opleve som følge af dysleksi:

  • ·       Belastet arbejdshukommelse
  • ·       Langsom og upræcis læsning
  • ·       Upræcis stavning - og nogle gange fejlstavning af ord, som man andre gange godt kan stave
  • ·       Udsættelse eller undgåelse af visse skrive- og/eller læseopgaver
  • ·       Problemer med at lære og huske nye ord og navne, fx fagord på uddannelsen eller arbejdspladsen
  • ·       Arbejder langsomt, når man skal skrive og læse
  • ·       Har ringe opmærksomhed på detaljer eller omvendt fokuserer for meget på dem
  • ·       Misforstår information
  • ·       Problemer med planlægning af tid og opgaver

Nogle styrker man kan opleve:

  • ·       Stor kreativitet
  • ·       Billedlig tankegang
  • ·       Anderledes tankegang
  • ·       Problemløsning
  • ·       Finder uventede forbindelser

At studere med dysleksi

Dysleksi er juridisk set anerkendt som en funktionsnedsættelse, hvilket gør at man kan studiestøtte, hvis man har dysleksi.

De fleste personer med dysleksi lærer på en anden måde end flertallet og kan derfor have brug for at anvende andre end de almindeligste studieteknikker og det er derfor nødvendigt som studerende med dysleksi at finde ud af hvilke studieteknikker der er de bedste for én selv. For en studerende med dysleksi kræver det som regel en væsentlig større indsats og mere tid for at lære noget.

Kilder

www.brainhe.com

www.dpu.dk/uddannelse/raadgivningsogstoettecentret/hvemkanfaastoette/dysleksi/

www.dvo.dk/index.php?id=401

Elbro, Carsten

1991 Mål og Mæle, ”Læsevanskeligheder”, årgang 14, nr. 3, side 21-22

Netværk for studerende med dysleksi  | netstuddysleksi@gmail.com