Vedtægter for Egely Rideklub
§1 Navn og hjemsted
Foreningens navn: Egely Rideklub
Hjemsted: Remmevej 20, Sinding, 7400 Herning
§2 Formål
Det er Egely Rideforenings mål, at fremme interessen for ridesport og at samle medlemmer til udøvelse af denne idræt, samt at oplære især børn og unge i forholdene omkring hestens røgt, pleje og brug.
Formålet er endvidere at fremme integrationen af børn, unge og voksne af anden etnisk herkomst end dansk ved at blande disse med andre folkeslag i fælles sportsånd.
Det er Egely Rideforenings formål at skabe en klub, hvor det sportslige, såvel som det sociale, prioriteres højt og hvor der er fokus på god klubånd, samt plads til alle. Således at medlemmerne får lyst til at engagere sig, og tage medansvar i foreningen og det lokale samfund.
§3 Medlemmer
I rideklubben optages både senior- og juniormedlemmer. Unge mennesker kan optages som juniormedlem til og med det fyldte 18. år.
Juniormedlemmer til og med det fyldte 15. år er ikke valgbare i bestyrelsen, og har kun stemmeret til generalforsamling gennem en forælder eller værge. Forældre eller værger til medlemmer under
16 år kan på medlemmets vegne tiltræde en post i bestyrelsen uden at et aktivt- eller støttemedlemskab er påkrævet. Juniormedlemmer fra det fyldte 16. år kan stille op til bestyrelsen og har stemmeret.
Se evt. også § 7
Enhver som deltager i undervisning, har hest/pony opstaldet, eller på anden vis benytter faciliteterne skal være aktivt medlem.
Støttemedlemmer kan optages i klubben uden ret til sportslige aktiviteter, men har stemmeret til generalforsamlinger og kan vælges ind i bestyrelsen.
Enhver kan blive medlem ved skriftlig indmeldelse ved et af bestyrelsesmedlemmerne eller gennem klubbens hjemmeside, hvor indmeldingsformular forefindes, mod betaling af det for årets vedtagne kontingent.
Udmeldelse skal ske gennem udmeldelsesformularen, som forefindes på hjemmesiden www.egelyrideklub.dk. Kontingentet for det valgte halvår skal være betalt.
§3.1 Eksklusion
Eksklusion kan foretages af bestyrelsen i tilfælde af kontingentrestance og/eller utilbørlig optræden i klubregi.
§4 Karantæne/udelukkelse
Bestyrelsen kan meddele karantæne af et nærmere fastsat omfang til et medlem, som gør sig skyldig i usportslig optræden, eller på anden måde opfører sig til skade for foreningen. For at en sådan beslutning skal være gyldig, kræves at mere end 50 % af bestyrelsen stemmer for en karantæneperiode.
Medlemmet skal have mulighed for at udtale sig til bestyrelsen, inden afstemning finder sted.
§ 4.1 Udelukkelse over længere tid
I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På generalforsamlingen afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelse kræves et flertal på 75 % af de afgivne stemmer (blanke stemmer tæller som afgivne stemmer).
Medlemmet eller stedfortræder herfor, har krav på at være til stede og forsvare sig.
§ 5 Kontingent
Kontingentet for det næstfølgende år fastsættes af bestyrelsen for 1 år af gangen, og forelægges medlemmerne på den ordinære generalforsamling til endelig godkendelse.
Er kontingentet ikke betalt senest 3 måneder efter forfaldsdatoen, kan medlemmets rettigheder ophøre, og vedkommende kan kun genoptages på ny mod betaling af restancen, indtil lovlig udmeldelse har fundet sted.
Skyldigt kontingent skal betales uanset ophør af medlemsrettigheder. Bestyrelsen kan slette et medlem der ikke har betalt kontingent rettidigt, og som ikke har betalt senest 14 dage efter, at have modtaget påkrav herom.
Bestyrelsen er bemyndiget til at ændre på alle øvrige kontingentsatser, men med ansvar overfor generalforsamlingen.
§6 Hæftelse
Foreningens medlemmer og dennes bestyrelse hæfter ikke for klubbens gæld eller andre forpligtigelser.
§7 Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og indkaldes af bestyrelsen med 4 ugers varsel. Den ordinære generalforsamling skal afholdes 1 x årligt, inden udgangen af 1. kvartal. Stemmeret har alle aktive medlemmer over 16 år, som ikke er i kontingentrestance. For medlemmer under 16 år gælder, at disse har stemmeret gennem en forælder eller værge, og disse er også valgbare til bestyrelsen. Indkaldelse til generalforsamling skal ske til foreningens medlemmer via E-mail, sociale medier og klubbens hjemmeside Forslag som ønskes behandlet skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Er der indkomne forslag, fremsendes disse til medlemmerne sammen med dagsordenen og det reviderede regnskab, sådan at medlemmerne har det senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Dagsordenen skal som minimum indeholde:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Det reviderede regnskab og evt. budget forlægges til godkendelse
5. Fastsættelse af kontingent og godkendelse af øvrige kontingenter
6. Behandling af indkomne forslag
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
9. Valg af revisor
10. Evt.
§ 7.1 Ekstraordinær generalforsamling
Bestyrelsen vil altid kunne indkalde til ekstraordinære generalforsamlinger. Ligeledes kan medlemmerne indkalde til Ekstraordinær Generalforsamling hvis 25 % af klubbens medlemmer ønsker dette. Indkaldes sker på samme måde som ordinær generalforsamling. Hele bestyrelsen skal på valg ved generalforsamling hvis over 50% af de fremmødte medlemmer ønsker dette.
§8 Bestyrelsen
Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer:
1. Formand
2. Næstformand
3. Kasserer
4. Sekretær
5. 1 menigt bestyrelses medlem
Efter generalforsamling konstituerer bestyrelsen sig Selv
Bestyrelses medlemmer vælges for 2 år af gangen så det som udgangs punkt kun er en del af bestyrelsen, der er på valg ved hver generalforsamling. Dette kan sikre et overlap og dermed en vis kontinuitet i bestyrelsen. Bestyrelses medlemmer kan dog altid vælge at være på valg ved generalforsamling. Hele bestyrelsen skal dog på valg ved generalforsamling hvis over 50% af de fremmødte medlemmer ønsker dette.
§ 8.1 Suppleanter
Er på valg hvert år
Kan deltage på Bestyrelses møderne og har ret til at tale på møderne men kan ikke stemme.
Menige medlemmer kan deltage på bestyrelses møder ved formandens accept eller hvis 50% af bestyrelsen ønsker dette. Eks. Undervisere, junior udvalg, fest udvalg osv.
§ 8.2
Bestyrelsesmøder
Der laves refarart efter hvert bestyrelses møde som lægges på hjemmesiden.
§9 Regnskab
Regnskabet følger kalender året.
Kassere fremlægger årsregnskabet på generalforsamling og det er generalforsamling der godkender regnskabet.
Regnskab udarbejdes via Conventus.
§ 9.1 Tegningsregler
kasserer kan betale udgifter op til 1.000
kasserer kan betale udgifter op til 10.000 godkendt af Formand
kasserer kan betale udgifter over 10.000 godkendt af Bestyrelse
§ 9.2 Revisorer
Revisor er valgt blandt klubbens menige medlemmer og er på valg hvert år.
Revisors opgave er at kontrollere om regnskabet er rigtigt, samt at bestyrelsen og forening overholder vedtægter, og andre love og regler.
Revisor vil få fuld administrations rettigheder på Conventus så vedkommende løbene kan se regnskab
Revisor skal fremlægge hans eller hendes bemærkninger til årsregnskabet på generalforsamlingen.
§10 Vedtægtsændringer
Bestyrelsen skal have forslag til vedtægtsændringer 14 dage inden generalforsamlingen. Forslag sendes ud sammen med dagsorden senest en uge inden generalforsamlingen.
Vedtægtsændringer godkendes ved almindeligt flertal af de fremmødte medlemmer på generalforsamling, ligesom alle andre spørgsmål.
§11 opløsning af foreningen
Nedlæggelse af foreningen skal vedtages på to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene eller begge kan være ekstraordinære generalforsamlinger. Nedlæggelsen skal vedtages med mindst ¾ flertal.
Forenings formue hvis den nedlægges. Gives til lignende foreninger i Herning kommune