Vi erfarer, at mange mennesker nærmest kaster sig ind i nye handlinger uden pause, og det skaber forstyrrelse i hjernen, da fornemmelsen af at være færdig med en handling overlapper planlægningen af den næste handling. Med et klart start og stop på en handling afgrænses denne handling fra den næste.
Når jeg kan stoppe, har jeg kontrol. Et stop giver mulighed for at kunne ombestemme sig eller bede om en tænkepause.
Hvis vi ikke kan beherske eller genkende konkrete bevægelsesstop, mister vi muligheden af at tydeliggøre vigtige fornemmelser fra kroppen. Stoppet gør det muligt at fornemme svaret på vigtige spørgsmål, som f.eks. hvordan har jeg det lige nu, med det jeg er i gang med?
Hvis jeg ikke selv ejer stoppet, gør jeg mig afhængig af at andre stopper mig!
