Kroppens vigtighed ved læring af ny meningsfuld adfærd er dokumenteret ved meget af den nye hjerneforskning. Vi lærer via vores handlinger, og de erfaringer vi gør os, både de gode og de mindre gode, når vi handler, omsættes til vaner. Det er ikke alle vaner, som er hensigtsmæssige for os hele livet, så nye må tillæres samtidig med at gamle må aflæres.
Her er det sjældent nok at tænke, at nu vil jeg gøre sådan, i stedet for som jeg har for vane, eller følge ”gode” råd fra andre. Næ, kroppen skal i gang med opmærksomt at udføre fokuserede målrettede handlinger, dvs. noget konkret, for det kan hjernen forholde sig til, i modsætning til tanker som er diffuse.
De mange kropslige sansninger, som hjernen skal tolke og forholde sig til, giver os både nogle utydelige fornemmelser og mere tydelige følelser om, hvordan jeg har det, med det jeg er i gang med at gøre. Jo bedre vores ejerskab til kroppen er, jo sværere bliver det at overhøre kroppens signaler, og adfærd, som f.eks. fremkalder angst eller smerte, vil lettere kunne undgås.
