Kære venner
Godt nytår til jer alle, FAEMs bestyrelse håber I alle er kommet godt ind i det nye år.
Som I formentlig er bekendt med, udløber det nuværende medieforlig med udgangen af dette år. Det betyder, at Kulturminister Marianne Jelved allerede nu, begynder at sondere terrænet, så at sige.
Ministeren har inviteret forskellige interesseorganisationer, herunder SAML, til et møde den 21. januar 2014, hvor ministeren meget gerne vil høre, hvilke ønsker osv. vi har til et kommende medieforlig.
Og den 29. januar er vi inviteret til en snak om distribution af ikke-kommerciel lokalradio- og TV.
SAML, FAEM og SLRTV, har endnu ikke haft tid til at mødes og udarbejde et oplæg til det nye medieforlig endnu, men oplagt er jo stadig, at vi vil have nogen flere penge, puljen til samtlige radio- og tv-stationer skæres jo ned til 43,2 millioner i år, da der forlods tages 2 millioner til navngivne tv-stationer jf. den netop vedtagne lovændring, L50. Derudover vil vi naturligvis foreslå politikerne, at ordningen med tilskud til uddannelse videreføres, og ikke mindst vil vi advokere for, at der ikke skæres i antallet af radio-sendetilladelser, når disse udløber med udgangen af 2015. I forhold til eventuel digitalisering af radio, DAB, er der jo truffet en politisk beslutning, som stadig står ved magt. Men jeg formoder, at vi stadig vil fastholde, at der ikke er nogen fornuftig grund til at nedlægge FM-båndet, og i stedet for DAB, der fra flere sider betragtes som en lettere forældet teknologi, vil vi foreslå, der satses mere på de øvrige teknologiske formater.
Vi modtager meget gerne input fra jer, skulle I have gode ideer eller andet.
Sluttelig vil vi lige erindre om, at radioportalen nu er tilgængelig på SAML’s hjemmeside , SAML.dk ,– og det er uddannelseskataloget også. Kom endelig med ønsker til, hvad I kunne tænke jer at modtage af undervisning.
------
Beretning FAEM 2013.
Græsrødderne, de idebaserede, budskabsstationerne, de lokale og nu også de regionale og landsdækkende radio- og tv-stationer har levet og lever stadig en omtumlet tilværelse.
En tilværelse præget af usikkerhed, total afhængighed af frivillig og ulønnet arbejdskraft, en tilværelse hvor de økonomiske forhold skifter fra år til år. Og efterhånden også en tilværelse præget af megen administration, øget bureaukrati og mistænkeliggørelse.
Men de ikke-kommercielle elektroniske medier lever stadig. De lever, måske ikke i bedste velgående, men de er et synligt og hørligt bevis på det folkelige engagement. Viljen til at værne om ytringsfriheden og informationsfriheden. Evnen til at være en del af lokalområdet. Viljen til ikke passivt at lade sig reducere til aktive forbrugere – men stadig være aktive og engagerede samfundsborgere. Det er noget af det der har været udgangspunktet for de fleste af os, siden 1980erne.
De ikke-kommercielle elektroniske medier besidder nogle kvaliteter og opfylder nogle behov, som er centrale i et mediehistorisk perspektiv: f.eks. øget lokal ytringsfrihed, bidrag til udvidelse af informationsfriheden og øget eller åben adgang til at producere eller medvirke i udsendelser.
Det er måske noget af det der nu igen er dukket op igen i Kulturstyrelsens oplæg til fremtiden for lokalmedierne, ganske eftertæktsom, at vi skal genopfindes, det gælder naturligvis kun for os gamle, der var med i opstarten for 30 år siden.
Men det centrale spørgsmål i alle årene har været spørgsmålet om offentlige tilskud til de ikke kommercielle radio- og tv-stationer, det er iøvrigt stadig det centrale spørgsmål.
Allerede i 1995 blev de ikke-kommercielle elektroniske mediers rolle i lokalsamfundet defineret således;
Adgangen til, på ikke-kommercielle vilkår, at få viderebragt sine programmer, kan godt ses som et udvidet public servicebegreb, hvor det offentlige tilbyder en sådan tjenesteydelse til borgerne på lige fod med andre helt eller delvist offentligt finansierede kulturelle aktiviteter.
Betydningen af ikke kun at tilbyde borgerne ydelser, hvor man kan tilegne sig viden, men også give mulighed for at producere og formidle kan næppe undervurderes, dertill kommer, at de programtyper og det indhold, der typisk vil blive udsendt fra en ikke-kommerciel kanal, næppe vil kunne finde afsætning ret mange andre steder i mediesystemet.
Med Medieforliget for 1997-2000 blev det hidtil største beløb afsat til de ikke-kommercielle elektroniske medier i alt 60 millioner, hvoraf 10 millioner var øremærket til bl.a. medieskolevirksomhed. I medieforliget blev de elektroniske medier set som en helhed med de ikke-kommercielle medier som en del af et udvidet public service begreb.
Men det var dengang
I dag, 15 år senere, er der afsat ca 42 millioner kroner til både radio og TV - om året.
Sidst i 90erne, blev det i en rapport konkluderet at de lokale, ikke-kommercielle stationer udgør ” et pusterum” eller enklaver i forhold til de landsdækkende medier, hvor man enten kan dvæle ved den gode fortælling, de stemningsmættede eller umiddelbart genkendelige billeder, eller man kan få information og deltage i debat om lokale forhold, som ikke lader sig gøre via andre kanaler. De fælles kendetegn ved det gode, lokale program kan opsummeres i nøgleordene: nærvær, relevans og oplevelsen af engagement og oprigtighed.
Det er således godt dokumenteret, at de ikke-kommercielle elektroniske medier kan spille en væsentlig rolle i deres lokale samfund som demokrati skabende og folkeoplysende virksomheder, der bidrager til at højne sammenhængskraften lokalt. Men ikke mindst at de ikke-kommercielle medier i høj grad kan udfylde det tomrum, der mediemæssigt er opstået ved den øgede kommercialisering af medierne i de senere år.
Det er den formulering der er udfordringen de kommende år, og derfor er der ide i at fastholde udgangspuktet for lokalmedierne, og dermed også ideen om at bevare organisationer som FAEM.
På radiosiden ser det ud til at vi har frem til 2019, med et muligt udbud i 2015, og på TV siden er det udsigten til at sende tilladelsen udløber med udgangen af 2013, men med to muligheder, en der forlænger - og en der betyder et nyt udbud, der vil medføre færre sendetilladelser.
Der er flere bud på hvordan fremtiden skal se ud.
Vi var igennem flere af dem i går, som et sammendrag kan man roligt sige at vi skal omstille os til nytænking.
Der findes stadigvæk radioer med radio bingo og radioer med en stærk tilknytning til Kommunne eller borgmesteren og dermed tilskud til driften.
Ifølge Kulturstyrelsens oplæg har vi en udfordring der hedder rekruttering af nye og måske yngre medarbejdere.
Vi har set eksempler på stationsledere der blev 80 år, og som simpelthen lukkede radioen da de gik på pension, der var ingen til at tage over. (V.A.Jacobsen og Radio Falcon)
Vi skal naturligvis være opmærksomme på den situation – for ikke at ende samme sted.
Som vi ved har kulturstyrelsen afsat 2. mill. til uddannelse af medarbejdere, det er vigtigt at vi får vores andel af de penge - det kan medvirke til et nemmere generationsskifte.
Vi er også tæt på at få de 2 milioner kroner vi har haft tilsagn om i flere år til en internetportal for ikke-kommerciel radioer,
I SAML arbejder vi på at finde den operatør der skal stå for portalen, og i Kulturstyrelsen arbejder de på ar få udbetalingen klar. Vi har et par bud på hvem der skal have opgaven.
Det betyder at alle Ikke Kommercielle radio snart kan streame radiosignaler direkte på nettet, gratis.
Vi har igennem en årrække forsøgt at få vores egen hjemmeside til at fungere, men det har ikke været godt nok.
Nu tager vi fat en gang til. Siden er der, men det ville være rart hvis nogen ville være med til holde siden ajour og opdatere med historier fra radio og TV stationerne.
Ubodsmidlerne, også kaldet Kabelvederlaget har de seneste år været under kraftig beskæring efter at vi røg ud af Must Carry.
Men der er dog lidt tilbage, men da Alexander valgte at trække sig ud sidste år og Marianne fra organisationen, Radiorne, de kommersielle radioer, overtog, har der været en mindre tilpasning, som desværre har betydet at vi ikke har fået vores midler som tidligere.
Men de skulle være på vej nu, og vi håber på et bedre udbytte næste år, det vil sige de midler vi skal have til fordeling for 2012.
I flere år var det KODA og Gramex der var det store emne på vores generalforsamling, men pt har vi rimelige aftaler der virker fornuftige,og som kan holde, til vi ser hvad der sker på hele området de kommende år.
Hvor står vi som organisation så selv.
Vores økonomi er ikke til store armbevægelser,
Vi står måske midt i et vadested, hvad vej skal vi vælge.
Kulturstyrelsen har i deres oplæg tænk på fremtiden som de ser den,
vi er af den opfattelse at med et potentiale af lyttere på 4-500 tusinde til de ikke kommercielle radioer har vi i høj grad vores berettigelse, både som lokal kulturbærer og som en vigtig her og nu informationskilde til lokal befolkningen
Så hvis spørgsmålet er :
Har vi en berettigelse, til også at modtage tilskud fra den store kasse.
Så er svaret et rungende JA
---------
Den 15. marts 2013
Referat
FAEM´s ordinære generalforsamling
Lørdag den 13. april 2013 kl. 10.00
Generalforsamlingen fandt sted på:
Hotel Scandic Roskilde
Søndre Ringvej 33
4000 Roskilde
DAGSORDEN
1. Valg af dirigent Torben Jensen radio aktiv
Diregenten konstanterede at der var 11 stemmeberettigede
2. Godkendelse af dagsorden
3. Valg af referent og stemmetællere Bent Hansen og Preben Sørensen og Kirsten
4. Bestyrelsens beretning for 2012 Formanden forelagde beretningen
Efter beretningen var der debat. Bent H efterlyste nytænkning af uddannelser i vores regi og påpegede at når der kommer en internetportal skal vi være opmærksomme på hvordan vi streeamer. Søren fra Albertslund vil gerne have en Åben Portal evt facebook, hvor vi kan kommunikere. Anja Randers vil gerne være med til at finde nye former for uddannelse af medarbejdere. Kirsten fra Svendborg mente at vi skulle have en facebook gruppe til at kommunikere med. Martin fra Ballerup mente at man skulle være sikker på brugen af facebook, så medarbejdere ikke misbrugte den til selvpromovering og til at tage gode ideer med til andre grupper.
Herefter blev beretningen vedtaget
5. Fremlæggelse af regnskab for 2012 Regnskabet forelagt og godkendt
6. Budget for 2013 med fastsættelse af kontingent. Budget taget til efterretning
7. Evt. indkomne forslag. Ingen indkommen forslag
8. Valg;
a. Valg af bestyrelsesmedlemmer Bent Hansen, Jan Hjælmhof og Kurt Kammerskov genvalgt
. Valg af supll. Anja Dubris
9. Valg af revisor. Bente Hylleborg genvalgt
10. evt.
Der kom en længere debat om en fælles facebookplatform. konklutionen blev at Kirsten fra Svendborg opretter en side snarest. Vedr. uddannelse ville Anja fra Randers gerne have et par grupper der kunne mødes til udveksling af emner, de enkelte stationer har i dagligdagen, herunder med rekrutering og udddannelse.
Anja gjorde også opmærksom på at journalistforbundet har en pulje, som også ikke journalister kan søge, bla stationerne til intern uddannelse.
Bent gjorde opmærksom på at SAML holder en høring på Christiansborg den 25 maj om den mediepolitske situation.
Referent Bent Hansen
------
Stikord til Kulturstyrelsen fra møde i FAEM 12.4.13
Praktiske problemer:
Når man runder et år, kan man ikke overføre noget af tilskuddet til næste år – det skal betales tilbage – og man får det nye års tilskud for sent til at kunne betale regninger, der forfalder i begyndelsen af januar.
Gramex har fundet ud af, at tilskuddet falder i marts og har indrettet sine opkrævninger efter det. Det har KODA ikke.
Hvad er ’lokal’
Det er de programmer vi laver lokalt og sender ud i en radius af ca. 50 km.
Efter sammenlægning af kommuner er nogle begyndt at sende videre ud og samarbejde med nabokommuner.
I gamle dage var lokalt det, som DR var for store til. Der var (og er) begivenheder og samfundsdebatter, der er for små til, at de store stationer tager dem op.
Indhold:
Alt efter befolkningsunderlaget og demografi kan vi producere udsendelser, der er målrettet forskellige grupper – børn, unge, voksne, pensionister, mennesker med handicap, mennesker med anden etnisk baggrund end dansk – folk med forskellige interesser med meget mere.
Dække politik og kultur i området.
Kriteriet for, hvad lytterne gerne vil høre, er hvad de udtrykker ønske om, hvad de lokale frivillige gerne vil producere og hvad vi sender. Lytterne har mulighed for at komme med forslag og ændre på programfladen, hvis der er frivillige til at udføre opgaverne.
Lokalradioerne skal kunne dække hele spektret af det lokale liv. Både i udsendelser, der tager mange forskellige emner op og i enkeltudsendelser, der går i dybden.
Det er ikke muligt at definere, hvad der er det rigtige. Hvert lokalområde er forskelligt fra de andre, og antallet af frivillige på de enkelte radioer er også svingende.
Nogle radioer tager udgangspunkt i det lokale foreningsliv og forretningsliv, andre i den lokale politik og politikere.
Hvordan er man lokal i København? Henvender sig til foreninger og forretningslivet i lokalområdet.
Man kan også følge lokale indbyggere, som gør tjeneste i den store verden. F.eks. fulgte en radio, hold 13 i Afghanistan, da lokale indbyggere var udsendt til tjeneste der. Det var en meget lyttet udsendelsesrække.
Lokalradioer er ikke cloner af Voice, men alt efter antallet af frivillige kan radioerne sende lokalt stof. Der er dog også behov for musik, for lyttere er glade for musik – og glade for, at vi kan sende andre typer musikudsendelser - f.eks. også med lokale musikere og målrettet forskellige alders- og interessegrupper – end DR og de kommercielle radiostationer.
Det kan blive svært for den enkelte radio at leve op til f.eks. en bestemt procent lokal taleradio, da radioerne er baseret på frivillig arbejdskraft, som kommer og går.
For nogle radioer er det blevet nemmere at producere meget lokalt stof efter kommunesammenlægningen fordi lokalområdet er blevet ’større’. Det er blevet lettere at lave opsøgende arbejde, som er grundlaget for det lokale stof.
Lokalt kan også være, at lokale folk producerer underholdning af en anden slags end DR, 24syv eller kommercielle radioer.
Lokalradioerne er berettigede som en del af mangfoldighed på mediemarkedet – både hvad angår demokrati og borgeres adgang til at udtrykke sig i medierne.
90 % af producenterne er frivillige.
Det er ikke Kulturstyrelsen, der skal bestemme eller vurdere hvad der er god eller dårlig lokalradio og lokal-tv. Det skal lytterne og seerne.
Vil gerne underholde lokalområdet – med udsendelser, der ikke passer ind i de bokse, som de licensfinansierede og kommercielle radioer har.
Være med til at påvirke og provokere.
Hvor mange lyttere
Det er ikke muligt at sætte præcise tal på, hvor mange der lyttere og seere, der er til den enkelte lokale radio eller tv-station. Netop fordi lokalradioen ofte betjener lyttere med forskellige interesser – også. Mange lokalradioer streamer også deres udsendelser, og det giver flere især yngre lyttere.
De fleste lokalradioer og lokal-tv-stationer når betydeligt flere med sine lokale budskaber og historier end et lokalt offentligt møde – hvor der måske kommer 50-100 mennesker.
I Nordsjælland er de for snobbede til at høre lokalradio. Selv efter 30 år er der nogen, der ikke ved, at de har en lokalradio.
Eksemplet på lokal radio: Somalier-radio, underholdning, eksperimenterende radioformer, mennesker med nedsat funktionsevne kommer til orde, mennesker med psykiatriske lidelser ditto…
Opsøge emner og frivillige blandt de eksisterende frivillige: Socialt arbejde, idræt, foreninger, uddannelsessteder f.eks.
Økonomi:
Kulturstyrelsen tager fejl, når man tror, at der kommer radio ud af at give sendetilladelser uden økonomi.
At få nok frivillige er et problem, men der er også udgifter der skal betales.
Udstyr, husleje, KODA og Gramex.
Man kan ikke forvente, at frivillige vil betale for at komme til at lave radio.
Hvorfor skal kommercielle radioer søge midler til public service. Det er hvad de ikke-kommercielle radioer leverer.
Kulturstyrelsens tanker om økonomi brede den ud – ligner lidt moderniseringsstyrelsen – handler om at spare penge og ikke at støtte mangfoldighed.
Er der en interesse i at holde liv i lokalradioerne?
Fælles problemer (ikke umiddelbart til Kulturstyrelsen)
1. økonomi
2. hvordan får vi flere og yngre mennesker ind i arbejdet
ad 2. meget bunder i, at unge ikke ved, hvad lokalradio er.
Når der ikke er så mange frivillige, kan det i fremtiden blive sværere at få lokalt stof. Der er ikke så mange, som vil gå ud og opsøge og lave det.
ad 2. Med hensyn til at få yngre og nye kræfter. Kommunerne har fået Frivillighedsråd. Der kan man lede.
Stationsledere og formænd kan også aktivere unge mennesker på uddannelsessteder, ungdomsklubber med videre.
Ad.2 Lokalradioerne og tv er stadig befolket af os, der var unge i 60erne og 70erne, der ville op og stå på barrikaderne. Hvis de unge gerne vil have flæsket, skal de op og stå på beatet – vi skal ikke hele tiden please dem. (sådan blev der sagt.