Lokalrådet / Lokalrådet / Projekter / Kløversti

Kløversti

Lokalrådet for Faldsled, Millinge og Svanninge har etablere Kløverstier med udgangspunkt i aktivitetsområdet Bavnebjerg. Dels for at støtte lokal aktivitet, dels for at forbinde lokalområdet til Øhavsstien og Faaborg.
 
Kløverstierne blev indvier lørdag den 27. august 2016. Formand for Faaborg-Midtfyn Kommunes Teknik- og Miljøudvalg Søren Kristensen klippede den grønne snor, og erklærede Svanninegrute for åben.
 
Søren Kristensen
 
Erling Bonnesen, medlem af Folketinget indvede den blå rute, Mølleruten der går forbi Grubbe Mølle, samt det sted hvor Svanninge Stampemølle lå inden den blev flyttet til Den gamle By i Århus.
 
Erling Bonnesen
 
 
Som markering af Kløverstierne - den grønne, den blå, den røde og den sorte rute, blev der opsendt 500 balloner i kløverstiernes farver:
 
 
Balloner

Kløverstierne vil kunne benyttes af alle der færdes omkring Svanninge, samt vandrere på for eksempel Øhavsstien. Kløverstien tager udgangspunkt i aktivitetsområdet Bavnebjerg, hvor der er fodboldbane, samt flere aktivitetsmuligheder på vej.
 
Kløversti Svanninge etableres i et samarbejde mellem Lokalrådet for Svanninge, Millinge og Faldsled samt Faldsled-Svanninge SGI, Faaborg Midtfyn Kommune og Friluftsrådet. Herudover er flere andre lokale parter/ foreninger involveret.

Etablering af Kløverstierne har synliggjort et net af forskellige ruter omkring Svanninge, som dels vil skabe forbindelser for besøgende udefra, som for eksempel gående på Øhavsstien, dels vil forbinde lokalområdet til de store netværk af stier og ruter der omgiver området omkring Svanninge.
 

Udgangspunktet ved aktivitetsområdet i Svanninge, tænkes også som understøttende for motion For eks. vil det være muligt for voksne der kører børn til sport, selv at være aktiv på en af Kløverstierene. Herudover er stedet også velvalgt som understøtning af den lokale folkeskoles aktiviteter, hvor stierne kan understøtte undervisningsforløb i lokalområde, samt være skolemotionsruter.
 

Kommunikation om Kløversti sker dels gennem trykte foldere, dels gennem synliggørelse på nettet via facebook samt endomondo. Herudover vil stierne omtales på lokalrådets egen webside.
 

Kløversterne etableres primært på eksisterende veje og stier, som i forvejen vedligeholdes af Faaborg-Midtfyn Kommune eller Fyns Statsskovdistrikt. Der etableres dog enkelte ”nye spor”, som
vedligeholdes gennem frivillige lodsejeraftaler, samt ved bistand fra Faaborg-Midtfyn Kommune.
 
4 kløver
 
Kløversti kontakt:
 
Pusser Hansen
skovlyplantage@gmail.com
 
 
 
Kløvdersti pylon