Ejerforeningen Falkoner Allé 57 til 61

Husorden

Husorden   

 

Husorden findes her
 
 

Husorden

Ejerforeningens hjemmeside: Falkoner Allé 57 til 61
 
Ansvar og overtrædelse
 
Ved overtrædelse af love, vedtægter, forordninger m.v. udstedt af offentlig myndighed må ejer/lejer selv stå til ansvar og holde ejerforeningen skadesløs.
 
Overtrædelse af husordenen kan i yderste konsekvens medføre opsigelse af lejemålet (gældende for lejere) og fraflytning fra lejlighed med 3 måneders varsel (gældende for ejere) jf. ejerforeningens vedtægter.
 
Eventuelle klager over brud på husordenen bør beboerne i videst muligt omfang forsøge at løse med hinanden. I yderste konsekvens kan klager rettes skriftligt til foreningens administra-tor.
 
Støj mv.
Benyttelse af musik, radio og tv med høj volumen samt benyttelse af støjende maskiner, som f.eks. boremaskiner, støvsuger, vaskemaskine og slagværktøj, bør ske under hensyn til de øvrige beboere og må ikke benyttes i tiden 22:00 – 07:00.
 
Radio, tv, musikanlæg og lignende må endvidere ikke anvendes i gården eller på altaner.
 
Fester og musik
Private fester bør finde sted under hensyntagen til de øvrige beboere. Fester bør annonceres i god tid i de berørte opgange (dvs. egen opgang og de omkringliggende opgange) senest 5 dage før festen.
 
Festens støjniveau skal altid sænkes kl. 24:00, så dette ikke er til gene for andre beboere.
 
Rygning
Rygning på indendørs fællesarealer som eksempelvis for- og bagtrappe, kælderrum og loftsrum er strengt forbudt. Rygning er således kun tilladt i beboerens/lejerens egen lejlighed samt i gården. I gården forventes det selvfølgeligt, at der ikke smides cigaretskod, samt at askebægere tømmes på behørig vis.
 
Affald
I gården er der opstillet containere til husaffald, metal, plastik, batterier samt til pap og papir. Dagligt køkkenaffald må ikke henstilles på ejendommens fællesarealer (trapper og lign.), men bør anbringes i omhyggeligt lukkende poser i de dertil opstillede containere.

Alt andet affald må ikke henstilles på ejendommens område, og det er til hver en tid hver enkelt beboers /lejers ansvar at skaffe sig af med større affaldsmængder på behørig vis (læs i øvrigt under punktet storskrald).
 
Storskrald
Ejerforeningen har lavet en aftale med SP Ejendomsservice om fjernelse af storskrald. Det betyder, at storskrald kan placeres ved porten over for skraldespandene den sidste uge i hver måned. SP Ejendomsservice vil så i starten af hver måned fjerne eventuelt placeret storskrald.
 
Der vil kun blive fjernet mindre mængder storskrald, hvilket betyder, at hvis en beboer har store mængder storskrald (eksempelvis som følge af tømning af kælderrum og lignende) eller store genstande, har den enkelte beboer selv ansvaret for at fjerne storskraldet. Hvis en genstand kan håndteres ubesværet af en enkelt person, vil genstanden være at betragte som storskrald, der vil blive afhentet af SP Ejendomsservice.
 
Fællesinstallationer
Udskiftning/renovering af installationer, der forbindes med fællesinstallationer, skal foretages af håndværkere, der er godkendt af foreningens bestyrelse. Fællesinstallationer er vandrør, varmerør og faldstammer. Udskiftning/nedtagning af radiatorer, udskiftning af vandrør, udskift-ning af faldstammer er eksempler, hvor bestyrelsen skal godkende den benyttede håndværker.
 
Fællesarealer
Alle beboere/lejere har et fælles ansvar for, at opgangen, bagtrappen samt gården bliver holdt pæn og fri for private ejendele, affald etc.
 
Brandbare væsker må ikke henstilles i kældre eller på trappeopgange og fællesarealer.
 
Der er i gården opstillet borde og bænke til fri afbenyttelse kun for ejendommens beboere/lejere. Efter brug skal bordene tørres af og affald smides i containerne.
 
Døre til pulterrum i kælder bør altid være forsynet med lås og være låst. Vinduer/dør i kælderrum bør holdes lukkede. Den beboer/lejer, der har brugsretten til rummene, har ansvaret herfor.
 
Al adgang til taget er strengt forbudt.
 
Det er forbudt at beskadige og plukke blomster mv. der er plantet i gården
 
Derudover bør beboer være særligt opmærksomme på følgende:
• Det påhviler den enkelte beboer at renholde egen dørmåtte
• Der må ikke henstilles fodtøj eller andet på trappereposen (om vinteren må fodtøj dog gerne stilles ved døren i kortere perioder)
• Der må ikke henstilles affald, flasker og lignende på ejendommens fællesarealer (trapper og lignende)
• Der må ikke henstilles cykler eller legetøj m.v. i opgangene
• Tøjtørring samt luftning af sengetøj, tæpper, og lignende fra vinduer er ikke tilladt.
 
Skader
Opstår der fejl eller skade på ejendommen eller dennes installationer, bør dette straks meddeles til ejendommens administrator. Ved pludselig opstået skade på ejendommens installationer såsom vand, varme eller el, som bør repareres, idet der ellers vil blive følgeskader fra f.eks. et sprængt vandrør, skal dette straks meldes til ejendommens håndværker. (Se kontaktoplysninger)

Vandspild bør altid undgås. Sørg altid for, at toilet og vandhaner lukker helt efter brug. Der må ikke smides noget i toiletkummen, der kan stoppe afløbet.
 
Angreb af skadedyr skal straks anmeldes til ejendommens administrator.
 
Skulle en ejer/lejer, dennes familie, venner mv. være uheldig at beskadige loft, vægge, eller træværk m.v. på trappeopgange eller på andre fællesarealer, bedes dette straks meddelt ejendommens administrator.
 
Vedligeholdelse
Ved ændringer i ejendommens konstruktioner og/eller tekniske installationer (gas, vand eller varme) bør der altid træffes skriftlig aftale med ejendommens administrator eller tilsynsfø-rende, inden arbejdet påbegyndes. I modsat fald kan ejendommen forlange disse ændringer tilbageført straks for brugerens (lejerens/ejerens) regning.
 
Ved installation/reparation af telefon eller lign. hvor der skal trækkes nye ledninger uden for lejemålet/ejerlejligheden, bør placeringen af disse nye ledninger aftales med ejendommens administrator forinden. I modsat fald kan ejendommen forlange disse ledninger omlagt, samt udbedring af evt. skader på ejendommen for brugerens (lejerens/ejerens) regning.
 
Afløb og vandlåse i gulve og under vaske bør renses mindst hver 6. måned.
 
Rengøring af fællesarealer varetages af SP Ejendomsservice.
 
Husdyr
Husdyr må kun holdes i lejlighederne med bestyrelsens skriftlige samtykke jf. vedtægterne.
 
Altan
Beboerne må ikke foretage hel eller delvis overdækning eller afskærmning af altaner. Der må under ingen omstændigheder ændres ved altaners konstruktioner eller arkitektoniske de-taljer, herunder farver. Altaner må ikke anvendes til hensætning/opbevaring (som deponeringsplads) af andre ting end havemøbler, blomsterkrukker o.lign.
 
Der må grilles på altanerne, under følgende forudsætninger:
• Der anvendes gasgrill
• Der grilles efter kl. 18:00
• Grillen placeres på et ikke brændbart underlag og i passende afstand fra overflader og emner, der kan brænde·
• Gasgrillen placeres og anvendes efter producentens anvisning, og der anvendes gasflasker med en tilladelig fyldning på højst 11 kg
 
Radio, tv, musikanlæg og lignende må ikke anvendes på altaner
Altaner bør altid holdes rene og altanafløb frie Tæppebankning må ikke finde sted på eller fra altan
 
Det er ikke tilladt at foretage fodring af fugle og dyr fra altan eller opsætte foderbræt, fugleneg og lignende
 
Det er ikke tilladt at anvende udvendige altankasser
 
Ophold på altanerne bør være under hensyn til de øvrige beboere, og der må aldrig forekomme støj fra altanerne i tidsrummet 22:00 – 08.00.
 
Leg
Leg på trapper, i kældre og i loftsrum er ikke tilladt.
 
Leg og ophold på fællesarealerne bør ske under rimelig hensyntagen til de øvrige beboere og bør ophøre ved mørkets frembrud. Legetøj må ikke efterlades, men bør af de pågældende eller deres familie fjernes ved legens ophør.
 
Antenner
Der må ikke opsættes antenner
 
Parkering
Der er ingen muligheder for parkering af motorkøretøjer.
 
Hensættelse af cykler må kun finde sted i de dertil indrettede cykelstativer/skure.
 
Barnevogne m.v. må kun henstilles i det dertil indrettede rum (under hovedtrappen i nr. 57)
Michael Steen