Bichon Havanaise racen

Racen stammer oprindeligt fra det vestlige Midedlhavsområde og er udviklet i de spanske og italienske kystegne.
Den fejlagtige opfattelse af, at racen skulle stamme fra Havana og dermed have den havannabrune farve kommer derfra. Racen findes i diverse kombinationer i forskellige dele af verden. 

En Bichon Havanaise er en mumter og glad lille hund. Havneseren som er meget knyttet til sin familie, og følger nysgerrigt med i familiens daglige gøremål. Havaneseren holder også meget af børn, andre hunde, katte og andre husdyr – især hvis den får gode oplevelser med dem som hvalp.
Det er en meget social, legesyg og hengiven race. Med sit legesyge humør er den nærmest utrættelig og altid med på spas – og dens umådelige charme gør den snart til familiens og samlingens midtpunkt. Racen er lærenem og meget villig til at udføre forskellige opgaver, og har ofte været brugt som cirkushunde. De er meget nygerrige og interesserede i deres omgivelser og altid med på leg. 

Det er meget klog race, de er meget opmærksomme på følelser og stemningen. Da racen har et meget følsomt sind, bør man være opmærksom på sit stemmeleje og den generelle brug at stemmen. 
Ingen gæst bliver modtaget uhørt, men der er ikke tale om vedvarende og hysterisk gøen. Den kan sagtens lære at stoppe gøen, hvilket gør at den også egner sig til at bo i lejlighed.
 
Racen har ikke det store, daglige fysiske behov. Men hvis familiens temperament er til lange gåture, løb eller cykel ture er havaneseren dog altid frisk på den slags. Det er dog en god ide med daglig aktivitet, for at opretholde hundens muskulatur og aktivitets niveau. De er altid med på familiens gøremål og følger nygerrigt med, de nyder bestemt alt den forkælelse og opmærksomhed de kan få. 

Pels og pasning

Racen betegnes som “allergivenlig”, da den har meget lidt underuld.
Det at den ikke fælder, gør havaneseren til et populært valg i mange hjem. Den ligger lige nu nummer 4 på listen over mest populære racer i DK. Labrador ligger nr. 1, Schæferen nr. 2 og Golden retriver nr. 3 (kilde: Hunden, februar 2014).
 
Bichon Havanaise racen har en lang og frodig pels, som kræver en del pleje. I hundens hvalpe periode skal pelsen børstes igennem helst hver dag, pelsen filtrer ekstra meget i starten. Hvis man ønsker at beholde den lange pels, så skal havaneseren børtes en gang om ugen i sin voksne tid. 
Hvis man ikke er til pelspleje er løsningen en tur til hundeklipper ca. hver 5. måned.