Rejse CV / 2024 Tromsø

2024 : Tromsø

Thomsen Travel og Loch Lomond Tours arrangerer denne vintertur til Tromsø, hvor omdrejningspunktet på denne tur er jagten på Nordlys.
KF har set nordlys på Svalbard, men ikke rigtig været i Tromsø - OF har ikke set nordlys, men har været i Tromsø i sommeren 2022. Så var det oplagt at lave en kombitur. Der blev booket fly med SAS fra CPH til Tromsø og booket 4 overnatninger gennem AirBNB i centrum. Så skal der researches på udflugter og jagtes nordlys og måske se noget at dyrelivet heroppe. Der går osse rygter om at der er åbnet en HRC heroppe efter vi var der sidst.
 
Onsdag d. 10. Januar 2024
Efter arbi blev jeg kørt til Vejen af den lokale Uber og med en orange billet  til Ringsted og overnatning på Vetterslev B&B da vi skulle tidlig afsted næste morgen fra Kastrup. En god start.

Torsdag d. 11, januar 2024
Vækkeren ringede kl. 3.00 og i bil ind til P19. Afgang med SAS kl, 7.35 - troede vi. Tekniske problemer så vi måtte lige skifte fly. Heldigvis havde de lige en stående vi ku' låne. 2,5 time og vi landede i Tromsø. Noget mere sne heroppe end i DK så vi tog den lokale bybus til 21 NOK ind til byen. Air BNB lejligheden var klar så vi installerede os. Ganske fin lejlighed på 1. sal. Ud og gå en tur og researche og handle lidt i byen - kun 5-10 min vandring. Det begyndte at sne. De havde ikke alle fået julet af så stadig lidt julehygge. Spiste lidt Pizza og lurede lidt på butikker, Hjem i hytten til EM i bold Danmark-Tjekkiet. Ingen nordlys idag og det sneede igennem så det var godt at sidde hjemme med varm the under dynen og se bold.

Fredag d. 12. Januar 2024
Det havde sneet godt i løbet af natten så det var fint med en byrundtur om formiddagen. Lidt rundt på havnen og se vikingerne vinterbade og gå i sauna. Vi nøjedes med at cruise rundt. Shoppede lidt i souvenir boderne og fandt tid til en gang varm cacao. Ikke alle som havde varme i fortovet og det så vi tydelig. Lige hjem og gøre klar til turens højdepunkt - Nordlys turen. Vi skulle mødes på Magic Ice Bar så det blev til kombi frokost/aftensmad på HRC nr. 47 - verdens nordligste. Der var pick-up kl. 17:30 og 3 minibusser den aften. Vores guide - tyske Max var entusiastisk i sin søgen efter det perfekte spot. Omkring Skibotn fandt han en lysning i en skov, hvor vi slog lejr. Pludselig blev der skyfrit med den flotteste stjernehimmel. Så begynder nordlys fænomenet på himlen. Det sås meget bedre gennem kameraet og vi fik nogle flotte billeder. Vi så både grønne og røde farver så tror vi har været meget heldige. Guiden var selv meget begejstret og vi sluttede med campfire, rensdyrpølser og varm cacao inden vi kørte 1,5 time retur til Tromsø. En KONGE oplevelse af de helt store. Man bliver lidt høj når det hele falder i hak og man får sådan en naturoplevelse.

Lørdag d. 13. Januar
Sov til vi vågnede - det havde vi fortjent. Dagens startede med at gå over broen mod Ishavskatedralen, som står majestætisk på den anden side. Op til Fjellheisen som vi tog op. Lidt halvdyrt men op sku' vi. Masser af sne på plateauet og en fantastisk udsigt ned over vandet og downtown Tromsø og sneklædte fjelde hele vejen rundt. Hvide fjeldryper så vi heroppe. Masser af kinøjsere rundt over det hele - gad vide hvad de laver heroppe så mange. Ned igen og foto stop ved katedralen inden vi returnerede over broen til en velfortjent kop cacao hos Vervet Bakeri. Hjem til en morfar. Planen var at sku op på bjerget om aftenen, men massiv snevejr gjorde at vi ikke ku’ se derop så gik vi ud fra udsigten den anden vej heller ikke var optimal. Vi nøjedes med en tur med aftensmad ned i byen på en italiener. Frisk aftentur med 10 graders frost og snevejr og vi sluttede med at se Danmark slå Grækenland i håndbold. Endnu en fin dag.

Søndag d. 14. Januar 2024.
Idag sku’ vi igen på tur - denne gang en 6 timers tur til Kvaløy og Sommerøy. Natur og Wildlife hed turen. 6 deltagere fra USA, Australien, os og vores guide Esben tog os med rundt og viste os nogle fine spots og fortalte en masse om området, historie og livet heroppe. Så ikke så meget Wildlife - en sæl, nogle ørne og en flok rensdyr blev det til. Frokost på Sommerøy Arctic Hotel til rensdyrskebab. Fantastisk vinterlandskab og ned til -14 grader nogle steder. Hjem og relaxe lidt inden aftenturen med lidt shopping og aftensmad hos Egon Restaurant. Hjem og pakke da vi desværre skulle hjemad næste dag.
Mandag d. 15. januar 2024
Dagen stod på hjemrejse, hvor der var afgang kl. 10:45 så det var fornuftig nok. En Uber til lufthavnen og vi fik checket ind og var klar, hvor vi lige skulle over Stockholm til CPH. Bilen retur fra P19 til Ringsted til en times relax inden jeg tog med toget hjem til Brørup. En fantastisk tur, hvor vi fik hvad vi rejste efter - Nordlys, som jeg har drømt om længe. 






+