En lille forårs city break er altid godt. TR fik lov til at holde en uges ferie i starten af maj og det skulle jo ikke gå til spilde. Valget faldt på Napoli, hvor Norwegian var begyndt at flyve til direkte fra Billund. Ud søndag og hjem torsdag. Der blev booket overnatning på Hotel Casablanca og et par dagsture gennem Viator.
Søndag d. 3. Maj 2026Der var først afgang fra Billund kl. 18:45 så vi havde god tid til at få pakket og komme i lufthavnen. 2:20 tog det med DAT til Napoli og hurtig bagageudlevering. Lidt sent så vi tog en taxa ind til hotellet. Flink chauffør der fortalte lidt undervejs. Ikke prangende hotel - vi fikværelse lidt derfra gennem en baggård og op på 2. Det gik nok - vi fik nok hvad vi betalte for. Gaderne så godt nok hærget ud med masser affald. Vi orkede ikke at ta’ud og spise så vi nøjedes med lidt freden lokale bod. Det lød til skraldemændene arbejdede om natten - for det trængte Ihvertfald.
Mandag d. 4. Maj 2026Idag skulle vi på tur rundt på Sorrento halvøen og Amalfi kysten. Lige en tynd morgenmad på hotellet - det var der ikke meget guf i - lutter søde sager. Vi provianterede lige til turen. En lille gruppe - 2 canadiere, 2 englændere, 2 italienere og os. Ud af byen langs kysten mod Sorrento, hvor vi havde første stop til en rundtur i byen. Lækkert med citron og appelsin træer blandt de mange oliventræer. En populær by med mange turister. Flot udsigt over vandet. På tværs af halvøen til Amalfikysten med stop i Positano, hvor vi havde en go’ times tid på egen hånd til lidt frokost og fotos over kysten. Var så trang med p-pladserne så de lokale måtte parkere i vejkanten uden for byen. Så ku turisterne betale 12eur i timen. Butikkerne her var åbne fra april til oktober - herefter helt lukket. Flot kystvej mod Amalfi til sidste stop. Cruisede ved vandet og op i byen. Herfra halvanden time hjem til Napoli. En rigtig fin tur så nu er vi trætte. Godt møre efter en lang dag på tur.
Tirsdag d. 5. Maj 2026Vi valgte morgenmad ved den lokale café - chokolade croissant og the. En dag uden planer så gik på stationen og fandt toget ud til det lokale fodboldstadion, hvor Maradona tidligere var en gud og i dag er det Højlund som huserer. 1,50eur for en enkelt billet. Gik lidt rundt i kvarteret og fandt stadion - det så godt nok slidt og forsømt ud. Ikke engang et indgangsparti eller en lille bod. Og vi kunne ikke komme ind. Turens første cola på mcd. Med toget retur igen og en spadseretur ned mod havnen og bådene til Sicilien og Sardinien. Området skuffer med sin rodede udseende, bærer præg af mange hjemløse og flygtninge længere sydfra. Gik en anden vej hjemad og her var husene større og flotttere of bedre butikker - ikke bare gadesælgere. Tid til en morfar på værelset. Ud på en aften runde - vi sku jo ha en lokal pizza når vi var hernede - en kæmpe en. Tror osse de obligatoriske souvenir ting er blevet købt. Lidt håndbold på kammeret og ellers i kassen efter en fin dag,
Onsdag d. 6. Maj 2026I dag skulle vi på tur til Vesuv og Pompeji. Tog lidt morgenmad undervejs inden vi mødtes med gruppen og guiden. Ikke så meget kørsel i dag. Første stop var Vesuv og efter en snørklet tur op ad bjerget blev vi sat af ved indgangen til nationalparken. 20 min. gang det sidste stykke op til krateret, hvor man kunne gå langs kanten og tage gode billeder. Der kom lidt damp op et sted - ellers var det meget fredeligt. Samtidig en flot udsigt over Napoli bugten og de omkringliggende øer. Og vejret var perfekt igen. Godt vi kommer først på dagen for senere kom der masser af folk på bjerget.
Frokostpause i Pompej til en go’ pizza. På anbefaling af guiden , så mon ikke han fik lidt provision der. En 2-timers guidet tur rundt i ruinerne af byen der blev dækket ved udbruddet ?.. en lidt andet liv de havde på det tidspunkt, men spændende at høre om. Godt trætte havde vi en times kørsel hjem byen og tid til en skyller inden vi skulle ud i byen og spotte aftensmad. Cruisede rundt og shoppede lidt inden der var tid til hyggelig aftensmad på en fortovsbeværtning. Altid sjovt at sidde og se på folk. Hjem og se Aalborg spille sig i FinalFour.
Torsdag d. 7. Maj 2026Allerede hjemrejsedag. Efter check-ud fik vi love at parkere bagagen på hotellet. Morgenmad og en sidste rundtur i byen. Endte med at tag en Uber ud til flyvehavnen - vi orkede ikke rigtig bussen derud. Alt gik fint og vi fløj til tiden i flot vejr.