Ø-ture / Helgoland (D)

Helgoland (D)

Helgoland : Øen de fleste har hørt om, men som de færreste har besøgt. Det ville vi lave om på. Faktisk har AK og jeg selv snakket om det gennem flere år uden det rigtig var blevet til andet end snak. En eftermiddag tog vi en beslutning. Checkede mulighederne for at komme derud - vi bookede hos rederiet Cassen Eils og skulle sejle med "Funny Girl". EUR 39,50 pr. person for en returbillet. Sejlturen tager 2½ time og så har vi ca. 4 timer i land inden det går retur igen til Büsum. Øen ligger 70 km ude i Nordsøen og absolut et besøg værd. Vi valgte at ankomme til Büsum dagen inden og ta' en overnatning på Hotel Siegfried så vi var friske til en tur på vandet. En rigtig god løsning med en overnatning - enten før eller efter besøget, eller allerbedst både før og efter. Fra Brørup er der ca. 190 km så det er ikke det som burde afskrække at ta' på en fantastisk tur.
Besøg : 9.5.13 
Ganske farverige huse på havnen - flere af dem med små sjove butikker
En rigtig fin sti fører hele øen rundt langs klippekanten. Især sydsiden med de mange fuglefjelde er helt unikke
På de mange sprækker på klippesiderne var fuglene igang med årets redebyggeri. Her er der mågerne som holder til
Fuglene var ikke specielt bange - de er nok vant til alle os turister på øen. Syns mågerne var vældig store derude
Her var det suler og alke som var i overtal. Helt fantastisk med al den aktivitet blandt fuglene
Suler i massevis - så mange har jeg nu aldrig set før. Når de ikke bygger rede soler de sig. Superflotte fugle.
Sydkysten er helt fantastisk - lige før tankerne går mod Bondy Cliffs i Australien
Fantastisk hvordan fuglene svæver rundt i vinden. Her er det en sule. Bemæn blå himmel - tror vi valgte en go' dag til at ta' derud
Lange Anna på 47 meter rejser sig for enden af øen
Den lille naboø Dünen, som mest er kendt som et lækkert strandområde. Små både sejler i pendufart fra hovedøen og derover
Ganske pæn view ned over byen, hvor dagsfærgerne ligger for anker og venter på at sejle os turister hjem igen 
Vort skib "Funny Girl" fra Büsum. Små joller sejler os i land og henter os igen. i 2013 koster en returbillet EUR 39,50. Turen tager 2½ time for de 70 kilometer
Tak for denne gang og på forhåbentlig gensyn. Deter helt klart et besøg værd og man oplever natur som er meget forskelligt fra hvad vi er vant til