Scrapbog / Scrapbog 2010 / Påskeudstilling 2010

Påskeudstilling kan præsentere flere end 40 kunstnere

Galleriet har i denne påske meget at byde på med over 40 udstillere fordelt på 750 kvm.og har derfor valgt at holde åbent alle påskedage, fra 11 - 17, hvilket vil give anledning til en bredere fordeling af besøgende, og tid til at gå på opdagelse i det store Galleri; hvor i hovedvægten ligger på malerier, men også keramik, foto, pilogflet, glas, filt, smykker og meget mere er rigt repræsenteret. Galleriet er kunstnerdrevet af 10 faste udøvende kunstnere som leder og varetager den daglige drift. Samtidig giver Galleriet andre kunstnere mulighed for at udstille deres værker for et mindre månedlig beløb, for en kortere eller længere periode. I tiden har Galleriet 25 faste udstillere.
 
 
Påskeudstilling 2010

Galleriet har i april og maj måned 5 gæsteudstillere. Det er: Rikke Axelsen,Nr.Sundby med keramik. Mette Riis Pedersen, Aalborg med glaskunst. Merete Hvidberg Jensen, Nr.Sundby, Klaus Møller Jensen, Hadsund og Betine Hvidberg Brix,Aalborg, alle med malerier.
Galleri 14 åbner påsken med Fernisering skærtorsdag, hvor alle er velkomne til lidt mundgodt og til at tage en inspirerende tur rundt i det store Galleri.

Blandt de faste udstillere kan nævnes Sussi og Leo, sangduetten som alle kender. Sussi har altid Leo med på signaturen fordi det var hans skyld at hun kom til at male for nogle år siden, som derefter er blevet til mange billeder og udstillinger. I tiden udstiller hun billeder med personmotiver fra forskellige vinkler og håndmalede småborde.
Jan B.Trauelsen,Thy er en stabil naturalistisk maler. De sidste tyve år har han malet naturen i Thy og af havet, skibe og landskabet omkring fjorden. I sær hans skibsbilleder er helt fantastiske og rige på detaljer.
Andreas C. Rosmon, Thisted er også en af Galleriets faste udstillere, han er maler og mere end det, da hans malerier også kan være skulpturer, hvor han spænder lærred op på et skelet af træ eller metal, hvorefter han preparerer lærredet og maler på det. Han har altid været optaget af livets store spørgsmål som " Hvor kommer vi fra og hvor går vi hen?" Menneskets forhold til universet kommer kraftigt til udtryk i hans farvemættede værker.

Galleri 14 | Nørregade 14, 9640 Farsø