H

Gederne på sommerlejr

Sommerlejr 2010                                       
  
Gederne blev flyttet til deres nyanlagte sommerfold i slutningen af maj. De bor i hytter, der egentlig er beregnet til frilandsgrise, men som sagtens kan rumme op til 7 geder eller får... dvs, fårene kan fint være 7 i samme hytte og det vil de helst, men GEDERNE - ikke tale om! De bor i hver sin hytte med deres familie og skifter jævnligt bopæl, så der er et rend ud og ind af hytterne, når vejret er dårligt.        

 Derfor har vi sørget for, at der er en ekstra hytte, så der altid er en ledig plads i tørvejr, hvis man ikke lige kan finde mor, eller hvis en af de stærke geder tager ens hus. Så selvom der faktisk kun er geder i 7 af hytterne, er der altså 8 hytter at vælge imellem. Det giver ro i flokken og en god samvittighed for mig.
 
                     Bolette                   
Hjortsvang Økologisk Ged og Lam | CVR: 28134002 | Borgergade 28, Hjortsvang, 7160 Tørring - Danmark | Tlf.: 22 75 56 08