Goodlifeknitting
 

Kursusemner

Hjerter i dominostrikDominostrik i nye dimensioner
 
 Er du fascineret af dominostrik i firkanter? Kunne du tænke dig at gå nye veje med strikning i moduler?
 
Med udgangspunkt i teknikkerne omkring dominostrik a la Vivian Høxbro ser vi på hvordan man kan lege med dominofirkanten og give den nye faconer.
 
Vi strikker hjerter, stjerner, takker og "drager", og eksperimenterer med hvordan de kan sættes sammen til flader.
 
Vi øver os i at udtænke nye strukturer ud fra kendte elementer, så vi kan gå hjem og opfinde videre!
 
Kendskab til dominostrik er en fordel, men ingen forudsætning for at deltage. 
 
Dominostrik
 
Dominostrik er en slags patchworkleg i strik hvor man begynder med ét modul, strikker endnu ét på det første og så fremdeles. I Danmark har Vivian Høxbro igennem de seneste 10-15 år arbejdet med og udviklet denne teknik, ligesom hun har undervist, designet og udgivet adskillige fine bøger om emnet.
 
Teknikken er meget enkel, og der arbejdes ofte udelukkende i retstrikning. På dette kursus arbejder vi med Vivians grundlæggende metoder, og vi vil først og fremmest arbejde med den "klassiske" dominofirkant: Hvordan får den form? Hvordan strikker man firkanterne sammen? Hvilke muligheder er der for at sætte farver på? Hvad sker der når man strikker i forskellige retinger? Hvordan strikker man halve firkanter?
 
Kom og bliv smittet med glæden ved at strikke firkant på firkant på firkant!
 
PatentstrikPatentstrik
NeverkontNeverkont
Dobbeltstrik fra Tydalen
Dobbeltstrik fra Tydalen
Plissé i strik
Vævestrik
Goodlifeknitting v. Katrine Wohllebe | CVR: 32029965 | Vermundsgade 38A, 2., 2100 København Ø - Danmark | Tlf.: +45 28 63 09 60 | trine@goodlifeknitting.dk