Parternes Hære
Ifølge kilden, hvor Johan Rantzaum melder Kong Christian den tredje sejren på Øksnebjerg og erobring. 12. juni 1535, bestod Greve Christoffers hær af:
Til hest og til fods med 4 venlein ryttere og ni fænikke landsknægte drog de mod os, deres kongelige Majestæts feltlejr.
Det samme antal angives også i digtet, Koning Christian III, gengivet af Anders Sørensen Vedel i 1591:
Deris Hær de skickede hen offuer til Fyn, Siu Hundrede Heste oc Ni Fennicke Knecte.
Det nævnes forskellige steder i kilderne, at Johan Rantzaums hær havde den samme størrelse. Pa basis af Historikeren Emil Madsen, er en normal størrelse af et fænikke landsknægte på omkring 500 mand, der eksempelvis bestod af trommeslager, weblere, dobbeltsoldnere og fanebærere. Men Hærens antal kunne variere meget, og hæren havde en streng rang orden, som de også blev betalt efter.
Professionelle lejesoldater
De tyske lejesoldater, som blev brugt under grevens fejde, blev kaldt ”landsknægte”, og de havde en stor effektivitet i krigene. En landsknægt var en infanterist, som kæmpede med skyde- ,slag- og stikvåben, så som:
Hellebarden:
En økse på et langt skaft som var effektiv mod kavaleri.
Hagebøssen:
Hagebøssen (Arquebusen) var en primitiv form for gevær. Den havde en hage som kunne slås fast på brystkassen. Den blev kaldt en hagebøsse, fordi man brugte hagen som støtte
Biddenhander:
Det hollandske ord betyder på dansk ”begge hænder” og var et to-håndsværd, som blev brugt af en type landsknægt som blev kaldt en Dobbeltsoldner. Det var en soldat, som stod forrest under kamp for at skabe et brud i en fjendtlig formation vha. sit sværd.
Landsknægtene bar meget farvestrålende tøj, der afspejlede deres profession, som soldater. Soldaternes tøj udtrykte en stolthed af at være en professionel soldat. De havde en stor disciplin i hæren og levede efter et streng kodeks.
I løbet af 1600 tallet forsvandt klæderne. Dette gjorde at de nu levede i større grad som en del af samfundet og ikke udenfor samfundet.
Renæssancens krigsførelse
Middelalderens krigsførelse, hvor pansrede ryttere dominerede slagmarken og store borge var det strategiske omdrejningspunkt, blev langsomt forandret. Det skyldes først og fremmest udviklingen af våbenteknologien. Udviklingen af de nye våben ændrede krigsførelsen og hærens sammensætning. Det ændrede igen magtforholdene mellem staterne.
Våbnene blev udviklet og forbedret. Det betød at kanoner kunne forvandle borge til grus, men de nye forbedrede skydevåben, f.eks. hagebøssen, betød også at de pansrede ryttere var lette mål for infanterister. Fordi når rytterne faldt af hesten blev deres chance for at overleve reduceret. Dermed mistede rytterne med tung rustning deres betydning, men det gjorde at rytterne (kavaleriet) i fremtiden blev gjort mere mobile i form af let udrustning.
Store hære bevæbnet med stage- og skydevåben vandt frem og fik en afgørende rolle i stedet for riddere i rustning i tiden op til 1600-tallet.
Bondehæren
I middelalderen var det en pligt for bondestanden at stille med en hær, når kongen befalede det eller hvis fjenden nærmede sig. Signalet for at bonden skulle møde op med våben var bålsignaler på høje bakker, samme mobilisering blev brugt under bondeoprør. Men adelen og kongen var ikke begejstret for deres militære dygtighed og potentiale.
Bondehærgen var ikke veludrustet, som en professionel hær, men spillede stadig en væsentlig rollen i krigen.
I starten af 1600-tallet udskrev man værnepligt til bønderne i fredstid. Grunden var, at man i fredstid ikke havde de økonomiske muligheder for at opretholde en hær af lejesoldater.
Fyrsterne
I 1500-tallet blev fyrsternes position styrket over det meste af Europa. Det udviklede sig til, at de i 1600-tallet blev enevældige fyrster. Fyrsterne omgav sig med så megen pragt som muligt, for at markere deres status. I deres stræben efter det mest ypperste og bemærkelsesværdigste brugte de arkitektur, malerier og musik. Denne stræben betød at malere fra f.eks. Italien, fik større status. Disse nye strømninger havde også påvirkninger på fyrsterne, hvilket kan ses på deres udrustning og våben.
En fyrstes magt kunne næsten være ubegrænset, men det kom an på hvilke forhold de befandt sig i. Havde fyrsten meget jord var det lig stor magt. Befolkningen under fyrsten havde også stor betydning, fordi de betalte ham skat.
I 1500- tallet havde fyrsterne ikke en permanent hær, så i krigstid, blev adelen og bønderne indkaldt til krigstjeneste. Men i 1600 - tallet fik fyrsternes deres egen permanente hær. I fredstid udstillede de værnepligt til bønderne, som øgede antallet af soldater. Imens blev der indkrævet årlige skatter til finansiering af hæren.
Kilder:
http://teknologihistorie2.systime.dk/index.php?id=631
http://www.thm.dk/udstil/renaes_2.htm
http://www.thm.dk/udstil/renaes_6c.htm
http://www.middelalderinfo.dk/vaaben.php#top
http://www.thm.dk/udstil/renaes_1.htm
http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=vedel2000110910
