Hanne Brænden Fet
|
Jeg var meget ung da jeg opdagede at der var en stald bare et par 100'ede meter fra der jeg voksede op, men først som 6år gammel fik jeg lov til at komme med nabo-pigen Trine i stalden. Den gang startede det med at jeg prøvede kræfter som amatør springrytter og skovtursrytter, men idag brænder jeg for dressurridningen, en passion jeg har haft siden 2001.
|
 Jestis La-Jana, mig og Amillion 2010 |
Da jeg var startet i 1.klasse fik jeg part i fjordhesten Lina. Hun var en meget populær hest, så det startet med at jeg delte hende med tre andre ryttere, og jeg red hende derfor førs en gang om ugen. Efter et halvt år blev der dog lavet om på det, og jeg delte hende nu kun med en anden pige og red 3 dage om ugen. Min part på Lina stoppede efter to år, hvor jeg begyndte at ride Welsh Mountain ponyen Makima Arina. Den lille grå dame på 130cm blev brugt til pony-trav og hobbyridning. Hun var rigtigt god til springning og det var med Arina jeg vandt min første sløjfe, en grøn sløjfe i 80cm spring.
Efter tiden med Arina fik jeg føllet Bello til min 12-års fødselsdag af min mor og far. Han var Linas søn, og var en krysning mellem fjordhest og varmblods traver. Da der stadig var nogle år til jeg ku begynde og ride på Bello, fik jeg ride på lidt forskellige heste og ponyer for de andre piger i den stald jeg havde Bello stående.
Da hestene skulle ind fra sommergræs i 2001 havde jeg valgt at bytte stald, hvor flere af mine veninder fra skolen red. Jeg, som på det tidspunkt ikke havde nogen som helst forstand på dressurridning, blev meget hurtig smittet af de andre piger, og allerede et halvt år efter skiftet jeg Bello ud med ponyen Satelitt, en Dansk Sportspony på 14år som indtil da havde gået som elevpony i rideskolen.
Satelit og jeg havde lige knap 2år sammen, og i løbet af den periode var han gået fra at være en alm. elevpony til at blive en stabil LA-pony. Den gang han blev solgt, fortsatte hans karriere på det norske ponylandshold i military.
Salget af Satelit gav mig muligheden for at købe en god dressurhest, og allerede inden han blev solgt var planen lagt. Jeg skulle have en lærehest, det måtte ikke være en unghest, det SKULLE være en vallak og jeg skulle bruge lang tid på at finde den. En uge efter salget af Satelit, havde jeg købt den 4 år gamle hoppen Amillion, som jeg fortsat har den dag idag (11år senere).
De sidste 11år med Amillion har været en turbulent rutschetur, hun har været til salg mange gange pga. hendes meget hidsige temperament og tårerne har trillet i stride strømme, men samtidig har jeg fået en ven for livet. I 2008 fik jeg et føl efter hende, Hotmillion, der blev solgt til Tailormade Horses i 2012, og i oktober 2012 nåede vi vores aller største mål i det vi debuterede i Grand Prix dressur.
Amillion og mig i vores Grand Prix debut, oktober 2012
Foto: Mari HN
I februar 2013 var jeg så heldig at erhverve mig en kommende stjerne, nemlig Jestis San-Quentin. En 7år gammel vallak e. Sandro Hit, som endnu ikk har prøvet så meget, men som jeg forventer meget af i fremtiden.
Jestis San-Quentin 2014
Foto: Ridehesten/Wiegaarden Media
// Hanne
