Halskov Ligaen - the sky is the limit

Nyheder

Mandag den 8. december
 
I den forløbne weekend blev den danske Superliga rundet af forud for vinterpausen. Men fortvivl ikke, der er stadig masser af kvalitetsfodbold til alle fodboldnørder - ikke mindst i form af den store forkromede Halskov Liga, som fortsætter, hvor Superligaen slap.
 
I dag tages der hul på anden runde, hvor det skal bemærkes at første rundes topscorer Benjamin Vestergaard er ude - topscoreren er indkaldt til at smide med klistrede bolde på en efterskole ved Farsø. Trods ihærdige forsøg på at bestikke UEFA til at flytte kampen frem til midt i en fysiktime, er det ikke lykkedes for måltyven at tilkæmpe sig spilletid i dag.
 
Ellers kan Liga Nyt berette, at lysforholdene er blevet stærkt forbedret i den seneste uge - ikke på grund af UEFA, men nok nærmere fordi der onsdag skal skydes til fjerbolde i HCI Arena, hvor der er NM.
 
--
 
Mandag tages der hul på den store forkromede indefodboldturnering: Halskov Ligaen. En liga, som alle store spillere har en drøm om at komme til at spille i. Det er dog langt fra alle, som får den ære og den oplevelse.
 
UEFA, som styrer turneringen med hård hånd, er glade for at kunne sige, at man er helt uafhængig af arabiske oliestater og asiatiske spillekarteller. Halskov Ligaen er ren!
 
Ligastarten er desværre påvirket af sygdom og en konkurrerende sports hang til at kaste med klistrede bolde. Det betyder, at opstarten bliver en smule alternativ med kun to puljer, hvor holdene kæmper om, hvem der skal være med i Superliga, 1. division og 2. division i første spillerunde.
 
Traditionen tro har de to UEFA-bosser Anders Mølbak og Per Lyngby indgået aftale om at have en ung rookie med som praktikant. Det drejer sig om den unge og håbefulde Jakob Handberg, som tidligere har drevet gæk med mange modstandere i idrætshaller på Mors og Salling.
 
- Jeg har jo selv haft den ære at spille med i Halskov Ligaen, og det er en usigelig glæde, at jeg nu kan komme til at opleve den stærke liga bag kulisserne, hvor de store beslutninger tages, siger Jakob Handberg.
 
Anders Mølbak er også begejstret for at få ungt blod ind i ligaen.
 
- Vi har brug for nye, unge kræfter, som kan tilføre ligaen nyt blod, uden at vi går på kompromis på de gamle traditioner og idealer, der ligger til grund for Halskov Ligaen, siger Anders Mølbak.
 
Halskov Ligaen | Der er normalt kamp tirsdag eftermiddag.