Vi har i Hørsholm Hestepraksis valgt at sænke prisen på bedøvelse til klipning og smed betragteligt – læs videre og se hvorfor.
Medicin
Vi har før kunnet få den såkaldte plegicilsaft, som er blevet brugt til at berolige heste til klipning og smed. Plegicilsaft findes ikke mere og kan derfor ikke udleveres. I stedet er kommet et præparat, som hedder Domosedan gel. Denne gel gives under tungen på hesten, hvorefter hesten bliver bedøvet. Dette er ganske smart, men desværre ikke lovligt, da gelen ikke må bruges til dette formål medmindre dyrlægen er tilstede (bedøvelse til klipning og smed)…Der er desuden en øget risiko for, at hesten kan reflekssparke og smeden dermed kommer til skade.
Loven
Som dyrlæger er vi underlagt en masse love omkring brug af medicin. En helt grundlæggende lov er, at vi ikke må udlevere medicin til en hest uden at have tilset denne i forbindelse med den pågældende sygdom. Dette vil sige, at vi ikke ved at tale sammen i telefonen kan udlevere fx smertestillende eller penicillin – vi skal som udgangspunkt ud og se hesten. Derfor må vi heller ikke udlevere beroligende medicin til bedøvelse af heste til klipning og smed. Mange hesteejere synes denne lov er formålsløs og vi er som sådan enige et langt stykke af vejen. Desværre er loven nu en gang sådan, og vi kan få meget store bøder hver gang vi udleverer fx en Domosedan gel til bedøvelse til klipning eller smed.
Der har i længere tid været en forvirring omkring reglerne på området, og nogle folk vil have fået udleveret beroligende medicin, selvom det ikke har været lovligt. Grundet loven vil det dog ikke kunne lade sig gøre mere. Vi vil derfor prøve at imødekomme vore gode kunder og sænke prisen på bedøvelse til klipning og smed betragteligt.
Ny pris
Den nye pris for bedøvelse til klipning og smed bliver derfor kun 442,5kr + miljøafgift, utensilier, medicin, kørsel og moms. Du vil også kunne købe et klippekort til 5 x bedøvelse. På dette klippekort vil der gives rabat på honoraret, så dette kun er 351kr + moms pr gang. Klippekortet bliver betalt ved første bedøvelse og de resterende gange betales kun for medicin, miljøafgift, utensilier og kørsel.
Vi beklager endnu en gang, at vi ikke kan udlevere bedøvende midler til klipning og smed men håber på jeres forståelse for vores situation i forhold til loven. Vi håber de nye priser vil være til glæde for jer.
Mvh
Hørsholm Hestepraksis