Foråret er en lykkelig tid for mange, da dette er tiden, hvor de fleste føl kommer til verden. Det er dog samtidig en periode, som kan give en masse bekymringer, da man selvfølgelig er nervøs for, om det hele går godt. Nedenstående er en gennemgang af nogle af de vigtigste hændelser omkring en foling.
Drægtighedslængden
En hoppe er drægtig i ca. 11 måneder. Dette kan dog variere meget og (+40 dage) man skal derfor ikke være nervøs, hvis hoppen går lidt over tid. Der kan sagtens være nogle hopper, som konsekvent går over tid og andre, som har en kortere drægtighed.
Perioden op til foling
Langt de fleste folinger foregår ganske hurtigt og uden problemer. For at sikre sig, at det hele går som planlagt, er det vigtigt at overvåge hoppen i perioden op til termin. Der er forskellige tegn som kan fortælle dig, at folingstidspunktet begynder at nærme sig:
- Nogle uger før begynder hoppen at få større mave.
- Hoppen begynder at ”sætte yver” ca. 3 uger før foling.
- Dagen før foling bliver yveret mere spændt og der kan dryppe lidt mælk.
- Dagen for foling størkner mælken på pattespidsen – ”vokspropper”.
- De fleste hopper foler om aftenen og først på natten.
Selve folingen kan inddeles i tre stadier:
- I første stadie skal føllet possitionere sig selv, så det kan komme rigtigt ud. Føllet ligger klar til fødsel med ryggen opad og forben og hals fremstrakt. Dette kan give lidt ubehag for hoppen, som kan udvise kolikagtige symptomer. I denne periode sker der også en udvidelse af cervix (livmoderhalsen), som også kaldes opblokningsperioden. Opblokningsperioden tager normalt 2-4 timer, men kan i enkelte tilfælde tage flere timer til dage.
- I andet stadie går vandet. Hoppen har kraftige veer og folingen tager som oftest kun 20 minutter. Føllet fødes i en blå-hvid hinde, som er de inderste forsterhinder (amnion). Denne hinde kan være lidt sej og skal gennembrydes så snart den er synlig, så føllet kan trække vejret. Folingen må maximum tage 30-45 minutter. Det er fint hvis hoppen kan blive liggende 5-10 minutter efter hun har folet. Dette gør, at føllet kan få ekstra blod gennem navlestrengen. Navlestrengen brydes når hoppen rejser sig.
- I tredje stadie afgår moderkagen (placenta). Moderkagen afgår som regel inden for 30 minutter til tre timer. Fra tre til seks timer kaldes det tilbageholdt efterbyrd. Går der seks timer, skal dyrlægen helt sikkert tilse hoppen og hjælpe hende med at komme af med efterbyrden.
Hvad skal man gøre som ejer/ansvarlig?
Hopper klarer som oftest folingen rigtig fint selv. Det er derfor vigtigt at give dem ro og lade naturen gå sin gang. Inden vandet går er det bedst at observere på kamera eller ved folingsalarm. Når først vandet er gået, er det godt at være til stede, så hoppen kan hjælpes, hvis der er brug for det. Når føllet fødes i fosterhinderne vil det oftest selv komme fri. Sørg for at mulen er fri af fosterhinder, hvis dette ikke allerede er sket. Navlestrengen går over af sig selv når hoppen rejser sig. Man skal heller ikke binde noget om navlestrengen. Føllets del af navlestrengen desinficeres med navlespray og tørrer stille og roligt ind. Det er vigtigt at tjekke, at der ikke kommer infektion i området. Det er vigtigt at man giver føllet lidt tid til selv at finde hen til hoppen og begynde at dige. Sker dette ikke inden for et par timer kan man malke lidt mælk ud og give dette til føllet og evt. ringe til dyrlægen for at få et godt råd. Føl skal altid have noget at drikke inden 12 timer, da dette er meget vigtigt for deres immunforsvar.
Hvornår skal du ringe til dyrlægen?
- Hvis folingen tager over 30 til 45 minutter.
- Kommer fosterhinderne ikke til syne ca. fem minutter efter vandet er gået. Dette kan betyde, at føllet ligger forkert.
- Hvis føllet ikke er ude efter 15-20 min, selvom det ligger rigtigt. Ring eventuelt og ”advar” din dyrlæge før, hvis denne bor langt væk.
- Hvis hoppen generelt virker til at have problemer.
- Hvis efterbyrden ikke er afgået inden seks timer.
- Hvis efterbyrden ikke er intakt og der er mistanke om tilbageblevne rester i livmoderen.
- Hvis du er i tvivl og har spørgsmål.
Hvornår skal man ikke ringe til dyrlægen?
- Generelt kan du altid ringe til dyrlægen, hvis du er bekymret.