Forfangenhed

Forfangenhed hos heste er en sygdom, som har været kendt i hundredvis af år, og har helt fra starten voldt bekymring; den kom af ukendte årsager og var svær at behandle. I dag bliver heste verden over stadig forfangne. Sygdommen er frygtet, da den kan have fatale følger.

Forfangenhed kan ramme heste i alle aldre og skyldes ikke kun græsset om foråret, som det før i tiden har heddet sig. Der kendes i dag flere forskellige årsager til forfangenhed, som f.eks. forædning, overbelastning af hovene, fedme, livmoderbetændelse i forbindelse med foling, stofskiftesygdomme og græs. Grundet de mange forskellige årsager vides det ikke, om der en specifik mekanisme, som er fælles for dem alle. Ligeledes videt det ikke, hvad der specifikt sker i hestens krop, når den bliver forfangen. En målrettet behandling er derfor heller ikke tilgængelig.

 

Når hesten er forfangen vil den oftest være ømtået på forbenene, men det kan også forekomme på bagbenene. Hesten kan visiteres med en visitertang for at verificere ømheden. De kliniske symptomer viser sig ved, at hesten har en meget trippende gang eller nødigt vil støtte på forbenene. I mere alvorlige tilfælde vil hesten læne sig tilbage og dermed stå med fremstrakte forben, for at fjerne vægten fra forbenene. Herved aflastes trækket i den dybe bøjesene også og hermed den ømme læderhud, hvor smerten har sit sæde. Hesten vil også skiftevis løfte forbenene for at lette presset på tåen eller ligge meget ned. Symptomerne på forfangenhed kan komme meget pludseligt.
Diagnosen og alvorligheden af forfangenheden kan også stilles med røntgen. På et røntgenbillede kan dyrlægen vurdere, om hovbenet er sunket eller roteret som før nævnt. Dette vil være med til at graduere alvorligheden af det enkelte tilfælde og dermed sige noget om prognosen for hesten.

  

Behandlingen af forfangenhed kan ofte være meget vanskelig. Dette skyldes, at processerne i hestens krop, som er årsagen til forfangenhed, ikke kendes 100%. Derfor bliver behandlingen oftest symptomatisk – dyrlægen smertelindrer hesten. Dette gøres med antiinflammatorisk medicin (smertestillende). I den meget akutte fase kan det have en gavnlig effekt at køle hestens ben i lange perioder med fx koldt vand, dette er med til at mindske blodtilførslen til hoven og dermed dæmpe nogle af de processor, som menes at kunne være årsag til forfangenhed. I nogle tilfælde hvor hesten har en bestemt lidelse som fx cushing eller ems (sukkersyge) kan der udover antiinflammatorisk medicin behandles med medicin for disse sygdomme.
Med til behandlingen hører også, at hesten for ro. Dette betyder, at den skal stå i sin boks i en periode, hvor den slet ikke kommer ud. Perioden aftales i det enkelte tilfælde, da forfangenhed kan variere meget i alvorlighed. Boksen skal være så blød som muligt og det helt optimale er en boks med sand.
Hestens hov kan også hæves med en kile bag til. Dette mindsker trækket i den dybe bøjesene og dermed trækket i hovbenet hvilket medfører, at lamellerne ikke så nemt trækkes fra hinanden.
Med til behandlingen hører dog især også, at hesten har smed jævnligt. Mange forfangne heste ses at være for langtåede, hvilket kan være med til at forværre situationen. Hvor langtået hesten er kan også vurderes på et røntgenbillede.

 

 

Dette varierer meget afhængig af det enkelte tilfælde. Nogle gange kan hesten være så dårlig, at den må aflives i henhold til dyreværnsloven. Dette kan i nogle tilfælde understøttes af røntgenbillede, hvor det ses, at hovbenets spids er så tæt på at bryde igennem sålen, hvilket er meget smertefuldt for hesten.
Andre heste kan have et mere akut forløb, hvor hesten vil være rengående igen inden for en uge. Disse heste kommer sig ofte uden de store problemer, men de skal stadig have en arbejdsfri periode efterfølgende, som kan være flere uger afhængig af det enkelte tilfælde.
I nogle tilfælde kan hesten være forfangen i mange uger, hvor der periodevis ses forbedringer og så forværringer. Dette kan være meget frustrerende og et hårdt forløb for både ejer og hest. I disse tilfælde er det op til ejer og dyrlæge i samråd at finde ud af, hvad der er det mest rigtige og hvor langt man vil gå fx i forhold til hesten alder og hvordan den ellers har det.
Det skal dog nævnes, at rigtig mange heste kommer sig efter de har været forfangne, så forfangenhed er absolut ikke lig med en dødsdom, men ofte hører man som hesteejer kun om de mest alvorlige tilfælde.

 

 

Der er desværre ikke nogen endegyldig måde til dette bl.a. fordi, vi ikke kender alle de præcise mekanismer i hestens krop, som giver forfangenhed. Der er dog stadig nogle forholdsregler du kan tage.
Det er meget vigtigt, at din hest/pony ikke bliver overvægtig. Overvægtighed kan bidrage til, at hesten får stofskiftelidelser, som vides at øge risikoen for forfangenhed.
Det er vigtigt, at hesten ikke indgræsses for hurtigt i foråret/forsommeren. Hvor hurtigt hesten kan indgræsses uden den bliver forfangen kan der dog ikke svares på, men jo langsommere jo mere sikkert. En mulig plan kunne være: Hesten tilbydes evt. hø/wrap 1 time før den lukkes ud, og hesten starter med ½ times græsning pr. dag. Dette øges langsomt over en periode (5-10min) om dagen. Hesten tilbydes tillige stråfoder på marken.
Desuden er det som førnævnt vigtigt, at hesten får smed regelmæssigt (ca. hver 6. uge) og du sørger for, at den generelt har sunde og velplejede hove.